Modstanden mod vacciner lever i bedste velgående i USA. Eksperter spår, at landet ikke vil opnå flokimmunitet

Donald Trump politiserede pandemien, og nu udfordres præsident Joe Bidens vaccinationsprogram massivt af, at så mange af hans forgængers støtter ikke vil vaccineres. »Jeg nægter at lade mig vaccinere,« siger Tony Tahan, 61-årig butiksejer og Trump-støtte. Ifølge eksperter vil USA ikke kunne opnå flokimmunitet.

Tony Rahan har mundbind på, men det er »mest af respekt for de kunder«, som kommer ind i hans vintagebutik her i provinsbyen Front Royal for at tjekke hans store udvalg af retromøbler fra 50erne og 60erne ud.

For den 61-årige butiksejer er hverken til mundbind eller vaccineskud i armen. Han er anti-vaxxer, og som flertallet her i det nordvestlige Virginia støtter han tidligere præsident Donald Trump. Og de to ting hænger ikke blot nøje sammen. De udgør i dag en direkte trussel mod præsident Joe Bidens vaccinationsprogram.