Midtvejsvalgets oversete folkeafstemninger: God dag for abortmodstandere og pot-rygere

Mens alles øjne var rettet mod Senatet, Repræsentanternes Hus og guvernørposterne tirsdag nat, tog amerikanerne også stilling til et væld af lovforslag ude i staterne. Berlingske giver her et overblik over de vigtigste afstemninger.

Staterne West Virginia og Alabama er nu et skridt tættere på at kunne forbyde abort fuldstændig. På billedet ses abortmodstandere protestere i hovedstaden Washington D.C. sidste år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andres Caballero-Reynolds/AP/Ritzau Scanpix

Et slag mod den frie abort

Overordnet kan de amerikanske modstandere af retten til abort være glade for resultaterne tirsdag.

I West Virginia stemte et snævert flertal på 52 procent ja til en lovændring, så personer på offentlig sundhedsforsikring nu kun har ret til abort i tilfælde af livsfare, voldtægt eller incest. I fjor betalte den offentlige sundhedsforsikring for knap 1.500 aborter i staten, skriver Los Angeles Times.

I det konservative Alabama stemte 59 procent af vælgerne ja til et forslag, der vil ændre forfatningen, så staten støtter og anerkender »ufødte børns rettigheder, først og fremmest retten til liv«.

De to stater er nu et skridt tættere på at kunne forbyde abort fuldstændig. Retten til abort er dog sikret i en højesteretsafgørelse fra 1973. Men med udnævnelsen af Brett Kavanaugh som ny højesteretsdommer er der nu et anti-abort flertal blandt de ni højesteretsdommere, men det er uvist, om de virkelig vil røre ved den 45 år gamle afgørelse, skriver NPR.

I Oregon stemte vælgerne nej til et forslag, der skulle stoppe personer på offentlig sundhedsforsikring fra at få foretaget abort.

Fri hash i Michigan

Stat efter stat har de seneste år givet lov til, at borgerne kan anvende marihuana rekreativt – altså eksempelvis ryge pot. Tirsdag blev brugen af marihuana så også tilladt i Michigan, og dermed kan borgerne i ti amerikanske stater nu lovligt tænde en joint. 56 procent af Michigans vælgere sagde ja til forslaget.

I Missouri og Utah stemte vælgerne ja til at lovliggøre marihuana til medicinsk brug, mens en række byer i Ohio besluttede, at det lokale politi ikke længere skal udstede bøder til borgere, som ryger hash. Det skriver Forbes.

Tidligere straffede

I den notoriske svingstat Florida havde 1,4 millioner ikke ret til at stemme ved tirsdagens midtvejsvalg. Det skyldes, at de tidligere er blevet dømt for kriminalitet, der har udløst mere end ét års fængsel.

Men tirsdag vedtog 64 procent af vælgerne i Florida, at de tidligere straffede kan stemme ved fremtidens valg – dog ikke mordere og sexforbrydere. De tidligere regler har forhindret ti procent af Floridas voksne i at stemme. Blandt sorte havde 21 procent ikke lov til at stemme i 2016, skriver New York Times.

Nu er det kun i Kentucky, Iowa og Virginia, at dømte for grove forbrydelser fortsat ikke må stemme.

Hvem skal tegne valgdistrikterne?

I USA er det politikerne selv, der tegner og designer valgdistrikerne. Og da politikere er politikere, har det mange steder betydet, at valgdistrikterne er tegnet i aparte og snørklede former, så vælgerdemografien tilgodeser et bestemt parti.

Men den magt skal politikerne ikke længere have, har de besluttet i Colorado og Michigan. De har vedtaget, at distrikterne fremover skal tegnes af uafhængige kommissioner. Det har de også stemt om i Utah, men her er optællingen stadig i gang.

Nu skal man være 21 for at få en semiautomatisk riffel i Washington

Selv om diskussionen om strammere våbenkontrol har fyldt meget både før og under midtvejsvalget, var der kun én stat, der faktisk stemte om det. I Washington skulle amerikanerne tage stilling til et lovforslag, der ville gøre det sværere at købe våben – og det blev vedtaget med 60,3 pct. af stemmerne.

Det betyder, at 18-årige ikke længere skal kunne købe semiautomatiske rifler. De må vente, til de bliver 21 år, gennemgå et længere baggrundstjek og deltage i et sikkerhedskursus, inden de kan få fat i sådan en, skriver Newsweek. De, der allerede ejer våben, skal i øvrigt opbevare dem sikkert derhjemme, hvis ikke de vil sigtes.

Den amerikanske våbenlobbyorganisation, NRA, har været stærkt kritiske over for forslaget.