De vandrer ad landeveje på trætte fødder, kilometer efter kilometer gennem det ene land efter det andet. Med børn på skulderen og med plasticposer og små tasker til deres få ejendele i hænderne.
Nogle kalder flygtningekaravanen med kurs mod USAs sydlige grænse for tragisk, andre opfatter den som en krigserklæring.
Præsident Donald Trump hører til blandt de sidste.
Han har de seneste dage gjort de omkring 5.000 flygtninge i karavanen, der for nylig blev dannet i Honduras, til sit og republikanernes definerende valgtema op til midtvejsvalget den 6. november.
Han har erklæret karavanen for en »national nødsituation« og udover at sende 800 ekstra soldater til grænsen, overvejer han ifølge Fox News og flere andre medier at udstede en præsidentiel ordre om at blokere fuldstændigt for indrejse af flygtningene.
»USA har hvert år brugt milliarder af dollar på illegal indvandring. Det vil ikke fortsætte. Demokrater må give os de nødvendige stemmer, så vi kan vedtage strenge (men retfærdige) love. Hvis ikke bliver vi tvunget til at spille meget mere med musklerne,« skrev Trump på Twitter fredag.
Demokraterne mener, at præsidenten med sit fortsatte fokus på karavanen forsøger at få den offentlige debat til at handle om alt andet end terrorforsøgene med brevbomber mod tidligere præsident Barack Obama, hans tidligere modstander ved præsidentvalget, Hillary Clinton, og en række andre Trump-kritikere.
Fredag blev der også opsnappet breve med rørbomber til senator Cory Booker, en mulig demokratisk præsidentkandidat i 2020, og den tidligere chef for USAs Nationale Efterretningstjeneste, James Clapper.
Dermed omfatter listen over folk, der er blevet sendt brevbomber til, nu foreløbig ti personer. Fredag kom det frem, at FBI har anholdt den hovedmistænkte i sagen i Florida.
»Den anholdte hedder Cesar Sayoc og er født i 1962,« siger to føderale politifolk til Reuters.
Men allerede før bølgen af terrorforsøg, udsendte Senatets demokratiske minoritetsleder, Charles Schumer, og demokraternes minoritetsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, en erklæring, hvori de kaldte Donald Trump for »desperat« på grund af hans store fokus på karavanen.
For, som de påpegede, er »sundhedsvæsenet amerikanernes største bekymring«.
Ifølge en undersøgelse fra Kaiser Family Foundation, der blev offentliggjort i sidste uge, er spørgsmålet om indvandring nemlig ikke det, der optager vælgerne mest.
Det er derimod, om de kan komme til læge og på sygehuset, hvis de bliver syge.
Andre vigtige spørgsmål for vælgerne er økonomien, og om man kan få et arbejde – to emner som Trump og republikanerne også slår hårdt på, da den amerikanske økonomi boomer, og arbejdsløsheden er historisk lav.
Derudover er spørgsmålet om landets våbenlovgivning et emne, som vælgerne vægter højt.
For republikanere handler det primært om, at man vil bevare retten til at eje og bære våben. For demokraterne handler det om, at man ønsker at stramme våbenloven i forhold til at eje semiautomatiske våben, som næsten altid bruges ved de skoleskyderier, som USA er plaget af.
Når Trump fokuserer på flygtningekaravanen sydfra, skyldes det dels, at han mener, at USA er truet af illegal indvandring. Men de skyldes også at han blandt andet vandt præsidentvalget i 2016 ved at gøre illegal indvandring til et stort emne. Samtidig viser målingerne også at stramme indvandringslove og en stærk grænse betyder langt mere for republikanske vælgere end demokratiske.
Og det bruger han til at fortælle vælgerne, at der kun er en gruppe – demokraterne – at bebrejde for illegal indvandring.
»Hver gang du ser en karavane eller folk, der kommer ulovligt eller forsøger at komme ind i vores land ulovligt, tænk på og bebrejd demokraterne for ikke at give os stemmer til at ændre vores patetiske indvandringslovgivning!« skrev Trump i et tweet forleden. »Husk midtvejsvalget!«
Trumps strategi synes ikke at bide på demokrater, men den synes til gengæld at virke på republikanere.
I flere stater er brevafstemningen allerede begyndt, og ifølge avisen The Hill har antallet af tidlige stemmer fra republikansk tilknyttede vælgere overgået stemmer fra demokratisk tilknyttede i en række delstater med afgørende midtvejsvalg.
Således er der afgivet flere republikanske end demokratiske stemmer ved brevafstemninger i Arizona, Florida, Georgia, Indiana, Montana, Tennessee og Texas.
Det tyder på, at der er konservative stemmer i karavanen med flygtninge fra Honduras. Og da den kun er nået til det sydlige Mexico og stadig har over 1.500 kilometer og givetvis flere ugers rejse til USAs grænse, kan Trump bruge den offensivt i valgkampen helt op til valgdagen den 6. november.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.
