Mads Fuglede: Derfor overlever Donald Trump rigsretssagen

Berlingskes podcast om amerikansk politik »Kampagnesporet« ser tilbage på en uge, hvor rigsretssagen mod præsident Trump blev stemt videre til Senatet. Der er dømt historietime tilsat ugens musikalske indslag.

Donald Trump talte ved et valgmøde i Michigan umiddelbart efter, at Repræsentanternes Hus havde stemt for rigsretssag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pete Marovich/The New York Times/Ritzau Scanpix

Frem og tilbage fra 1868 til i dag, tilbage til 1973 og videre til 1998.

Berlingskes podcast om amerikansk politik, »Kampagnesporet« med Venstre-folketingsmedlem Mads Fuglede, og Berlingskes tidligere USA-korrespondent David Trads handler denne gang om rigsretssagen mod USAs præsident, Donald Trump. En sag, som netop er blevet stemt igennem Repræsentanternes Hus og nu er på vej videre til Senatet.

Podcasten ser på det historiske i, at der for tredje gang er indledt en impeachment-procedure. Den nuværende rigsretssag bliver holdt op mod de tidligere lignende forløb, blandt dem sagerne mod Richard M. Nixon i 1973, rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998 samt rigsretssagen mod Andrew Johnson i 1868.

Nancy Pelosis rolle

Da Repræsentanternes Hus i ugens løb stemte for to punkter i forhold til Donald Trump, blev der i de to partier stemt uden videre slinger i valsen. I Repræsentanternes Hus stemte Demokraterne for, mens Republikanerne stemte imod. En ikke videre lykkelig udgang på sagen for Demokraterne og deres leder, Nancy Pelosi.

»I al fairness over for Nancy Pelosi, er jeg ikke sikker på, at hun havde ønsket at stå og være den, der nu skulle sige: »Vi er der, hvor vi er på vej ind i en impeachment-procedure«. Meget tyder på, at dette ikke var hendes optimale scenarie, at Demokraterne skulle gå ned ad det spor,« lyder analysen fra Mads Fuglede.

David Trads tilføjer:

»Alt tyder på, at venstrefløjen i hendes eget parti har presset hende til at indlede sagen.«

Den omvendte verden

Via lydklip fortæller »Kampagnesporet«, hvordan Nancy Pelosi for 20 år siden talte dunder i forhold til en rigsretssag rettet mod den daværende præsident, Bill Clinton, ligesom hun slog på, hvorfor man skal være varsom i forhold til at angribe præsidentembedet.

Samtidig kan man høre et lydklip med Donald Trump fra år før, han blev præsident, hvori han siger, at han ikke forstår, hvorfor Kongressen ikke har indledt en sag mod præsident George W. Bush for at have løjet om krigen i Irak.

Begge politikere mener i dag det modsatte. Donald Trump kalder sagen mod ham en »heksejagt«.

De tidligere sager

Der har to gange tidligere været rejst impeachment-sager, og så har det været tæt på i forbindelse med Richard M. Nixon og Watergate-sagen.

»Der, hvor vi nu er i forløbet, er der, hvor Nixon trak sig. Det var fordi, han ikke havde politisk opbakning blandt sine egne. Dengang kunne Republikanerne ikke bakke op om Nixon,« fortæller Mads Fuglede.

I dag er der derimod massiv opbakning blandt Republikanerne til Donald Trump.

Så var der sagen mod Bill Clinton i 1998. Den nåede længere i forløbet, men blev heller ikke til noget. Faktisk skal man tilbage til 1868, da Abraham Lincolns efterfølger, Andrew Johnson, blev anklaget for ti punkter i forbindelse med sin impeachment-sag i Senatet.

De etablerede politikere i Washington brød sig ikke om Andrew Johnson, som de så som en tølper og racist, der ikke gjorde tilstrækkeligt for at rydde op i kølvandet på den amerikanske borgerkrig.

Derfor blev der ført en sag mod Andrew Johnson, som blandede principielle sager rettet mod præsidenten med generel modstand mod ham. Sagen havde flertal i Repræsentanternes Hus og i Senatet, men ikke det totredjedels flertal, der er påkrævet. Altså blev Andrew Johnson ikke dømt. Der var dengang flere, der stemte til fordel for Johnson ud fra argumentet, at det ikke kan nytte, at man drager præsidentembedet i tvivl blot fordi, man ikke kan lide præsidenten.

»Derfor er Johnson-sagen ganske relevant i dag, for man må stille sig det spørgsmål, om Demokraterne i gang med et angreb på Trump eller på præsidentembedet. (...) Havde man fjernet Johnson, havde man skabt et forkrøblet embede til den næste præsident,« lyder Mads Fugledes analyse.

Dagens musik er to versioner af »Where is my mind« med et af Mads Fugledes yndlingsband, The Pixies. Og så er der nummeret »High Hopes« fra den demokratiske præsidentkandidat Pete Buttigiegs kampagne.