Hun er den yngste kvinde, der nogensinde er blevet valgt ind i den amerikanske kongres. Hun er aktivist og medlem af Det Demokratiske Parti, og ifølge sin mandlige republikanske kollega, Ted Yoho, er hun også en »fucking kælling«.
I første omgang bliver der ikke gjort et stort nummer ud af det. Alexandria Ocasio-Cortez, også kendt som AOC, går hjem og tænker: »Det er bare endnu en dag på jobbet.« Men to dage senere begår Ted Yoho endnu en brøler – det kommer vi tilbage til.