»Kampagnesporet«: Mens coronakrisen fortsat hærger USA, spidser magtkampen til

Mens coronakrisen fortsat hærger USA, spidser magtkampen til på det føderale og statslige niveau. Men Donald Trump er ikke konge i USA, og han har ikke total autoritet, lyder det i denne uges udgave af Berlingskes USA-podcast, »Kampagnesporet«.

Præsident Donald Trump bruger sine daglige pressemøder til at føre valgkamp og fremføre sin politiske agenda. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicholas Kamm/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I USA har over 20 millioner amerikanere meldt sig som ledige på godt fire uger. Det er et kæmpe slag for præsident Donald Trump, hvis helt store trumfkort længe har været den amerikanske økonomi.

Og i takt med at økonomien bløder, er et centralt spørgsmål kommet i søgelyset: Hvornår og hvordan skal samfundet åbnes igen? Og hvem bestemmer egentlig?

I sidste uge udtalte Trump, at USAs præsident har »total autoritet« over landet. Men sådan ser virkeligheden ikke ud.

»Der er heller ikke nogen, der kan sidde i Bruxelles og bestemme, om Danmark skal åbne eller lukke, det er lige så skørt at påstå,« siger vært på »Kampagnesporet« og folketingsmedlem Mads Fuglede (V).

Hvis man i Danmark skeler til, hvad USA gør ved coronakrisen, vil man se til præsidenten og den føderale regering. Men omvendt, hvis man er bosat i USA, og vil vide hvordan krisen håndteres, vil mange amerikanere se til deres lokale guvernør, forklarer Mads Fuglede. Han understreger, at det er guvernørerne for hver enkelt delstat, der udstikker retningslinjer for, hvad man skal gøre.

Hvis USAs nuværende ledighedstal skulle sammenlignes med Danmark, ville det svare til godt 400.000 nye ledige på en måned, lyder det fra »Kampagnesporets« værter David Trads og Mads Fuglede.

Lange pressemøder kan være til gene for Trump

»Kampagnesporets« værter forklarer, at præsidenten bruger de daglige pressemøder til at føre valgkamp og fremføre sin politiske agenda. Det har ført til en diskussion blandt amerikanske medier:

Skal man lade være med at bringe pressemøderne for at undgå at fremme Trumps agenda?

Eller er det i virkeligheden skadeligt for præsidenten, når vælgerne kan se ham tænde af på journalister, hver gang han får modstand?

På et efterfølgende pressemøde bakkede præsidenten væk fra sin tidligere udtalelse om »total autoritet« over USA. Men noget tyder fortsat på, at Trumps massive tilstedeværelse ved timelange pressemøder ikke har gjort noget godt for hans vælgermålinger, lyder det fra den anden halvdel af »Kampagnesporet«, David Trads.

Trump steg i meningsmålingerne i begyndelsen af coronakrisen, hvor han havde over halvdelen af vælgernes opbakning. Få uger senere er selvsamme opbakning faldet til under halvdelen.

»I starten bakker man sin leder op, men så viser det sig, at han ikke har en gennemtænkt plan,« lyder det fra Mads Fuglede.

Det helt store spørgsmål er nu, hvorvidt præsidentens enorme platform er blevet mere en gene for ham end en fordel. Det vil vise sig til det kommende præsidentvalg i november, hvor tidligere vicepræsident, Joe Biden, udfordrer Trump om præsidentposten.