Kennedy familien har vundet en endeløs række af primærvalg i staten Massachusetts, og aldrig tabt et eneste. Før nu.

»Det er ret usædvanligt, at det her skulle ske for en Kennedy,« siger vært på Berlingskes podcast »Kampagnesporet« Mads Fuglede.

Den 39-årige Joe P. Kennedy III havde håbet, at han kunne veksle sit mandat i repræsentanternes hus til et finere mandat i senatet ved dette primærvalg. Men sådan skulle det ikke gå. Den første Kennedy nogensinde måtte til primærvalget i Massachusetts gennemgå et nederlag til hans 74-årige modstander, den siddende senator Edward J. Markey.

Joe P. Kennedy III sørgede ellers for at gøre det klart, at Massachusetts havde stor betydning for hans familie, da han annoncerede at han stillede op til senatvalget.  Det var her, familien for 150 år siden ankom til fra Irland.

I denne uges udgave af Berlingskes podcast »Kampagnesporet« diskuterer de to værter Mads Fuglede og David Trads betydningen af Kennedys nederlag.

Hør ugens afsnit her:

De to værter får også snakket om, hvordan Biden fik spændt ben for sig selv til en tale i Pittsburg:

»Det er ikke første gang at Biden har problemer med at formulere en sætning, men det her klip - det er godt nok blevet spillet meget i USA.«

Talen bekræfter det billede, som nogle amerikanere har af, at Joe Biden ikke er ved sine fulde fem.

Derudover rundede de to værter demonstrationerne, som stadig strækker sig på tværs af USA samt de nyeste meningsmålinger, som ikke har rykket sig meget fremad for Trump.

»Der er ikke sket et stort skred i målingerne, og det må være bekymrende for Trump,« lyder det fra David Trads.

Hør tidligere afsnit her: