Joe Biden vil sætte en stopper for omstridt abortlov – går til USAs højesteret

Texas’ nye abortlovgivning har de facto sat en stopper for næsten alle aborter i staten. Den amerikanske præsident, Joe Biden, vil sammen med sin regering gøre op med abortloven. De har anmodet højesteret om at se på sagen.

 
Texas gennemførte en kontroversiel abortlov, efter at højesteretsdommerne ikke udfordrede den. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg blev nødt til at afvise en af mine patienter, fordi hun var mere en seks uger henne i sin graviditet. Hun krøllede sig sammen og begyndte at græde helt ukontrolleret. Det eneste jeg kunne gøre var at holde hendes hånd.«

Sådan skriver Amna Dermish, jordemoder og gynækolog, i et debatindlæg til det amerikanske medie CNN. Hun bor og arbejder i Texas. Og foretager aborter.

Dette er den nye virkelighed, hun møder, efter at Texas' nye, stramme abortlovgivning trådte i kraft 1. september i år.

Lovgivningen gør det ulovligt at få foretaget og foretage aborter efter sjette graviditetsuge. Det har medført kritik fra protestanter, politikere i Det Demokratiske Parti og fra abortklinikker, fordi lovgivningen ikke tager højde for incest eller voldtægt og det faktum, at mange kvinder ikke ved, at de er gravide inden sjette uge af graviditeten.

Efter flere måneders kritik har Biden administrationen nu anmodet USAs Højesteret om at blokere for Texas’ snævre abortlov, fordi de mener, den er forfatningsstridig. Det skriver The Guardian.

Højesteret har tidligere afvist at blokere for et forbud mod Texas’ abortlov efter anmodning fra flere abortklinikker. Blandt fordi lovgivningen rejste en række nye forfatningsmæssige spørgsmål.

Men nu vil Biden-administrationen altså gøre et forsøg.

I 1973 afgjorde USAs højesteret, at amerikanske kvinder har ret til fri abort. Den afgørelse er nu under pres fra det konservative flertal af højesteretsdommerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Montinique Monroe/AFP/Ritzau Scanpix.

Lovgivningen har de facto sat en stopper for aborter i Texas, og ifølge Biden-administrationen trodser den højesterets tidligere afgørelser om abortrettighederne. Blandt andet ved at forbyde abort længe før barnet er levedygtigt, og mange kvinder ikke ved, at de er gravide på det tidspunkt, lyder det fra det amerikanske Justitsministerium, ifølge The Guardian.

Ved mandagens pressemøde i Det Hvide Hus udtalte pressesekretær Jen Psaki, at Joe Biden vil beskytte abortrettigheder. Justitsministeriet vil gøre en indsats for, at mennesker har »adgang til fundamentale rettigheder, så de kan beskytte deres eget helbred«, sagde Jen Psaki til The Guardian.

Det kan blive svært

Ikke desto mindre ved man ikke, hvorvidt Biden-administrationen vil vinde deres anmodning i højesteret. Og om USAs højesteret vil vurdere abortlovgivningen som i strid med forfatningen.

Lige nu er seks ud af ni højesteretsdommere »konservative« og udpeget af republikanske præsidenter, imens tre af dommerne bliver anset som »liberale« eller »midtersøgende«.

At et flertal af dommerne er konservative kan få afgørende betydning for fortolkningen af USAs forfatning, hvilket bekymrer flere liberale stemmer.

Da Donald Trump var præsident, nåede han at udpege tre højesteretsdommere. Senest den stærkt religiøse Amy Coney Barrett, som tidligere har kæmpet imod, at kvinder bare kan få »abort efter behov«.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, vil kæmpe for amerikanske kvinders ret til fri abort. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Dietsch/AFP/Ritzau Scanpix.

Højesteret har herefter besluttet sig for at se på en anden sag om abortforbud, som staten Mississippi har fået afgjort. Staten fik af lavere retsinstanser afgjort, at deres abortlovgivning var i strid med forfatningen.

Højesteret vil med andre ord se på, om de tidligere afgørelser i Mississippi-sagen er vurderet korrekt.

De amerikanske kvinders adgang til fri abort, som de fik 1973, kan dermed være under pres.

Meget er endnu ikke afgjort. Derfor må jordemoder og gynækolog Amna Dermish vente på at få en afgørelse, der kan gøre hendes arbejde nemmere. Og dermed sikre sine patienter den rettighed, hun synes, de fortjener: Retten til fri abort.