Alt ved Joe Bidens nye covid-19-hjælpepakke er gigantisk. Især beløbet, astronomiske 1.900 milliarder dollar (knap 11.900 milliarder kroner), som USAs præsident nu kan sende i omløb blandt de coronaplagede amerikanere – men også den politiske sejr, der nu former sig som et stort flueben ud for et af Bidens vigtigste valgløfter.
Hjælpepakken, der går under det storladne navn The American Rescue Plan blev stemt endeligt igennem i Repræsentanternes Hus onsdag aften, efter at det var lykkedes Demokraterne at udnytte deres snævre flertal i begge Kongressens kamre. Men ikke en eneste republikaner stemte for, og det får nu et spørgsmål til at runge i korridorerne på Capitol Hill: