Ingen havde forventet andet, end at Biden ville holde stolen varm. Nu er kursen sat mod »Scandinavia Light«

Joe Biden lignede det uambitiøse, men sikre præsidentvalg. Nu er han ved at rykke amerikansk politik så langt til venstre, at der kun er én måde, man kan se forskel på ham og Bernie Sanders. Kursen er sat mod den skandi-amerikanske drøm, skriver Berlingskes udlandsredaktør Birgitte Borup.

Under valgkampen mindede Joe Biden ikke så lidt om Frank Sinatra, da den gamle crooner drog ud på sin sidste turné. Akkurat som Sinatra var Biden alt andet end skarp, når han åbnede munden, bentøjet skrantede, og karrieren blev holdt i live af fortidens mytologi.

Men her 100 dage efter at Joe Biden flyttede ind i Det Hvide Hus, har grundtonen af politisk geriatri ændret sig. Han har snydt de fleste.