Hun blev set som en kæmpe stjerne, der skulle slå Trump. Nu dropper hun ud af præsidentræset

(FILE) USA CAMPAIGN HARRIS
Senator Kamala Harris, der gik efter at blive USAs første kvindelige præsident, er ude af kampen for at blive Demokraterns kandidat til valget i 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Etienne Laurent/EPA/Ritzau Scanpix

Senator Kamala Harris dropper ud af kampen om at blive præsident Donald Trumps udfordrer ved valget i 2020.

Dermed bliver den 55-årige demokratiske toppolitiker et klart bevis på, at man både kan være udråbt som en stor stjerne og komme flyvende fra start – men at man hurtigt kan falde fra tinderne i et ræs, hvor det kræves, at man kan fastholde folks entusiasme om sin person måned efter måned efter måned.

Allerede før hun formelt annoncerede sit kandidatur i januar, havde den tidligere topanklager fra Californien tiltrukket sig stor opmærksomhed som skarp udspørger under høringer i Senatet.

Det gav anledning til masser af snak om, hvorvidt hun kunne blive USAs første kvindelige præsident. Og da hun annoncerede sit kandidatur i Oakland først på året, tiltrak begivenheden hele 22.000 mennesker.

Selv Donald Trump hyldede hende, som The New York Times påpeger, for at have haft »den hidtil bedste start« og den »bedste folkemængde«. Han mente, at hun skabte sig mere »entusiasme« end nogen af de andre demokratiske kandidater.

Angreb på Biden

Harris så for alvor ud til at have fået sit store gennembrud, da hun under den første TV-debat mellem de demokratiske præsidentkandidater i juni gik hårdt til angreb på tidligere vicepræsident Joe Biden, der kontinuerligt har været topfavorit blandt partiets vælgeres.

Men Harris angreb med succes Bidens historik i forhold til race og borgerrettigheder.

Hun gav ham på puklen for at have fremhævet sit fine samarbejde med to politikere, der kæmpede for raceadskillelse. Biden ville illustrere, hvor god han er til at samarbejde på tværs af partiskel.

»Det var sårende,« sagde Kamala Harris, der selv er sort.

Harris angreb også Biden for tilbage i 70erne at have modarbejdet at »busse« sorte børn til skoler i hvide kvarterer for at fremme integrationen. Hun beskrev en lille unavngiven pige, der blev hjulpet frem i livet ved at være blevet »busset« i skole på denne måde.

»Den lille pige var mig,« tilføjede hun i en i dag berømt sætning.

Biden forsvarede sig dårligt, og Harris buldrede straks frem i meningsmålingerne.

Men det holdt kun få uger.

Harris formåede aldrig for alvor at bygge på dette umiddelbare gennembrud, og vælgernes entusiasme fortonede sig mere og mere.

Nogle analytikere påpegede, at hun virkede for aggressiv. Men også at hun syntes at have svært vise en mere privat og personlig side af sig selv, hvilket betød, at folk ikke rigtig vidste, hvem hun egentlig var, og hvad hun egentlig stod for.

I et snit af nationale målinger stod Kamala Harris tirsdag kun til at få støtte fra 3,4 procent af vælgerne, og dermed lå hun langt fra førerfeltet af demokratiske kandidater. Joe Biden fører med et snit  på 27 procentpoint i de nationale målinger.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA