Historisk lovforslag om ny delstat i medvind. Men Trump kæmper imod med næb og kløer

USAs hovedstad er kendt som magtens centrum, men selve byen har ingen stemmerepræsentation. Det skal et nyt lovforslag lave om på, ved at gøre Washington D.C. til en delstat. »Nej tak,« lyder det fra Donald Trump, som siger, at det aldrig kommer til at ske.

Indbyggerne i Washington D.C. har i årevis kæmpet for bedre føderal repræsentation. Da Washington D.C. er et føderalt distrikt og ikke en delstat, har de ingen stemmerepræsentation i Kongressen. Washington har én delegeret i Repræsentanternes Hus, men ingen stemmeret, når det kommer til lovforslag. I Senatet er Washington D.C. slet ikke repræsenteret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fredag blev et historisk lovforslag stemt igennem i det demokratisk-ledet Repræsentanternes Hus. Det handler om, at gøre USAs hovedstad Washington D.C. til en delstat og dermed delstat nummer 51 i landet. Men det lader ikke til, at præsident Donald Trump er med på ideen.

Indbyggerne i Washington D.C. har i årevis kæmpet for bedre føderal repræsentation. Da Washington D.C. er et føderalt distrikt og ikke en delstat, har de ingen stemmerepræsentation i Kongressen. Washington har én delegeret i Repræsentanternes Hus, men ingen stemmeret, når det kommer til lovforslag. I Senatet er Washington D.C. slet ikke repræsenteret.

Washington D.C. ligger mellem delstaterne Virginia og Maryland, men hører ikke til nogen af dem. D.C. er altså et føderalt distrikt, og det vil sige, at det ikke har samme indflydelse og stemmeret, som de 50 delstater i landet.

De som taler for at gøre Washington D.C. til en delstat mener, at de fortjener en stemme i den føderale regering, når de betaler skat som alle andre amerikanske borgere. Washington D.C. har 705.000 indbyggere, det er mere end delstaterne Vermont og Wyoming.

Forslaget blev fredag stemt igennem i Repræsentanternes Hus med 232 stemmer for og 180 imod.  Næste stop er Senatet, men her bliver det noget sværere at få stemt igennem. Senatet er nemlig ledet af republikanerne, der, ligesom præsidenten, ikke støtter op om lovforslaget.

Trump har offentligt modsat sig forslaget, som han mener, vil resultere i flere demokrater i Kongressen.

»Du mener Distric of Colombia, en stat? Hvorfor? Så vi kan få to demokratiske senatorer mere og fem demokratiske kongresmedlemmer mere? Nej tak. Det kommer aldrig til at ske,« sagde Trump til New York Post i maj.

Og der kan være noget om snakken, for vælgerne i byen Washington har kun valgt demokratiske borgmestre. Derfor er det sandsynligt, at det ville blive svært for republikanerne at beholde flertallet i Senatet, hvis Washington D.C. bliver en delstat, og dermed får indflydelse i Kongressen. Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, støtter op om lovforslaget.

Frustration over Washingtons situation blussede op under coronakrisen. Washington modtog en hjælpepakke på 500 millioner dollars fra den føderale regering, mens de 50 stater i landet hver især fik 1,2 milliarder dollars. Herudover blev Nationalgarden sendt ind i byen under de seneste »Black Lives Matter«-demonstrationer på trods af, at Washingtons borgmester ikke ønskede det.

»Kongressen har to valg: Enten kan de fortsætte med at tage udemokratiske og autokratiske beslutninger over de 705.000 amerikanske borgere, som bor i landets hovedstad, eller også kan Kongressen leve op til nationens løfte og idealer,« lyder det fra Eleanor Holmes Norton, Washingtons kongresmedlem til Reuters. Hun har ikke ret til at stemme om diverse lovforslag i Kongressen.

Hvis det lykkes at få stemt lovforslaget igennem, vil staten blive navngivet »Washington, Douglass Commonwealth« efter USAs første præsident, George Washington, og tidligere slave og borgerretsforkæmper Frederick Douglass.

Sidste gang USA fik nye stater var i 1959, da Kongressen besluttede at give statsskab til Alaska og Hawaii, som blev delstat nummer 49 og 50.