Historiens største præsidentielle primærvalgsdebat løb i nat dansk tid af stablen i USA, og det blev præcist så dramatisk som forudset.
12 af de bedst placerede demokratiske kandidater af de 19, der stadig er i spil til at blive Trumps udfordrer ved næste års præsidentvalg, var på scenen i debatten, der er gået ind i en afgørende fase, hvor flere ventes at må droppe ud den kommende tid. Her fem centrale pointer fra debatten:
Trumps »skamplet«
Ikke overraskende var præsident Trumps hjemkaldelse af tropper fra det nordlige Syrien et kæmpe emne. Trumps handling blev kaldt en »skamplet«.
For USAs tilbagetrækning har medført, at Tyrkiet er gået til angreb i området og slagter kurdere, der har hjulpet USA med at nedkæmpe Islamisk Stat. Samtidig har det medført, at fanger fra Islamistisk Stat er stukket af fra fængsler, der ikke længere er forsvarligt bevogtet.
Tidligere vicepræsident Joe Biden kaldte Trump for en »uberegnelig, skør præsident, der ikke ved noget som helst om udenrigspolitik«.
»Trump har gjort det moralske lederskab af dette land til en skraldespandsbrand,« sagde senator Cory Booker.
Og fra tidligere boligminister Julián Castro lød det, at det er nødvendigt at »sparke Donald Trump ud af kontoret« for at genoprette verdens tillid til USA.
»Tænk, hvor absurd det er, at denne præsident har sat børn i bur på vores grænse og samtidig lader IS-fanger løbe frie væk,« fortsatte han.
Fokus på Trumps ageren i Syrien kan blive effektivt. Godt nok vil præsidentens kernevælgere trofast bakke op om ham og hans argument om at stoppe »endeløse krige«. Men det er et ømt punkt. For republikanske senatorer på stribe er også oprørte, og Trumps rådgivere har svært ved at forklare det forstandige i præsidentens ageren i Syrien.
Fik Biden pareret anklager?
For favoritten, tidligere vicepræsident Joe Biden (76), handlede nattens debat ikke mindst om at sikre, at hans favoritværdighed ikke overskygges af præsident Donald Trumps udokumenterede anklager om, at Joe Bidens søn, Hunter Biden, skulle have optrådt korrupt ved at sidde i bestyrelser for selskaber i Ukraine og Kina.
Og at Joe Biden som vicepræsident skulle have forsøgt at hjælpe sin søn ud af kniben ved at presse på for at få fyret Ukraines daværende statsanklager.
Trumps forsøg på at skaffe snavs på Biden fra de to lande er den direkte årsag til, at Demokraterne har iværksat en efterforskning, der kan føre til en rigsretssag.
Bidens demokratiske rivaler har forsvaret ham, men hans frygt syntes at have været, at han under debatten kunne blive angrebet på det moralske spørgsmål om, hvorfor hans søn overhovedet havde selskabsposter i de to lande. Joe Biden slap med skrækken.
Måske fordi hans søn lige op til debatten selv gik ud og sagde, at det havde været udtryk for dårlig dømmekraft at påtage sig disse hverv, samtidig med at han forsikrede, at han ikke havde gjort noget forkert. Ligesom Joe Biden inden debatten understregede, at han ikke ville lade familie få poster i sin administration, hvis han bliver præsident.
Joe Biden står efter nattens debat stadig stærkt som en af favoritterne til at blive Trumps udfordrer.
Hvorfor blev Warren presset?
Den venstreorienterede Elizabeth Warren lå længe på en delt andenplads med Bernie Sanders i målingerne, men er i dag rykket fra Sanders og står i dag som frontløber sammen med Joe Biden.
Dette gjorde i nat Warren til en ny skydeskive. De mere udsatte i feltet var nærmest tvunget til at gå til angreb på Warren under debatten i Ohio for at fastholde deres egen, måske sidste, mulighed for at hænge på i kampen.
Og det gjorde mere moderate kandidater som senator Amy Klobuchar og South Bend-borgmester Pete Buttigieg ved at jagte et svar på, hvorvidt Elizabeth Warren vil lade skatterne stige for at finansiere sit lovede offentlige sundhedsvæsen for alle.
»Dette er grunden til, at folk her i Midtvesten er så frustrerede over Washington generelt og Capitol Hill i særdeleshed,« sagde Buttigieg.
»Der er ikke lagt nogen plan for at forklare, hvordan det hul på mange milliarder dollar for denne plan, som senator Warren fremsætter, kan udfyldes,« sagde Pete Buttigieg.
Spørgsmålet er naturligvis relevant, og det kan udvikle sig til et problem for Warren, hvis hun som frontløber ikke snart bliver mere åben omkring finansieringen af sin sundhedsplan.
Er Bernie Sanders for syg?
Alle holdt øje med Bernie Sanders i nat. For han var tilbage på kampagne efter at have haft et hjertetilfælde og en hjerteoperation tidligere på måneden. Ville han være for syg? Kunne det mærkes? Eller direkte ses? Nej, overhovedet ikke.
Sanders, der ifølge målinger lige nu står som den tredje mest populære kandidat i feltet, var sit gamle jeg. Aggressiv og magtfuld.
Og i vanlig stil lagde han ud med at angribe Trump for at være den »mest korrupte præsident i dette lands historie«.
Ligesom han retorisk spurgte om Det Demokratiske Parti har »modet til at stå op imod lægemiddelindustriens korrupte prisfastsættelser«. Og det var alene inden for den første halve time. Og sådan fortsatte han, helt som han plejer, under hele debattens tre timer.
Ja eller nej til rigsretssag?
For blot en måned siden ved den sidste TV-debat ville der ikke blandt de demokratiske præsidentkandidater være enighed om at iværksætte en rigsretssag for at forsøge at afsætte præsident Trump. Men debatten gjorde klart, at det har ændret sig totalt.
I dag er der bred enighed om, at Trump ikke har efterladt Demokraterne med andet valg end at forsøge at rejse en rigsretssag, da de ser det som en ulovlig handling, at præsidenten har bedt Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj, om at iværksætte en korruptionsefterforskning af Joe Biden og hans søn, Hunter Biden, for at få snavs på en rival fra en fremmed magt.
Kun en af de 12 kandidater, Tulsi Gabbard, argumenterede for, at det blot ville splitte landet yderligere at iværksætte en rigsretssag. Hun var dog ikke imod den verserende undersøgelse af Trump.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
