»Hestefjæs« og »Kvindehader« – Trump og pornoskuespiller er gået i infight på Twitter

Den amerikanske præsidents kamp mod pornoskuespilleren Stormy Daniels har nået Twitter-stadiet. Det sker, efter at Trump har vundet en vigtig sejr over pornoskuespilleren.

Trump har vundet en sejr over Stormy Daniels. Men det sidste ord er næppe sagt i denne sag. Markus Schreiber

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har vundet en vigtig kamp mod pornoskuespilleren med kunstnernavnet Stormy Daniels. Det står klart, efter at en domstol i Californien har afvist en bagvaskelsessag, som hun havde anlagt mod præsidenten, efter at hun i månedsvis har ligget i krig med præsidenten om en påstået seksuel forbindelse mellem de to.

»Sejren« fik for første gang Donald Trump til at ty til det, der er blevet hans varemærke i andre sammenhænge: Trusler om nye retssager, såfremt hun fremturer, samt hånende twitterkaskader.