Her er manden, der kan have afsluttet det 27 år lange ægteskab mellem Melinda og Bill Gates

Annonceringen af deres skilsmisse kom som et chok, men nu viser nye oplysninger, at Melinda Gates allerede i 2019 mødtes med skilsmisseadvokater for at afslutte ægteskabet med sin mand gennem 27 år, Microsoft-stifteren Bill Gates. Og det var der tilsyneladende en rigtig god grund til.

 
Bill og Melinda Gates har annonceret på Twitter, at de har besluttet sig for at blive skilt efter 27 års ægteskab. Video: CNN, Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nok kom det som en overraskelse for verden, da Melinda og Bill Gates forrige uge meddelte, at de skulle skilles, men nu viser nye oplysninger, at skilsmissen har været længe undervejs.

Allerede i oktober 2019 mødtes Melinda Gates med skilsmisseadvokater for at drøfte et brud med sin mand gennem 27 år, skriver The Wall Street Journal.

Netop tidspunktet for Melinda Gates' møde med skilsmisseadvokaterne har sat gang i spekulationerne om årsagen til skilsmissen.

For netop i oktober 2019 kom det frem i offentligheden, at Bill Gates flere gange havde mødtes med sexforbryderen Jeffrey Epstein.

Bill Gates skulle blandt andet have fløjet i Jeffrey Epsteins privatfly, kendt som »The Lolita Express«, i 2013 – fire år efter at Jeffrey Epstein første gang blev dømt for sexforbrydelser, skriver The New York Times.

Jeffrey Epstein døde i sin fængselscelle i august 2019, hvor han afventede sine domme i en lang række grumme sager om pædofili og sex med mindreårige. Selvmord formodes at være årsagen til hans død.

Gates-parret har ikke selv fortalt, hvad der er årsag til skilsmissen, men anonyme kilder fortæller til The Wall Street Journal, at Bill Gates' forhold til Jeffrey Epstein vakte stor bekymring hos Melinda Gates, og at det kan have været årsag til skilsmissen.

Melinda og Bill Gates havde mødt Epstein i 2013, og Melinda fortalte angiveligt Bill, at hun »fandt ham uhyggelig og ikke mente, de skulle være forbundet med ham«, skriver The Daily Mail.

På trods af Melinda Gates' bekymringer opretholdt Bill Gates og nogle ansatte fra deres fond relationen til Epstein, skriver The Wall Street Journal.

Jeffrey Epstein døde i sin fængselscelle i august 2019, inden han nåede at blive dømt i retten for de forbrydelser, han var sigtet for. Dødsårsagen formodes at være selvmord. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix.

Bill Gates har selv tidligere forklaret, at han ikke var venner med Jeffrey Epstein:

»Jeg mødte ham. Jeg havde ikke noget forretningsforhold eller venskab med ham.«

En talskvinde for Bill Gates udtalte også dengang, at møderne mellem Bill Gates og Jeffrey Epstein »havde fokuseret på filantropi«.

Melinda og Bill har Gates har indtil videre ikke kommenteret, om Bill Gates' relation til Jeffrey Epstein er en del af forklaringen på skilsmissen.