Her er de syv ting, du aldrig må sige, hvis du vil have stærke børn

En amerikansk psykoterapeut og bestsellerforfatter har defineret syv sætninger, du ikke skal have i dit ordforråd, hvis du vil have et mentalt stærkt barn. Der er garanteret overraskelser på listen, men heldigvis også bud på, hvad du i stedet kan sige.

Der er ord og sætninger, du aldrig bør sige til dit barn. En amerikansk psykoterapeut har et bud på, hvilke sætninger du bør sende hen, hvor peberet gror. Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix (arkiv)

De fleste forældre kender det.

Følelsen af at have sagt noget til ens børn, som man ville ønske, man kunne trække tilbage. Måske når forældrene skal have børnene ud ad døren med madpakker og skoletasker under armen. Eller når de skal have iPad'en ud af hænderne på den syvårige.