Farvel til Biden? Eller reddes han af sorte i dag? »Biden opførte sig altid ordentligt over for Obama«

Ingen demokrat i nyere tid er blevet partiets præsidentkandidat uden at have vundet støtten fra de sorte vælgere, og i dag står den store test ved primærvalget i South Carolina, hvor hovedparten af vælgerne er sorte. Fejler Biden? Ydmyges Buttigieg? Sejrer Sanders på ny? Alt er i spil.

»Joe Biden er en fantastisk kandidat,« siger barber Gerald Rivers, som dog selv har et andet førstevalg, når der i dag stemmes ved primærvalget i South Carolina. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bjerre

Gerald Rivers er meget mere end en barber. Hans salon i Spring Street i Charleston er et frirum for sorte, hvor de taler om alt, der bekymrer. Fra racisme til politik her op til dagens primærvalg i South Carolina, hvor de demokratiske præsidentkandidater for første gang for alvor testes af de sorte vælgere.

Og alt mens Gerald Rivers retter en kundes skæg til med sin barbermaskine, tydeliggør han kandidaternes udfordringer ved at pege op på et billede på væggen af en sort mand. »Han er den eneste, der har en national helligdag opkaldt efter sig uden at have beklædt embedet som præsident,« som han siger.

»Han er grunden til, at jeg er her i dag, og at jeg har kunnet have denne salon i 17 år,« fortsætter han. »Han kæmpede for social retfærdighed, lighed og frihed og sikrede sorte borgerrettigheder.«

Billedet på væggen er – naturligvis – af Martin Luther King.

Barberen Gerald Rivers

»Trump ophidser kun folk.«


Borgerrettighedsforkæmperen over alle, og som alle de demokratiske præsidentfavoritter – der alle er hvide – for øjeblikket henviser til i et væk, velvidende at de må overbevise sorte om, at de anerkender Martin Luther Kings drøm og arv, hvis de vil gøre sig forhåbning om at vinde den afgørende sorte stemme.

19-årige Emauri Singletary i barberstolen er som mange andre unge sorte mest tiltrukket af at stemme på den venstreorienterede 78-årige senator Bernie Sanders. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bjerre.

Ingen demokrat i nyere tid er blevet Det Demokratiske Partis præsidentkandidat uden at have fået den største støtte fra de sorte vælgere, og da 60 procent af vælgerne er sorte ved primærvalget i South Carolina i dag, så udgør delstaten en alvorlig test af kandidaternes valgbarhed blandt sorte.

Samtidig står det klart, at der fortsat hersker stor økonomisk ulighed mellem sorte og hvide i dagens USA, og at Martin Luther Kings drøm for mange afroamerikanere stadig blot er en fjern drøm.

I det historiske Charleston, hvis velstand blev grundlagt af slavehandel, og hvortil næsten halvdelen af alle slaver blev sejlet til fra Afrika, er uligheden ganske synlig ved, at sorte presses ud af deres oprindelige boliger på kystbyens halvø på grund af kraftigt voksende boligpriser.

I 1980 var to tredjedele af indbyggerne sorte og en tredjedel hvide på Charleston halvøen. I dag er det omvendt.

I stedet bor de sorte i dag primært i North Charleston, en selvstændig by, hvor social armod, økonomisk deroute og kriminalitet i dag er udbredt. Her er kriminaliteten næsten hundrede procent højere end gennemsnittet i South Carolina og over 150 procent højere end gennemsnittet for hele USA.

Sorte stemmer gik drastisk ned

Senest understreget ved endnu et brutalt mord i sidste uge, hvor en kvinde blev skudt og myrdet på åben gade. Og et kvarter som for få år siden blev genstand for hidsig racedebat, da USA igen blev vidne til et af de brutale politimord, som tilbagevendende har plaget USA, da en hvid politimand skød og dræbte en 33-årig sort mand, Walter Scott, med flere skud i ryggen. Betjenten blev siden idømt 20 års fængsel.

Spørgsmålet blandt de sorte vælgere er, hvilken af de demokratiske præsidentkandidater, de har tillid til, vil rette op på social uretfærdighed, vold med våben og i det hele taget forbedre deres levevilkår. Præsident Trump er udelukket for de fleste afroamerikanere, der i forvejen traditionelt stemmer demokratisk.

»Trump ophidser kun folk,« siger Gerald Rivers, hvorefter flere kunder i barbersalonen, som venter på at komme til, bakker op.

Alligevel har det vist sig svært at få afroamerikanere til at møde op for at stemme, da de nærer så stor mistillid til, om politikerne overhovedet vil gøre noget for at forbedre deres situation.

Ved præsidentvalget i 2012 var den sorte stemmeandel for første gang nogensinde højere end hvides med Barack Obama på stemmesedlen. Men i 2016, hvor Hillary Clinton kæmpede imod Donald Trump, tabte hun efter det største procentvise fald i sorte stemmer nogensinde fra et præsidentvalg til et andet. Fra 66,6 procent i 2012 til 59,6 procent i 2016.

Virginia King

»Jeg kan ikke klare Bernie Sanders’ råben.«


Gerald Rivers medgiver, at det kan være svært for kandidaterne at skabe den nødvendige begejstring over for sorte og at greje, hvordan de skal få den sorte stemme.

»Vi kan ikke sættes i bås,« som barberen siger, og hans udsagn understreges af, at der i salonen både er folk, der hælder til at stemme på tidligere vicepræsident Joe Biden, borgmester Pete Buttigieg og senator Bernie Sanders ved dagens primærvalg.

Emauri Singletary, en 19-årig sort collegestuderende, der får en skarp karseklip i siderne, mens de lange totter i toppen bevares, bekræfter en tendens, hvor sorte unge stemmer på den mere venstreorienterede Sanders i stedet for mere midtsøgende demokrater som Biden og Buttigieg.

Han har personligt overværet tre valgstævner med Sanders.

»Sanders er konsekvent i sine holdninger og har altid ment det samme. Det er jeg meget optaget af. Al for mange politikere skifter holdning hele tiden og tager politiske hensyn til de donorer, der har betalt deres valgkampagner,« siger han, inden han ruller af sted fra barbersalonen på sit skateboard.

Tre af Bernie Sanders’ valgstævner har collegestuderende Emauri Singletary overværet op til primærvalget i dag. Den unge studerende kommer altid rundt i Charleston, hvor han læser, på sit skateboard.    Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bjerre.

Men samtidig med at de unge sorte tiltrækkes af Sanders opgør med Wall Street og våbenlobbyen i National Rifle Association, hans plan om et offentligt sundhedsvæsen for alle og et løfte om at slette alles studiegæld, så er de ældre sorte mere til Joe Biden.

Hans popularitet blandt de ældre generationer af sorte bygger ikke mindst på, at han var vicepræsident i otte år under USAs første sorte præsident, Barack Obama.

Virginia King

»Joe Biden er en mand af ære og værdighed.«


Virginia King, en 64-årig sygeplejerske og sagsbehandler, er ikke i tvivl om, at det er Biden, der får hendes stemme.

»Joe Biden er en mand af ære og værdighed. Noget som vi ikke har set på noget tidspunkt under Donald Trump, hvor man hele tiden frygter, at han skal kaste landet ud i en ny krig eller noget andet slemt. Trump virker sindsforvirret. Men i alle sine år som vicepræsident opførte Biden sig altid ordentligt over for Obama. Jeg fornemmer Bidens medfølelse og hans tro på familieværdier og sit land,« siger Virginia King.

Allerede inden hun i denne uge deltog i et event i North Charleston arrangeret af Black Voters Matter, der kæmper for at få sorte til at registrere sig for at kunne stemme, havde hun taget sin beslutning.

Til arrangementet hvor afroamerikanere i fællesskab overværede en debat mellem de demokratiske præsidentkandidater på storskærm og spiste sammen, drøftede de alle kandidaterne hen over maden ved bordene.

Bevægelsen Black Voters Matter afholdt i denne uge et arrangement, hvor afroamerikanere på storskærm kunne overvære TV-debat med demokratiske præsidentkandidater i Nord Charlestons fattigere kvarter. Under mødet blev der serveret mad, og for at alle skulle føle sig velkomne, var det gratis for dem, der syntes, de ikke havde råd til at betale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bjerre.

Men Virginia King var ikke til at flytte.

»Jeg kan ikke klare Bernie Sanders’ råben. Jeg føler ikke, at Pete Buttigieg er ægte. Og jeg tror, at Amy Klobuchar er for svag,« siger hun.

Så hun holder fast ved Biden.

»Jeg stoler simpelthen på ham, fordi han optræder anstændigt. Ligesom den nu afdøde republikanske senator John McCain,« siger hun og henviser til under præsidentvalgkampen mellem John McCain og Barack Obama i 2018, hvor en i dag berømt video begyndte at cirkulere efter et valgstævne med McCain.

»No ma’am«

Under stævnet kom en kvinde op til McCain og sagde, at hun »ikke havde tillid til Obama«, og at »han er en araber«.

Hendes kommentar fik McCain til straks at ryste på hovedet og tage mikrofonen fra hende.

»No ma’am,« sagde McCain og tilføjede om Obama: »Han er en anstændig familiemand, en borger, som jeg blot er uenig med om nogle grundlæggende spørgsmål, og det er, hvad denne kampagne handler om.«

Lige siden har det været et emne, at John McCain i dette øjeblik sandsynligvis tabte præsidentvalget i 2018. Fordi han forsvarede sin modstander.

»Det vil jeg aldrig glemme John McCain for,« siger Virginia King. »Og det er, hvad han og Joe Biden repræsenterer – ære, integritet og hæderlighed. Alt det, der mangler i dag i politik.«

Forleden fik Joe Biden også den mest eftertragtede støtte fra sin gamle ven, kongresmedlemmet James E. Clyburn, der er en legende i South Carolina-politik og den højest rangerede afroamerikaner i Kongressen.

Men det åbne spørgsmål er, om det er nok til at give Joe Biden en stærkt tiltrængt sejr i South Carolina efter hans skuffende resultater ved de første tre valg i Iowa, New Hampshire og Nevada.

Ifølge en måling torsdag fra avisen The Post and Courier fører han kun knebent med fire procent over Bernie Sanders. En anden måling samme dag fra Monmouth University viste dog et forspring på 20 procent over Bernie Sanders, mens Public Policy Polling tidligere på ugen viste et forspring på 15 procent.

Men for et halvt år siden førte Joe Biden med omkring 30 procent, og det viser noget om, hvordan hans forspring er skrumpet ind.

Hvis katastrofen indtræffer lørdag, og Biden ikke vinder i South Carolina blot tre dage før Super Tuesday, hvor 14 stater stemmer, så ses han som en færdig mand i kapløbet om at blive præsident.

Hidtil har han vundet blot 15 af de delegerede, som der kæmpes om, og som vælger Demokraternes præsidentkandidat til deres partikonvent i juli.

Men andre – såsom senator Amy Klobuchar og senator Elizabeth Warren – er også i farezonen. Milliardæren Mike Bloomberg har man hele tiden først kunnet stemme på Super Tuesday.

Bernie Sanders fører samlet efter at have vundet i alt 45 delegerede, mens Pete Buttigieg indtager en andenplads med 25 delegerede.

Op til Gud at dømme

Men Buttigieg udfordres også i dag, da alle målinger har vist, at afroamerikanere ikke er begejstrede for den 38-årige tidligere borgmester fra South Bend i Indiana. Det handler ikke mindst om, at han som borgmester fyrede South Bends sorte politimester.

Barberen Gerald Rivers lader sig dog ikke afskrække. Heller ikke af at Pete Buttigieg er åben homoseksuel.

»Mange religiøse sorte bryder sig ikke om, at han er homoseksuel,« siger han, mens han fikser endnu en frisure.

»Selv er jeg kristen, men det er op til Gud at dømme. Min drøm er Pete Buttigieg som præsident og Kamala Harris som vicepræsident. Altså en super skarp ung hvid mand og en sort kvinde. De ville være det perfekte par til at slå Trump.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA