En længe ventet rapport er landet i Washington – og Trump vil uden tvivl forsøge at vende den til sin fordel

Vagthund påpeger, at der var 17 fejl i FBIs anmodninger om aflytning af Trumps rådgiver. Og det vil præsidenten uden tvivl udnytte, selv om kulegravningen helt overordnet blåstemples som upartisk.

Trump vil uden tvivl bruge rapporten fra justitsministeriets vagthund, mener iagttagere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tom Brenner/Reuters/Ritzau Scanpix

En længe ventet rapport fra det amerikanske justitsministeriums interne vagthund landede mandag, og FBI får i den over 400 sider lange rapport hård kritik for sin håndtering af en ansøgning om at aflytte en rådgiver fra Trump-kampagnen i efteråret 2016.

Inspektøren Michael Horowitz fandt 17 fejl i tre anmodninger om overvågning af præsident Donald Trumps tidligere udenrigspolitiske rådgiver Carter Page i optakten til undersøgelsen af russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg 2016. Herunder om Trumps kampagne var en del af et aftalt spil.

Men Horowitz affejer samtidig præsidentens anklager om, at tidligere chefer for FBI indgik i en politisk konspiration for at underløbe ham.

Ifølge Horowitz er der »ingen dokumentation eller beviser« for, at der var tale om partiskhed i FBIs efterforskning.

FBI havde tilstrækkelig dokumentation i juli 2016 til lovligt at åbne efterforskningen under kodenavnet Crossfire Hurricane, og embedsmænd fulgte de korrekte procedurer i brugen af informanter, fastslår vagthunden.

Kritikken af FBIs overvågning er dog central i rapportens konklusioner og vil givetvis føre til nye angreb fra præsident Trump.

FBI begyndte elektronisk overvågning af Carter Page, en af Trumps udenrigspolitiske rådgivere, under valgkampen i 2016, da efterretningstjenesten frygtede, at han på grund af sine forbindelser til Rusland var agent for den russiske regering. Men der var graverende fejl i tjenestens anmodninger om at få godkendelse til overvågningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Chip Somodevilla/Getty/AP/Ritzau Scanpix.

Horowitz udpeger en bestemt embedsmand fra justitsafdelingen som ansvarlig, og der venter ham en strafferetlig efterforskning.

I et skriftligt svar karakteriserer FBI-direktør Christopher Wray rapporten som »konstruktiv kritik, der vil gøre os stærkere som organisation«.

»Vi har betydelige magtbeføjelser, og det er vores forpligtelse som offentligt ansatte at sikre, at disse udøves med objektivitet og integritet,« lyder det fra FBI-chefen.

»Intet mindre end dette er FBI forpligtet til over for det amerikanske folk.«

»På den tyndeste mistanke«

Men justitsminister William Barr er uenig i sit eget ministeriums vagthunds overordnede konstatering af, at FBIs efterforskning var berettiget.

»Inspektørens rapport gør det nu klart, at FBI iværksatte en indgribende efterforskning af en amerikansk præsidentkampagne på den tyndeste mistanke, der efter min mening var utilstrækkelig til at retfærdiggøre de skridt, der blev taget,« siger Barr.

Barr selv fører tilsyn med en parallel undersøgelse af Rusland-efterforskningens oprindelse.

Denne undersøgelse har udløst kritik fra Demokraterne, der mener, at justitsministeriet er blevet et simpelt værktøj for Trumps politiske gengældelse, efter at den særlige undersøger Robert Mueller ikke fandt »tilstrækkeligt« med beviser for, at Trumps kampagne indgik i et aftalt spil med Rusland.

Til gengæld fandt Mueller, at Rusland på omfattende og »systematisk« vis blandede sig i det amerikanske præsidentvalg, og han beskrev i sin rapport en række tilfælde, hvor Trump syntes at have lagt hindringer i vejen for hans efterforskning.

Demokraterne hæfter sig ved, at rapporten totalt affejer Trumps og andre republikaneres konspirationsteorier om, at Ukraine i stedet for Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg.

Det på trods af at alle de amerikanske efterretningstjenester og Robert Mueller konkluderer, at Rusland og kun Rusland blandede sig ved at hacke Hillary Clintons kampagne og siden lække hackede e-mail til skade for hendes kandidatur.

Senest er den republikanske senator Ted Cruz også gået med på teorien om, at Ukraine blandede sig i det amerikanske præsidentvalg.

Det sker, samtidig med at Demokraterne er i fuld gang med at udarbejde en endelig rigsretsanklage imod Trump, efter at han forsøgte at presse Ukraine til at annoncere efterforskninger, herunder den udokumenterede teori om ukrainsk indblanding i det amerikanske valg i 2016, der ville hjælpe Trump politisk frem mod næste valg i 2020.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA