Når den amerikanske rumfartsorganisation NASA næste år sender deres Artemis II-rumraket afsted, bliver det historisk. Med ombord er fire astronauter.
På trods af, at de har trænet i månedsvis, har det været tophemmeligt, hvem de udvalgte er – indtil nu.
Fordi nu har NASA annonceret navnene til den mission, der skal bringe dem tættere på en månelanding.
På forhånd var det kendt, at der ville være én canadier iblandt, mens resten er amerikanere.
Missionen er en del af NASAs ambitiøse Artemis-program, som forventes at koste 93 milliarder dollar og har til formål at sende folk til Månen for første gang, siden det historiske Apollo-program blev afsluttet i 1972.
Den amerikanske rumfartsorganisation håber på at kunne etablere en varig menneskelig tilstedeværelse på Månens overflade og senere lancere en årelang tur til Mars.
Nu er det altså blevet offentliggjort, hvem der får lov til at være med ombord.
Christina Koch, der er 44 år og har været på seks missioner tidligere. Hun har rekorden for den længste enkeltstående rumflyvning for kvinder, da hun var på en mission, der tog 328 dage. Hun er uddannet elektronikingeniør og har været med til at udvikle diverse instrumenter til en række missioner. Derudover har hun boet ved Antarktis et helt år.
Canadieren Jeremy Hansen, som på trods af at have været astronaut i 14 år aldrig har været i rummet, men som allerede inden annonceringen var den canadiske favorit blandt fire kandidater. Han er 47 år gammel.
Victor Glover, der blev udnævnt som astronaut i 2013 og som er 46 år gammel. Han var den første sorte amerikaner på Den Internationale Rumstation og har brugt næsten seks måneder ombord. Han er uddannet ingeniør.
Reid Wiseman er en 47-årig tidligere testpilot. Sidste år fratrådte han sin stilling som astronautchef, og flere spekulerede i, hvorvidt skyldtes, at han forsøgte at blive en del af Artemis-teamet. Astronautchefen er ansvarlig for at udpege folk til diverse missioner, men de kan ikke selv være med ombord.
Tidligere har det amerikanske medie CNN talt med knap et dusin nuværende og tidligere NASA-ansatte, som kunne løfte sløret for, hvem der har været med i opløbet.
Ligeledes har det længe været kendt, at NASA har haft en ambition om at have mindst én kvinde og én med på holdet, der ikke er hvid. Den diversitet er ikke noget, som NASA historisk set er kendt for.
Den seneste, der har gået på Månen, var Eugene Cernan, chef for Apollo 17-missionen. Lige før han tog afsted, gik han ned på ét knæ og indgraverede sin datter Traceys initialer, »TDC«, på Månens overflade. Fordi månen ikke har nogen vind eller atmosfære, bliver det der sandsynligvis i meget lang tid.
Nu ser det ud til, at det ikke bare er en kvindes navn, der kommer til at stå på Månen, men også en kvindelig astronaut.
Snart på månen
Artemis II er en opfølger til Artemis I, der blev afsluttet i december og som var en ubemandet testmission, hvor den såkaldte Orion-kapsel gennemførte en tur på 25 dage og fløj forbi månen.
Den helt store udfordring var, om varmeskjoldet kunne klare, når kapslen blev opvarmet til 3.000 grader, idet den nåede Jordens atmosfære – eller om den ville brænde op i atmosfæren. Missionen var en succes, kapslen brændte ikke op, og hvis alt går efter planen, så bliver Artemis II opsendt i november 2024 fra Kennedy Space Center i Florida.
Det forventes, at rejsen kommer til at vare ti dage, hvor besætningen kommer til at passere månen og flyve endnu længere ud – potentielt længere, end menneskeheden nogensinde har været. Den eksakte afstand er dog ikke fastlagt endnu.
»Den nøjagtige afstand ud fra Månen vil afhænge af dagen og Månens relative afstand fra Jorden, når missionen begynder,« har NASA-talsperson Kathryn Hambleton tidligere udtalt.
Efter at have cirkuleret forbi Månen kommer kapslen retur og lander i Stillehavet. Hvis ellers det går som planlagt, så bliver det først rigtig spændende for måneudforskningen. Missionen skal nemlig bane vej for, som den skarpe læser måske har regnet ud, Artemis III, som skal lande på månen.
Det bliver altså første gang, mennesker betræder Månen, siden Apollo-programmet sluttede i 1972 – for 51 år siden.
Otte personer har været på Månen, og de har alle været hvide mænd. Det har NASA lovet at lave om på ved at have mindst én kvinde og en ikkehvid person med om bord.
NASA håbede i første omgang på at kunne afvikle missionen i 2025. Men rumagenturet har allerede sagt, at forsinkelser sandsynligvis kommer til at skubbe missionen til 2026 eller senere.
Meget af den teknologi, missionen vil kræve, inklusive rumdragter til at gå på månen og en kapsel, der skal fragte astronauterne til månens overflade, bliver stadig udviklet.
Andre astronauter var med i opløbet til den nuværende mission, og de kan håbe på at blive udvalgt til den næste mission.
