Efter bittert midtvejsvalg: Fem sager skaber oprør – og der er kun lagt op til mere drama

Efter ugens midtvejsvalg i USA er der igen ballade i amerikansk politik, og det fyger med anklager, sagsanlæg og trusler. Her fem af de største dramaer.

Efter ugens midtvejsvalg ruller kontroverser på ny i amerikansk politik, og i flere af dramerne indtager præsident Donald Trump en hovedrolle. Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix/Arkiv

Omtælling ved tre valg i Florida

Valget i svingstaten Florida er en gentagelse af dramaet fra præsidentvalget i 2000, hvor få stemmer afgjorde, at George W. Bush blev præsident, og kun efter omtælling af stemmer og at en hær af advokater havde været ude i store sværdslag.

Lørdag blev det besluttet, at dert skal være omtæling ved tre valg i Florida - valget til guvernør, til senatet og til landbrugskommissær.