Donald Trump trådte ind i balsalen med en stor nyhed. Og straks blev problemet tydeligt: Han er ikke længere det friske pust

Analyse. Donald Trump har netop annonceret, at han stiller op til præsidentposten for tredje gang. Hans position som republikansk leder er dog mere truet end nogensinde. I The New York Times står der, at han er »færdig« – det vil dog være dumt at afskrive Donald Trump.

Det kan føles, som om Donald Trump har ført valgkamp de seneste syv år.

I nat dansk tid var det dog, som om det hele begyndte forfra.