Hvornår er midtvejsvalget?
Tirsdag 6. november.
Hvad er der på spil?
En hel masse magt – både i Washington og ude i de amerikanske stater. De vigtigste valg er til de to kamre i Kongressen, der er USAs parlament.
Der skal vælges 435 medlemmer til Repræsentanternes Hus.
Og 35 ud af de 100 pladser i Senatet er på valg.
I Repræsentanternes Hus har de befolkningstunge stater flere mandater. En stor stat som Californien skal altså vælge 53 mandater, mens en tyndt befolket stat som North Dakota blot skal vælge ét medlem.
I Senatet er det kun en tredjedel af de 100 sæder, der er på valg. Her er hver af de 50 stater – uanset indbyggertal – repræsenteret af to mandater. De bliver valgt for seks år. Men senatorerne udskiftes løbende, og derfor er 35 af mandaterne på valg i år.
Derudover skal 36 stater vælge deres øverste politiske leder – guvernøren. Der er også valg til tusindvis af lokale poster ude i de amerikanske byer.
Hvem sidder på Kongressen i dag?
Det gør Republikanerne. De har lige nu flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Det har de seneste år betydet, at Donald Trump og Republikanerne har kunnet gennemføre ny lovgivning og politiske udpegninger uden at bekymre sig alverden om Demokraterne.
Hvem står til at vinde Repræsentanternes Hus denne gang?
Det kan stadig gå begge veje. Men historien viser, at den siddende præsidents parti typisk oplever tilbagegang ved midtvejsvalgene. Og sådan ser det også ud til at gå for Donald Trump og Republikanerne denne gang. Spørgsmålet bliver, om tilbagegangen er så stor, at Demokraterne kan overtage flertallet i Repræsentanternes Hus.
I dag sidder Republikanerne på 235 af de 435 stole. Det vil sige, at Demokraterne i praksis skal stjæle 23 sæder fra Republikanerne for at vinde flertallet. Langt de fleste af de 435 valgdistrikter er så godt som afgjorte. Her står ét af partierne så stærkt, at der ikke er spænding om udfaldet. Men i omtrent 60 af valgdistrikterne indikerer meningsmålinger, at både Demokraterne og Republikanerne har en chance. Ifølge meningsmålingerne ender Demokraterne med at vinde Repræsentanternes Hus.
Hvad med Senatet?
Her har Demokraterne sværere ved at tage flertallet fra Republikanerne. Og det skyldes lidt halvkompliceret matematik, så følg godt med:
I dag har Republikanerne 51 pladser i Senatet, mens Demokraterne har 49. Demokraterne skal altså blot stjæle et-to sæder. Men det er slet ikke så let, som det lyder. For ud af de 35 pladser, der er på valg i Senatet, sidder Demokraterne i forvejen på 26 af dem. De sæder kan Demokraterne altså maksimalt forsvare – og det bliver i sig selv ganske vanskeligt, da flere af sæderne er i stater, som blev vundet af Donald Trump ved præsidentvalget i 2016. Meningsmålingerne indikerer, at Republikanerne bevarer flertallet i Senatet.
Hvilke stater bør du holde øje med?
Hold øje med Nevada, Tennessee og Arizona. Det er stater, som Demokraterne formentlig bliver nødt til at vinde, hvis de skal lave en stor overraskelse og vinde flertallet i Senatet.
Texas bliver også interessant. Her har Demokraternes nye håb Beto O’Rourke overraskende formået at give den siddende senator Ted Cruz kamp til stregen. Du kan læse mere om O’Rourke – en mand, de kalder den nye Obama – lige her.
Hvad betyder det for amerikansk politik, hvis Kongressen bliver delt?
Amerikansk politik risikerer at gå helt i stå. Når en lov skal gennemføres i USA, kræver det, at loven har opbakning fra flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus, inden den underskrives af præsidenten. Hvis Demokraterne vinder Huset, kan de bremse store dele af Trumps politiske dagsorden, og det vil de opleve som en succes.
Donald Trump vil dog stadig have mulighed for at udstede præsidentielle dekreter. Det gør det muligt at tage beslutninger og gennemføre politik på visse områder.
Hvad kan midtvejsvalget betyde for Donald Trumps præsidentembede?
Overtager Demokraterne flertallet i Repræsentanternes Hus, øges presset på Donald Trump. Med flertallet i Huset følger formandskabet med en lang række udvalg. Heriblandt de udvalg, som kan undersøge, om Donald Trumps præsidentkampagne i 2016 havde for tætte forbindelser til Rusland. Demokraterne kan også igangsætte nye undersøgelser af Trump og hans nærmeste.
Trump er stadig meget langt fra en rigsretssag – lad os slå det fast med det samme. Men hvis Demokraterne vinder Huset, stiger risikoen for en såkaldt »impeachment«, mens den minimeres, hvis Republikanerne fastholder magten i begge kamre. Et demokratisk Repræsentanternes Hus har muligheden for at stille præsidenten for en rigsret. Senatet vil herefter være dommer i sagen – og hvis mindst 67 af de 100 mandater i Senatet finder præsidenten skyldig, skal han forlade sin post. Det er dog aldrig sket i USAs historie. Nixon gik af i 1974, inden han blev stillet for en rigsret.
Hvilke temaer fylder i valgkampen?
For mange amerikanere er midtvejsvalget en afstemning om Donald Trump: For eller imod. Præsidentens popularitet har historisk været afgørende for midtvejsvalgenes udfald. Og det er i særdeleshed også tilfældet, når præsidenten vækker så store følelser i befolkningen, som Donald Trump gør.
I stater, hvor Donald Trump har været populær, forsøger de republikanske kandidater at gøre valget til et spørgsmål om Trumps person. I stater, hvor Trump er upopulær, forsøger Republikanerne at lade, som om han ikke findes.
Derudover har mange kandidater talt om fremtiden for Obamacare (offentlig sygesikring, red.) og immigration til USA – ikke mindst efter den såkaldte »karavane« bestående af flere tusinde latinamerikanske migranter er begyndt at bevæge sig mod USAs grænse.
Valgkampen er dog meget lokal, og det samme er mange af temaerne. Det er ikke de samme emner, der bliver diskuteret i de velhavende New York-forstæder som i landsbyerne i Arkansas.
Hvad har Brett Kavanaugh betydet for midtvejsvalget?
Brett Kavanaugh landede som en bombe midt i valgkampen. Netop som kandidaterne på tværs af landet gjorde klar til at intensivere deres valgkamp, talte medierne næsten ikke om andet end anklagerne mod Kavanaugh for seksuelle overgreb, og om senatet alligevel kunne godkende ham som ny højesteretsdommer.
I sidste ende blev Kavanaugh godkendt, men forløbet har splittet vælgerne yderligere. I byerne kan Republikanerne komme til at lide under at have godkendt en højesteretsdommer, der beskyldes for at forulempe kvinder. Men i de mere konservative dele af landet bliver Kavanaugh-høringen ofte set som et beskidt demokratisk forsøg på at spænde ben for Republikanernes kandidat. Her synes mange, at beskyldningerne mod juristen gik alt for vidt, og sagen kan have været med til at opildne republikanske vælgere, skriver blandt andre New York Times.
Kilder: The New York Times, Bloomberg, FiveThirtyEight, BBC
