Det begyndte med graffiti på Tuse Næs. Nu har Mikael egen pool, palmetræer og vinkælder i LA: »I USA er det, som om jeg har fået vinger«

For Mikael Brandrup selv kan »kontrasten næsten ikke blive større«.

Graffitimageren fra Tuse Næs husker tydeligt tiden, da han for fem år siden rejste til Los Angeles for at jagte en drøm. Han boede her og der, herunder hos en fyr han ikke kendte, i storbyens slum.

I dag rumsterer Mikael Brandrup i en villa med pool, palmetræer og vinkælder. Selv taler han da også om at have været på »en vild rejse«. En rejse, der begyndte med spraymalede træplader med graffiti i forældrenes baghave i Tuse Næs ved Holbæk og i dag er kulmineret med gigantiske vægmalerier i Los Angeles og abstrakt fusionskunst for kunder som Google, Nike og American Express samt samarbejde med gallerier i New York, Miami og LA.

Seneste soloudstilling i Danmark var i oktober, hvor Mikael Brandrup overtog det 1.000 kvadratmeter store pakhus på Refshaleøen i København.

»I USA er det, som om jeg har fået vinger,« som den i dag 35-årige kunstner beskriver den forvandling, der har ramt ham, efter han rejste til USA.

»Det var som om, at der var et potentiale i mig, der ikke var blevet udløst i Danmark. Som om min indre kreative sjæl talte til mig. At den var fanget. Og jeg følte først, at min kreativitet blev sluppet fri for fuld skrue, da jeg flyttede herover. Jeg fik en fornemmelse af, at alt var muligt. Sådan en følelse har jeg aldrig haft før. Kunstnerisk er min graffitiverden og min grafiske designbaggrund i dag smeltet sammen.«

Mikael Brandrup - eller Mikael B., som han kalder sig - er i dag et sted, hvor han på alle måder elsker at være.

Sådan har det ikke hele tiden været, for tidligere har han været meget rastløs og søgende.

Graffitimaleriet under kunstnernavnet KETS tog han fat på som 15-årig, og senere studerede han grafisk design på Københavns Tekniske Skole.

Han droppede dog ud af skolen og grundlagde 22 år gammel i stedet reklamebureauet Identity Provided sammen med sin tvillingebror, Morten.

»Allerede dengang havde jeg megen energi og gik på tværs af regler. Jeg skred fra min uddannelse, og der skulle hele tiden ske noget nyt. Jeg var som besat af tanken om at skabe mit eget univers,« husker han.

Mikael B.s store gennembrud som kunstner kom for små seks år siden med et abstrakt verdenskort kaldet »Vibrant World« i kraftige farver. På Facebook fik det over 22.000 kommentarer, det nåede ud til flere end en million brugere, og det skabte kø foran brødrenes reklamebureau på Christianshavn.

Reklamebureauet opfyldte dog i sig selv ikke drømmene. Han kom, som Mikael B. selv formulerer det, »ud i en identitetskrise«.

Da Mikael Brandrup var sidst i 20erne var han på en tur til USA. Her skete der noget med ham, for i USA så han, at Street Art og graffiti bare var så meget større. Eller »mere modent«, som han siger.

»Da jeg vendte hjem fra USA, var jeg som forandret. Jeg ville ikke have mit reklamebureau. Jeg ville forfølge min kunstnerkarriere inden for graffiti og grafisk kunst for at skabe mig et liv ad den vej. Jeg følte det som et kald. Jeg havde nogle drømme og ambitioner, der gik ud over Danmarks grænser. Heldigvis var min bror forstående.«

De første par år i USA var Mikael Brandrup alene i Los Angeles.

Hans tvillingebror, som først flyttede til USA for at stå for det forretningsmæssige for tre år siden, kom i begyndelsen på besøg så ofte, han kunne, for at hjælpe Mikael med at banke det hele op. Sammen løb de gallerier på dørene, men i lang tid var det svært.

»Det var bare usandsynligt besværligt at etablere sig. Jeg lånte en vens garage for at kunne male der, men der var langt at køre, og det var bøvlet og tidskrævende at få kunstnervisa, kreditkort, forsikring til bilen og så videre. Det var bare konstant arbejde – og nogle gange skete der bare intet.«

Fra barnsben er Mikael Brandrup opvokset med, at man aldrig skal give op. Forældrene har indgydet ham og broren, at de skulle jagte drømmene. Og han har da heller aldrig mistet håbet og troen på at få sit gennembrud.

»Jeg var ekstremt besat af at få succes og at leve af min kunst, så jeg tvivlede ikke på noget tidspunkt. De to første år i Los Angeles var som en militærøvelse, der ikke ville stoppe. Selv om USA omtales som »mulighedernes land«, skal man ofre utroligt meget, herunder sit privatliv, men jeg har altid villet investere i min fremtid.«

Noget af det udfordrende, er ifølge Mikael Brandrup, at den amerikanske mentalitet er anderledes end den danske, og at konkurrencen er så hård.

»Især inden for kunstscenen er det ekstremt. I LA er der gallerier med urban art på hvert gadehjørne, og mange lover guld og grønne skove. Der er meget overflade, og det skal man lige lære at se igennem. Så tror man, at man har lukket en kæmpe aftale, og så falder den til jorden, fordi den blot bundede i, at folk var glade og energiske og sagde, »at det kan da sagtens lade sig gøre«. Det kunne det så ikke lige.«

Men store aftaler kom i hus. Google benyttede Mikael Brandrup i forbindelse med kunstauktionen Venice Art Walk, hvor han malede en væg.

American Express brugte hans talent til at give en allerede kendt facade en ny udstråling. Og sidste år kreerede Mikael Brandrup i Los Angeles et nyt 930 kvadratmeter stort vægmaleri på den ikoniske bygning The Art Share.

Med sine mange og store job har en ny verden åbnet sig – også økonomisk. Den stærkt forbedrede økonomi har givet Mikael Brandrup mulighed for at give noget igen, og derfor har han grundlagt den velgørende fond Mikael B. Foundation.

Gennem fonden giver han blandt andet bidrag til Lonely Whale, idet han har en »forkærlighed for verdenshavene«. Bevægelsen arbejder på at bekæmpe plastikforurening – blandt andet via kampagnen Stop sucking mod brugen af plastiksugerør, fordi plastik, som flyder i havene, er til fare for hvaler og andre havdyr.

Mikael B. støtter også en landsbyskole med 200 elever i Cambodja. Skolen har han besøgt sammen med sin tvillingebror.

»Dengang var skolen bygget af mudder, og vi hjalp nogle af lærerne med at undervise. Vi bidrager nu økonomisk med bedre rammer, og sikrer at børnene kan lære deres eget sprog og engelsk, hvilket er en fantastisk ting at kunne hjælpe til med, nu vi har muligheden.«

Selv vurderer Mikael Brandrup, at en afgørende grund til succesen er, at han er kommet til LA med en anden attitude end den udbredt tilbagelænede.

»Jeg overholder aftaler, og det ser jeg som en af mine største fordele. Har man disciplin, kan man give de andre baghjul. Jeg har aldrig taget noget for givet. I Danmark er der mindre overflade, der er ikke så meget pis – jeg forsøger at blande det bedste fra begge verdener.«

I dag kører forretningen så godt, at Mikael Brandrup har ti personer omkring sig – de arbejder med alt fra produktion til marketing og salg, og det betyder, at han kan koncentrere sig om at male.

Mikael Brandrup er ikke sikker på, at han kunne have gjort det så godt uden sin tvillingebror, som han beskriver som sin bedste ven.

»Og jeg er glad for, at jeg aldrig nogensinde skal finde ud af det,« siger han med henvisning til, at broren har været med til at bygge forretningen op.

»Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvor meget det betyder for mig, at han er med. Han er det menneske i verden, der er tættest på mig. Vi har en forbindelse helt uden sammenligning – vi tænker ens og er samtidig vidt forskellige. Han gider ikke at male, men vil hellere tage sig af forretningsdelen. Det gider jeg til gengæld ikke. Så vi er nærmest yin og yang.«

Er det nu USA for altid? Mikael Brandrup har ikke et klart svar. Måske. Måske ikke.

»Jeg føler mig 100 procent som dansker, og jeg har faktisk aldrig haft større kærlighed til Danmark, end jeg har nu. Jeg elsker alt fra den danske sarkasme til den danske kultur. Samtidig føler jeg mig dybt integreret i det amerikanske samfund og har aldrig haft det bedre. For der er så meget, der er faldet på plads. Så overordnet ser jeg mig som en stolt dansker, der i hvert fald lige nu har LA som mit hjem og min base.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA. Alle billeder er udlånt af Mikael B.