»Det er et planlagt høflighedsbesøg. Vi ser frem til at nyde godt af den danske kultur, nu vi er i København.«
Kaptajnen på den amerikanske destroyer USS Donald Cook, må bestemt have været på kursus i at udtrykke sig diplomatisk, før han ankom med sit krigsskib til København.
For med en russisk invasion af Ukraine som bagtæppe for kaptajnens høfligheder er besøget af et af USAs mest avancerede flådefartøjer et klokkeklart signal – til danskerne og til Rusland.
Destroyeren USS Donald Cook medbringer efter alt at dømme hele arsenalet af våben under besøget i Danmark, men igen slår kaptajnens diplomatiske lærdom til.
»Vi taler ikke om skibets udrustning. Og vi kan ikke fortælle, hvor vi har været – udover at vi har været oppe ved de baltiske lande – vi kan heller ikke oplyse, hvor vi skal hen efter besøget her.«
Selvom den amerikanske kaptajn ikke vil oplyse detaljer, så tyder alt på, at de to amerikanske destroyere har været dybt oppe i Østersøen – og at her har hilst på kollegerne fra den russiske flåde.
Ruslands flåde har i den forløbne uge kunnet følge en NATO-øvelse med repræsentanter fra en række NATO-lande – herunder danske skibe – som har fundet sted ud for blandt andet den russiske enklave Kaliningrad og de baltiske lande.
Blegner i sammenligning
Kommandør Matthew Curnen, som skibets kaptajn hedder, har ellers medbragt et skib til København, som får ethvert dansk flådefartøj til at blegne.
Mens de største danske skibe, fregatterne af Iver Huitfeldt-klassen, stadig har gabende tomme missilbrønde, fordi Danmark endnu ikke har fået leveret de antiluftmissiler af typen SM-2, som skulle være skibenes vigtigste bevæbning, har kaptajnen ombord på USS Donald Cook nærmest frit valg på alle våbenhylder – uanset om han skal forsvare skibet eller for eksempel skal udføre angreb på mål i land.
Denne solskinsdag yderst i Nordhavn i København er der ikke meget, der truer freden – eller det amerikanske skib.
Selvom enkelte radarer roterer og trods den vedvarende hvinen fra skibets gasturbiner, er det meste af besætningen sendt i bus ind til centrum af København.
De mange små luger i de to store missilbrønde på skibet er solidt lukkede, men under de små luger gemmer sig plads til to gange 41 missiler – enten til brug mod fly, eller for eksempel i form af krydsermissiler af Tomahawk-typen med en stykpris på omkring to millioner dollar.
De udgør et af skibets vigtigste våben, fordi de kan bruges til at angribe mål i land, og hvor de mest moderne kan ramme mål op til 2.500 kilometer væk.
Skibets hovedvåben mod sømål er Harpoon-missilerne, der afskydes fra en række grå affyringsrør agter på skibet. I dag er opgaven for besætningen dog alt andet end rettet mod en fjern fjende.
I stedet er et par besætningsmedlemmer sat til at slibe rørene og rense rørene, så de kan se sig godt ud for de politikere og gæster, som senere kommer ombord – blandt andet for at besøge kommandør Matthew Curnen, der alligevel indirekte får koblet det amerikanske flådebesøg med NATO-indsatsen i og omkring Østersøen.
»Det fortsatte samarbejde mellem NATO-partnerne er afgørende for at understøtte freden i området,« siger kaptajn Matthew Curnen.
