Californien vedtager ny arbejdsmarkedslov: Vil beskytte freelancere og arbejdere uden fastansættelse

Politikere i den amerikanske stat Californien har vedtaget en ny lov, der skal sikre, at freelancere og medarbejdere uden fastansættelse kan få ferie og sygedagpenge. Flere virksomheder vil dog ikke rette ind – og kritikere mener, at loven vil ramme freelancere skævt.

Den nye californiske arbejdsmarkedslov er specifikt rettet mod kørselstjenester som Uber og Lyft, der er blevet anklaget for at udnytte deres arbejdskraft. På billedet ses en række demonstranter, der kræver bedre rettigheder for samkørselschauffører. Fold sammen
Læs mere
Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix

Californiens nye arbejdsmarkedslov, kaldet Assembly Bill 5 (AB5), vil gøre det mere klart over for arbejdsgivere, hvem der kan betegnes som en del af virksomheden, og hvem der kan betegnes som freelancere uden faste ansættelser. Dermed søger loven at give flere rettigheder til arbejdere under den såkaldte gig-økonomi, hvor freelancere hopper fra job til job og ansættelse til ansættelse uden nogen klare rettigheder.

Det skriver BBC News.

Lovindgrebet sker på baggrund af et ændret arbejdsmarked, hvor folk i stigende grad accepterer arbejde på projektbasis. Det har samtidig affødt en frygt for, at store techfirmaer som Uber eller DoorDash, der henholdsvis tilbyder servicer inden for transport og madudbringning, i kraft af deres størrelse udnytter arbejdskraften og eroderer arbejdernes rettigheder.

Derfor vil politikerne med loven nu gøre en indsats for at forbedre denne gruppes rettigheder, skriver BBC News.

»Folk burde være bekymrede«

Mere specifikt vil loven håndhæve en dom fra USAs højesteret i 2018, der opstiller mere specifikke parametre for at adskille eksterne freelancere eller andre typer selvstændige arbejdere fra virksomhedsmedarbejdere, hvor sidstnævnte har krav på en mindsteløn, sundhedsforsikring, erhvervssikring og andre typer goder.

En arbejder er kun en selvstændig freelancer, hvis vedkommende ikke er underlagt kontrol eller ledelse fra virksomheden, mens vedkommende arbejder, eller hvis vedkommendes arbejde er »uden for den normale kurs« for virksomhedens forretning, siger loven. En lignende distinktion bruges allerede i staterne Massachusetts og New York.

Kritikere af loven siger dog, at den vil gå ud over folk, som arbejder på fleksible tidspunkter. Eftersom Californien historisk set har været den delstat, der har banet vejen for gennemgribende arbejdsmarkedsreformer, er der ifølge kritikerne stor risiko for, at lignende love vil finde vej til andre delstater.

»Folk burde være meget bekymrede, for hvad der sker her, plejer at blive kopieret i andre delstater,« siger Joseph Rajkovacz, repræsentant for Western States Trucking Association, en fagforening for lastbilchauffører.

Mange lastbilchauffører er midlertidigt ansat og arbejder som freelancere og er derfor særligt udsatte, siger han.

Uber vil ikke rette ind

Derudover vil Uber ikke rette sig ind, selv om den nye lov påbyder virksomheden at gøre det, skriver Wired. Uber er et teknologifirma, ikke et transportfirma. Derfor gælder loven ikke for Uber, lyder det.

»Modsat noget af den retorik, vi har hørt, så omklassificerer AB5 ikke automatisk nogen samkørselschauffører fra at være selvstændige arbejdere til at være medarbejdere. AB5 udbyder ikke fordele til chaufførerne. AB5 giver ikke chaufførerne rettigheden til at organisere sig. Faktisk siger loven ikke noget som helst om samkørselschauffører,« siger Tony West, kommunikationsdirektør i Uber, til netmediet The Verge.

William Gould, professor emeritus ved Stanford Law School

»Uber bestemmer, hvem der er egnet til at arbejde for dem, hvad deres løn skal være, hvad taksten er, og hvor mange procenter af taksten arbejdstageren får. Kejseren har ingen klæder på.«


De amerikanske domstole giver dog ikke meget for det argument. I Californien kalder en føderal dommer undskyldningen for »fundamentalt forkert«. Juraeksperter er heller ikke imponerede over Ubers forklaring.

»Det virker meget klart, at Uber er et transportfirma, ikke et teknologifirma, på trods af at det benytter sig af imponerende og kraftfuld teknologi til at tilbyde transportmuligheder,« siger Benjamin Sachs, professor i jura ved Harvard Law School.

Samme holdning deler William Gould, professor emeritus ved Stanford Law School og tidligere formand for det amerikanske fagforeningsagentur. Ifølge ham skal Uber følge loven, fordi virksomheden med sin ageren tydeligvis positionerer sig som en arbejdsgiver.

»Uber bestemmer, hvem der er egnet til at arbejde for dem, hvad deres løn skal være, hvad taksten er, og hvor mange procenter af taksten arbejdstageren får. Kejseren har ingen klæder på,« siger han til Wired.

Særligt Uber har god grund til at frygte den nye lov. Loven vil nemlig især påvirke virksomheder som Uber og Lyft, der i stor grad benytter sig af arbejdere, som ikke har faste ansættelser, er freelancere, eller som på anden vis er har tidsbegrænsede kontrakter med arbejdsgivere. Ifølge BBC News vil omkostningerne for disse virksomheder blive øget med omkring 30 pct., hvis de skal begynde at behandle deres freelancere som fastansatte.

De omkostninger kan meget vel blive større, hvis først Uber krydser klinger med staten. En del af den nye lov vil nemlig også gøre det nemmere for de enkelte by- og statsadvokater i de større byer i Californien at sagsøge enhver virksomhed, der ikke vælger at følge loven, skriver Wired.