Astronomer er bekymrede: Elon Musks vrimmel af satellitter blokerer for udsynet til stjernerne

Det private selskab SpaceX har kastet sig ud i et større forretningsprojekt i rummet. Tusindvis af satellitter skal sikre selv de fjerneste egne af klodens internet, men skyggesiden er, at satellitterne vil lyse kraftigt op på nattehimlen og endog kan overgå selv den klareste stjerne i lysmængde.

Dette billede, som SpaceX har udleveret, viser en Falcon 9-raket, som er klar til at opsende de 60 Starlink-satellitter. Billedet er fra 16. maj i år – opsendelsen blev dog forsinket til torsdag den 23. maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

I maj havde selskabet SpaceX held med at sende 60 satellitter på hver 225 kilo ud i rummet.

De mange satellitter på nattehimlen har imidlertid udløst ramaskrig blandt astronomer, som frygter, at de cirklende satellitter vil besværliggøre det videnskabelige arbejde og ødelægge vores udsyn til himmelrummet.

De 60 satellitter er blot tænkt som en »fortrop«, idet SpaceX har planer om at opsende tusindvis af satellitter og skabe en enorm konstellation af falske stjerner kaldet Starlink. Disse skal forbinde hele planeten til internettet og sikre den økonomiske fremtid for det private rumfartsselskab.

Astronomerne er enige i, at formålet med internettet er redeligt, men mener, at satellitterne er for lysende på nattehimlen.

»Dette har potentialet til at ændre den naturlige himmels udseende,« siger astronomen Tyler Nordgren, der arbejder fuldtids på at holde nattehimlen sort.

SpaceX er dog ikke alene, idet selskaber som Amazon, Telesat og OneWeb også vil ud i rummet for at drive forretninger med internettet. Deres ambitioner om at opsende næsten lige så mange satellitter, som der i dag er mobiltelefonmaster, genåbner debatten om, hvordan vi skal forholde os over for rummet.

Hvor de private selskaber øjner gode forretningsmuligheder i det nære rum, frygter mange stjernekiggere, at himmelrummet ikke længere vil »tilhøre hele menneskeheden«, som det hedder i Traktaten om Det Ydre Rum fra 1967.

Klarere end Polaris og Sirius

Starlink-projektet er en af SpaceX' hidtil mest ambitiøse missioner.

Hver af satellitterne er udstyret med et solpanel, som ikke alene indfanger solenergi, men også sender denne videre til Jorden. Elon Musk, som er SpaceX' grundlægger og topchef, har bedyret, at satellitterne kun vil være ganske svagt synlige lige efter solnedgang og lige før solopgang.

Topchef for Tesla og SpaceX, Elon Musk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aly Song.

De første billeder af Starlink har imidlertid fået mange forskere til at betvivle hans forsikringer.

De første billeder viser en række rumfartøjer, som virker lige så klare og lysende som Nordstjernen. Og selv om en pressemedarbejder fra SpaceX lover, at de vil blive svagere, når de når op i det endelige kredsløb, vurderer flere eksperter, at satellitterne på en sommernat vil være synlige for det blotte øje.

Satellitterne kan endog »blusse op« og kortvarigt overgå Sirius, den klareste stjerne på himlen, i lysmængde, såfremt solpanelerne er indstillet korrekt.

Astronomerne frygter altså, at disse refleksioner vil true iagttagelsen af himmelrummet og dermed deres forskning.

Hver gang en satellit passerer over himlen, efterlader den et lysspor, som typisk ødelægger muligheden for at iagttage rummet. Og selv om operatører af de store stjerneteleskoper har døjet med dette problem i årtier, så kan Starlink alene tredoble antallet af satellitter i kredsløb om Jorden. Et antal, der kun bliver større, hvis andre selskaber også kaster sig ud i rummet.

Rådvilde astronomer

Ifølge et skøn kan forskerne på The Large Synoptic Survey Telescope – et 8,4 meter stort teleskop, som er under konstruktion på en bjergtop i Chile – forvente, at der er en Starlink-satellit på hvert andet eller tredje billede, det tager i løbet af de første tusmørketimer.

Starlink-satellitterne udsender ikke alene lys, men også radiofrekvenser, hvilket også generer astronomerne. Parabolantenner, som anvendes i radioastronomi, er ofte opstillet fjerne steder langt fra telefonmaster og radiostationer. Får Starlink lov tik at gå i luften i fuld skala – og dermed også mulighed for at sende radiofrekvenser til alle dele af Jorden – vil de såkaldte radiostilhedszoner høre fortiden til.

Astronomerne er endnu ikke helt klar over, hvordan de skal reagere.

»Vi er blot nået til et punkt, hvor vi må forsøge at få overblik over, hvordan vi skal gribe det an,« siger Ronald Drimmel fra Osservatorio Astronomico di Torino i Italien.

Oversættelse: Lars Rosenkvist