Arkæologer gør et skelsættende fund i USA. Det kan ændre vores historie

En gruppe amerikanske arkæologer har gjort et banebrydende fund nær USAs vestkyst. Midt i en ørken har man nemlig opdaget noget, der fuldstændig kan ændre synet på, hvordan Amerika blev befolket.

En lignende udgravning i Le Rozel i Frankrig. Fodsporene her menes at kunne dateres 80.000 år tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dominique Cliquet/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Midt blandt hvide sandklitter i New Mexicos White Sand Park har en gruppe amerikanske arkæologer slået sig ned.

De ved, at Nord- og Sydamerika var det sidste område på jorden, mennesker slog sig ned, men én ting er de og resten af klodens arkæologer i tvivl om: Hvornår?

Det generelle bud er, at mennesker begyndte at bevæge sig ind i Nordamerika fra Asien via Berinigia i Rusland. Dette område dannede nemlig dengang en bro mellem de to kontinenter. Ud fra denne teori har man estimeret, at de første mennesker ankom til Nordamerika ved slutningen af den sidste istid for 13.000 til 16.000 år siden.

Men gruppen af arkæologer har nu formået at grave sig frem til svaret på lige netop, hvornår de første mennesker ankom.

Man har nemlig opdaget en række fodspor, som ifølge arkæologerne tyder på, at der har været mennesker i Nordamerika for hele 23.000 år siden.

Lederen af gruppen, Matthew Bennett, er professor og specialist i antikke fodspor ved Bournemouth University og forfatteren bag et forskningsprojekt, der dokumenterer de nye fund, offentliggjort i The Journal Science torsdag i sidste uge.

»Befolkningen af Amerika er en af de ting, der i mange år har været meget omstridt, og som mange arkæologer har holdt deres holdninger under lås og slå omkring,« forklarede Bennett onsdag til CNN:

»Et af problemerne er, at der er meget lidt data på området.«

Se billeder af fundene her:

I 2012 gjorde arkæolog og professor Ciprian Ardelean et lignende fund i Chiquihuite-grotten i Mexico.

Ardelean var på daværende tidspunkt i gang med at færdiggøre sin ph.d. og var blevet vist til grotten af lokale fra en nærliggende landsby.

I grotten fandt Ardelean stenredskaber, som han kunne datere 30.000 år tilbage.

Lorena A. Becerra-Valdivia, forfatter bag blandt andet forskningsprojektet i den mexicanske grotte og arkæologisk forsker ved University of Oxford og University of New South Wales, sagde i 2020 til CNN om fundene:

»Disse resultater symboliserer et paradigmeskift og former vores forståelse af den oprindelige udbredelse af moderne mennesker ind i Amerika.«

Matthew Bennett og hans kolleger har i alt dateret 61 fodspor i New Mexico ved hjælp af såkaldt kulstof 14-datering, som ud fra blandt andet plantefrø kan datere arkæologiske fund.