Angreb på bar er det 307. masseskyderi i USA i år. Epidemien vil fortsætte

Angreb på westernbar i Californien var det 307. masseskyderi i USA alene i år, og alt peger på, at epidemien med massakrer vil fortsætte ufortrødent. Hvorfor?

Der var fra politisk side igen trøstende ord og bøn efter endnu en massakre i USA, men det er usandsynligt, at der kommer stramninger af våbenloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ringo Chiu/Reuters

Først skød han, klædt i sort, med sin pistol en sikkerhedsvagt uden for westernbaren.

Derefter gik den 28-årige tidligere marinesoldat Ian David Long amok inde på Borderline Bar & Grill i Thousand Oaks nordvest for Los Angeles, hvor flere hundrede unge studerende var forsamlede til en sjov aften.

Lige inden for indgangen skød Ian David Long en anden sikkerhedsvagt og et par ansatte, inden han begyndte at skyde løs på de unge på dansegulvet i baren, der er kendt for sine countrykoncerter.

Angrebet førte til kaotiske scener. Med blod overalt og unge, der desperat forsøgte at søge skjul bag borde og stole og at flygte ud ad vinduer, fortæller vidner til amerikansk presse.

Til sidst skød Ian David Long, der havde en fortid som maskingeværskytte ved marinen, sig selv på et kontor ved siden af indgangen til baren.

Men forinden havde hans amokløb kostet mindst 12 livet, herunder en betjent, og 22 sårede og efterladt USA med endnu et ar og et grusomt masseskyderi.

Ian David Long var kendt af politiet, som havde haft flere sammenstød med ham, herunder et i april hvor han ifølge The New York Times af politiet blev beskrevet som irrationel.

Efter hans massakre havde politiet ikke umiddelbart et motiv for hans forbrydelse.

»Vi forsøger at skabe mening ud af det meningsløse,« som Garo Kuredjian, den lokale sherifs talsmand, formulerede det.

Men masseskyderiet på den californiske bar er ikke blot meningsløst.

Det er også en del af en amerikansk epidemi, hvor der nogle gange kan findes et motiv, andre gange ikke. Men de sker, og de er i kraftig stigning.

De seneste år er antallet af masseskyderier gået markant op, og når man bruger FBIs definition på masseskyderier – samlet mindst fire dræbte eller sårede – så ender masseskyderiet på Borderline Bar & Grill med at være nummer 307 alene i år. Sidste år var det totale antal 346.

Ved nogle bliver mange såret, mens kun få dør, og de går ofte under radaren i offentligheden. For det er dem med mange omkomne, der tiltrækker sig mest opmærksomhed fra medierne.

Massakren på Borderline Bar & Grill kommer, under to uger efter at en jødehader skød og dræbte 11 jøder, herunder en 97-årig overlevende fra Holocaust, i en synagoge i Pittsburgh.

Og to dage efter årsdagen for den værste kirkemassakre i USAs historie i landsbyen Sutherlands Springs, Texas, med 26 dræbte.

Siden har der været flere andre grusomme masseskyderier.

Som da en 19-årig tidligere elev fra Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida, i februar dræbte 17 på skolen i det værste skoleskyderi siden 2012. Anført af overlevende elever på skolen førte massakren til en heftig debat om våbenloven.

Men i maj skød og dræbte en elev på Santa Fe High School i det sydøstlige Houston i Texas ti personer.

Striben af masseskyderier er ikke blot alenlang, men er også blevet voldsommere.

Som da en gerningsmand under en countrykoncert sidste år i Las Vegas skød og dræbte 58 og sårede flere hundrede.

Tusindvis overværede torsdag procession med kisten med betjenten Ron Helus, som døde under skudveksling med gerningsmanden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mike Blake/Reuters.

For at gøre ondt værre var flere af de gæster, der var på baren under masseskyderiet i Borderline Bar & Grill også med til koncerten i Las Vegas.

Så hvorfor fortsætter det ufortrødent?

Først og fremmest kan landets politikere ikke blive enige om en kur, der vil stoppe epidemien.

Demokraterne ønsker en opstramning af våbenloven, herunder strengere regler eller et forbud mod at eje semiautomatiske våben, som typisk er dem, der bruges ved massakre.

Men republikanerne påberåber sig den anden ændring i forfatningen, der fastslår, at amerikanerne har ret til at bære våben og forsvare sig selv. Desuden håndhæver de ligesom våbenlobbyen National Rifle Association, NRA, at det kræver en »god fyr med et våben« at bekæmpe en »dårlig fyr med et våben«.

Ved angrebet på Borderline Bar & Grill brugte Ian David Long en pistol, en 45. kaliber Glock, med et udvidet magasin.

I stedet for stramninger af våbenloven lægger præsident Donald Trump op til, at flere skolelærere skal bære våben for at kunne forsvare deres elever ved et angreb, og at skolebygninger skal gøres mere sikre, så det er sværere at trænge ind på skoler.

Men indtil videre har det ikke stoppet den dystre udvikling. Og på baren i Californien hjalp det ikke, at der var en sikkerhedsvagt ved indgangen.

Gerningsmanden skød sig vej ind med et våben, han havde erhvervet lovligt.

Demokrater rejser på ny krav om stramninger af våbenloven, mens andre, herunder præsident Trump, beder for de dræbte og deres familier.

Og hvis det går, som det plejer, vil debatten hurtigt dø ud, og bønnen til de højere magter vil også denne gang kommer til at stå alene.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA