Analyse: Trump nævnes nu i anklageskrift. Det er kun dårligt nyt for ham

Den særlige undersøger Robert Muellers efterforskning kredser sig nu helt ind på Donald Trump personligt. Ikke mindst præsidentens tidligere advokats samarbejde med Mueller udfordrer Trump.

Den særlige undersøger Robert Muellers kulegravning af muligt aftalt spil mellem Rusland og Trumps kampagnestab under valgkampen i 2016 overskygger lige nu alt i amerikansk politik. Her præsident Donald Trump og præsident Vladimir Putin på G20 topmødet i Buenos Aires, Argentina. Foto: Marcos Brindicci/Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: MARCOS BRINDICCI

Torsdag blev Donald Trump for første gang nævnt i et af de mange anklageskrifter, som den særlige undersøger Robert Mueller har udsendt, mens han har kulegravet Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg 2016.

I anklageskriftet omtales Trump som »Individ 1« - det juridiske navn, som Mueller har valgt til præsidenten.

Anklageskriftet omhandler Donald Trumps tidligere advokat, Michael Cohen, der netop har tilstået at have løjet for Kongressen omkring planer om byggeri af et Trump Tower i Moskva.

At Trump nu nævnes i et anklageskrift, er dårligt nyt for præsidenten, og det fortæller en del om, hvilken ny kritisk fase efterforskningen er ved at tage for ham.

Hidtil har den særlige undersøger udsendt anklageskrifter mod først Trumps udenrigspolitiske rådgiver under valgkampen, George Papadopoulos, Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og altså Michael Cohen.

Alle har tilstået at have løjet for Robert Mueller og FBI. Papadopoulos begyndte sin afsoning i mandags, de tre andre vil meget snart modtage deres straf.

Muellers efterforskning kredser sig nu helt ind på præsidenten personligt, og ikke mindst Cohens nye samarbejde med Mueller udfordrer Trump.

For Cohen har været Trumps »fikser« og personlige advokat i over et årti og kender alt til Trumps forretninger. Cohen er kendt for at optage sine samtaler på bånd, og ifølge amerikanske medier er han blevet afhørt af Mueller i 70 timer.

Den kommende tid vil afsløre, om Mueller har dokumentation for, at præsidenten ulovligt har arbejdet sammen med en fremmed magt – Rusland – under valgkampen i 2016, eller om præsidenten har gjort sig skyldig i at have lagt hindringer i vejen for efterforskningen – såkaldt »obstruction of justice« (hindring af rettens arbejde).

Det kan føre til, at Demokraterne i Repræsentanternes Hus åbner en rigsretssag mod præsidenten.

Men selv uden en anklage om lovbrud og en rigsretssag vil sagen præge Donald Trumps eftermæle. For den har allerede afsløret løgne og kulissespil med russere, der kaster lange skygger over hans præsidentskab.

Mærkelige sammenfald

Det er dokumenteret, at præsidentens søn, Donald Trump Jr., Paul Manafort og Trumps svigersøn, Jared Kushner, holdt møde med en Kreml-forbunden advokat i Trump Tower under valgkampen efter, at Trump Jr. på forhånd havde fået tilbudt »snavs« om Hillary Clinton fra Ruslands statsanklager.

Den nye tilståelse fra Michael Cohen om at have løjet over for Kongressen i loyalitet over for Donald Trump sætter præsidenten i et lys som en mand, der i kulisserne af sit forsøg på at blive USAs næste præsident forsøgte at bruge sit kandidatur til at skabe sig en ny lukrativ forretning i Rusland med hjælp fra Putin.

Cohen har tilstået, at det var løgn, da han i 2017 til Senatets Efterretningsudvalg oplyste, at al diskussion med Rusland om at bygge et Trump Tower i Moskva stoppede i januar 2016 lige før de første republikanske primærvalg.

Men i virkeligheden fortsatte drøftelserne helt frem til juli 2016 – få måneder før præsidentvalget, og mens Rusland hackede demokraternes kampagne for at skaffe og siden lække oplysninger, der kunne skade Hilary Clintons kampagne.

Michael Cohen forsøgte i januar 2016 at kontakte præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, for at bede om hjælp til at få en byggetilladelse, hvorefter Peskovs assistent kontaktede Cohen for at drøfte projektet.

Senere var det også på tegnebrættet, at Cohen i juni 2016 skulle rejse til Skt. Petersborg, hvor han var stillet i udsigt, at han måske kunne drøfte et muligt byggeri personligt med Vladimir Putin.

Undervejs i forløbet talte Cohen ifølge sin tilståelse mindst tre gange med Trump om drøftelserne med russerne. Cohen besluttede dog 14. juni 2016, at han ikke ville rejse til Skt. Petersborg. Altså samme dag som Demokraterne annoncerede, at deres kampagne var blevet hacket af Rusland.

Selvmodsigelser

Efter Cohens tilståelse torsdag har Trump afvist Cohen som en »svag« person, der blot kæmper for at få nedsat sin straf ved nu at samarbejde med Mueller. Ligesom præsidenten sagde, at det ikke er ulovligt at drive forretning i Rusland. Og det er korrekt.

Men under valgkampen sagde Trump flere gange, at han intet havde at gøre med Rusland.

Et åbent spørgsmål er, om kulissespillet med at få Putins hjælp til at skabe en ny lukrativ forretning i Rusland midt under valgkampen hænger sammen med russernes forsøg på at hjælpe Trump til magten ved at undergrave Clinton ved at hacke hendes kampagne.

Og om udsigten til en god forretning i Moskva - som dog ikke blev - har været med til at farve Trumps holdning til Putin, som han ofte til undren har hyldet.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.