Analyse: Trump fejrer to år som præsident i kaos – men har opfyldt sine valgløfter

USA har aldrig haft en præsident, der splitter i en grad som Donald Trump. Men trods balladen om hans person og nationalkonservative retning har han halvvejs i sin præsidentperiode vist sig at være en politiker, der i ekstraordinær grad overholder sine valgløfter.

Præsident Donald Trump største udfordring i 2019 står til at blive den særlige undersøger Robert Muellers kulegravning af muligt samarbejde mellem Rusland og Trumps kampagne under præsidentvalget i 2016. Hans rapport kan muligvis udløse en rigsretssaag mod præsidenten. (Photo by MANDEL NGAN / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: MANDEL NGAN

For så vidt er alt, som det hele tiden har været, når Donald Trump i dag fejrer sit to års jubilæum som præsident: Alt er konflikt og strid.

Hans præsidentskab begyndte for to år siden med en påstand om, at et rekordstort publikum deltog i hans indsættelse 20. januar 2017 – en usand påstand, som Det Hvide Hus forsvarede med, at Trumps nye administration arbejdede med »alternative fakta«.

Undervejs har der været ballade om alt fra Trumps kaotiske ledelsesstil, der er vidt beskrevet i bøger og medier, til den fortløbende efterforskning af hans kampagnestabs mulige samarbejde med Rusland under præsidentvalgkampen i 2016.

Og nu og her, halvvejs inde i hans første præsidentperiode, er det den længste nedlukning af statslige arbejdspladser i USAs historie, som skaber konflikt på grund af Trumps krav om at få 5,6 milliarder dollar til byggeri af en mur på grænsen på Mexico.

Muren er hans største valgløfte fra præsidentvalgkampen, og grunden til at han går helt til stregen og måske over den – han truer også med at indføre undtagelsestilstand for at få sine penge til muren uden at skulle have grønt lys fra Kongressen – er, at det handler om at kunne krone sit politiske værk.

Trumps indfrielse af valgløfter er nemlig ganske ekstraordinær efter hans første to år i Det Hvide Hus, og det er noget, som hans tilhængere bifalder.

»Han gennemfører alt, hvad han lovede, hvilket vi ikke er vant til med vores politikere,« som Nora Galvan, 47-årig salgschef fra Texas sagde til Berlingske op til midtvejsvalget i efteråret.

Hun var såkaldt »Never Trumper« i 2016, da hun ikke kunne klare Trumps retorik. Men i dag har hans resultater gjort hendes »modstand til skamme«.

Her er det vigtigt at forstå, hvorfor folk tiltrækkes af Trump.

Nora Galvan om Trump:

»Han gennemfører alt, hvad han lovede«


Trump blev valgt, fordi han ikke var politiker og en del af Washingtons »sump«, men derimod en forretningsmand, der lovede at skaffe amerikanerne job og ny velstand ved at opsige frihandelsaftaler, stoppe udflytning af arbejdspladser og give folk skattelettelser.

Og på den konto har han sejret stort.

Hans skattereform, som er hans største sejr i Kongressen, har medvirket til en buldrende amerikansk økonomi, den laveste ledighed i næsten 50 år og stigende reallønninger.

Derudover har han, som han ligeledes lovede under valgkampen, fået sat et markant værdipolitisk aftryk på USA en generation frem ved at få udnævnt to konservative dommere til højesteret og et rekordstort antal konservative dommere til lavere retsinstanser.

Hans valgløfter om at ophæve Iran-aftalen og klimaaftalen fra Paris har vakt kritikeres vrede, men her har han igen støtte blandt sine kernevælgere. De hylder også, at han har genforhandlet USAs frihandelsaftale med Mexico og Canada.

Selv om de fleste republikanske senatorer finder hans annoncering af total tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Syrien stærkt skadelig for USAs sikkerhedspolitiske interesser, er det også en opfyldelse af et af hans valgløfter, som mange kernevælgere anerkender.

Hans krav om, at NATO-allierede skal spytte mere i den fælles kasse, har sågar opbakning blandt demokraterne i Kongressen, selv om de ikke bryder sig om hans retorik over for landets allierede.

USAs allierede i Europa er stærkt bekymrede over Trumps nationalkonservative linje, som de ser som en underminering af de internationale spilleregler og institutioner – herunder FN, NATO og EU – som har sikret fred og økonomisk vækst i verden siden Anden Verdenskrig.

Men i forhold til sin hvide vælgerbase går Trumps »Amerika Først«-strategi og hans opgør med globaliseringen rent hjem.

Den sidste halvdel af hans første regeringsperiode bliver dog betydeligt mere udfordrende end den første, hvilket balladen om nedlukningen af statslige arbejdspladser er et tydeligt billede på.

Efter at demokraterne ved det nylige midtvejsvalg vandt flertallet i Repræsentanternes Hus, sidder Trump og republikanerne ikke længere på magten i begge Kongressens kamre, hvilket ellers var årsagen til, at han kunne få sin historiske skattereform i hus.

Nu kan demokraterne med majoritetsleder Nancy Pelosi i spidsen sætte en stopper for Trumps videre opfyldelse af valgløfter.

Og magtkampen mellem Trump og Pelosi er allerede bitter.

Demokraternes Nancy Pelosi er blevet Donald Trumps største politiske modspiller i Washington fra begyndelsen af i år. Her indtog hun posten som majoritetsleder i Repræsentanternes Hus efter, at demokraterne vandt magten i kammeret ved midtvejsvalget i november. REUTERS/Joshua Roberts Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSHUA ROBERTS.

Forleden meddelte Pelosi præsidenten, at han ikke kan afholde sin årlige »State of the Union« tale i Kongressen 29. januar, medmindre nedlukningen af de statslige arbejdspladser forinden er ophørt.

Blot et døgn senere gjorde Trump gengæld og aflyste et militærfly, som Pelosi kun var et par timer fra at træde op i for at rejse til Afghanistan for at besøge amerikanske tropper.

Fredag anklagede Pelosi Det Hvide Hus for at have lækket, at hun og andre medlemmer af Kongressen i stedet havde booket pladser på et rutefly, hvorfor de af sikkerhedsgrunde måtte aflyse.

Det giftige slagsmål er et forvarsel om, hvor store konfrontationerne uden tvivl bliver frem mod præsidentvalget i november 2020.

De første demokratiske udfordrere til præsidentposten, herunder senator Elizabeth Warren, har meldt sig, og flere andre er på vej. Og de vil frem mod valget alle fokusere på at positionere sig.

Det helt store drama inden præsidentvalget bliver den særlige undersøger Robert Muellers rapport om muligt ulovligt samarbejde mellem Rusland og Trumps kampagne under præsidentvalget i 2016.

Hans undersøgelse kredser sig stadigt tættere på præsidenten, og det kan langtfra udelukkes, at Demokraterne i Repræsentanternes Hus på baggrund af Muellers konklusioner vil rejse en rigsretssag imod præsidenten.

Hvis en rigsretssag rejses, skal Senatet agere dommer i sagen. Da republikanerne har flertal i Senatet, er det usandsynligt, at præsidenten afsættes.

Men en rigsretssag vil skabe røre hele vejen frem til præsidentvalget.

Vil Trump så kunne vinde igen? Det kan langtfra afvises.

Støtten til Trump roder rundt nede omkring 40 procent, men det har den også gjort på tilsvarende tidspunkt for andre præsidenter, som derefter har opnået genvalg.

Intet er altså afgjort på forhånd. Det eneste sikre er, at konflikt og strid også vil indhylle Trumps præsidentskab de næste to år frem til valget.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.