Amerikanske kvinders ret til abort er under angreb i republikanske stater med udbredt støtte fra præsident Trump. Derfor har spørgsmålet om abort med ét taget et kvantespring op på listen over de vigtigste emner til næste års præsidentvalg.
Kvinders ret til at bestemme over egen krop står nu til at blive det afgørende værdipolitiske tema i kampen mellem præsidenten og den demokratiske præsidentkandidat, der bliver hans udfordrer i 2020.
Efter at Alabama for nylig vedtog et totalforbud mod abort, der gælder selv i tilfælde af voldtægt og incest, og flere republikanske staters vedtagelse af »hjertelydslove« - som forbyder abort, efter at der kan høres hjertelyd efter cirka seks uger - er demokratiske præsidentkandidater på stribe gået til modangreb.
Dels frygter de, at loven, som underkendes på stribe af lokale dommere, vil komme for Højesteret, der med to nye konservative dommere udpeget af Trump vil være klar til at omstøde eller indskrænke rettens egen »Roe v. Wade«-kendelse fra 1973, der gav alle kvinder ret til abort. Dels er de overbeviste om, at de selv har en vindersag, og at de ved endda at udvide adgangen til lovlig og fri abort under sikre forhold kan trække vælgere til ved præsidentvalget og slå Donald Trump.
Analysen fortsætter under billedet.
En ny måling fra Marist Poll viser også, at 77 procent af amerikanerne mener, at Højesterets »Roe v. Wade«-kendelse bør bibeholdes. Men undersøgelsens resultat er kompleks, for 26 procent af dem siger samtidig, at de ønsker flere restriktioner for abort.
Det stort set eneste abortforbud, som Trump ikke synes at kunne støtte, er et forbud mod, at kvinder udsat for incest og voldtægt ikke kan få aborter, har han forklaret i et tweet.
Højesteret fastslog i sin snart 50 år gamle kendelse, at kvinder har ret til abort indtil det tidspunkt, hvor et foster kan overleve uden for kvindens livmoder - normalt omkring 24 uger inde i graviditeten.
Demokratiske præsidentkandidaters vurdering er, at de vil stå stærkt i kampen om vælgernes gunst ved at kæmpe for kvinders forfatningsmæssige ret til selv at kunne vælge abort.
Senatoren Kirsten Gillibrand har sågar gjort abort til det centrale emne i sin præsidentkampagne.
»Jeg mener, at reproduktive rettigheder er menneskerettigheder, de er borgerrettigheder, og de er ikke til forhandling,« har Gillibrand sagt til The Atlantic.
Analysen fortsætter under billedet.
Også demokratiske senatorer som Elizabeth Warren og Kamala Harris, der også kæmper om at blive deres partis præsidentkandidat, ønsker at gøre abort meget mere tilgængeligt og afviser republikanske staters restriktioner.
Som for eksempel i delstaten Missouri, der for øjeblikket forsøger at lukke sin sidste abortklinik med en påstand om, at klinikken forbryder sig imod love og regler. Herunder, at klinikkens læger skulle have forbrudt sig mod en regel om mindst 72 timer før abortindgrebet at foretage en underlivsundersøgelse, der ikke er nødvendig for at udføre en abort, men som kan virke ubehagelig og afskrækkende for kvinden. I den forbindelse skal lægen skal føre et instrument samt sine fingre ind i kvindens vagina for at undersøge kvinders reproduktive organer.
»Er vi på vej tilbage til dengang, da vi fik foretaget aborter i baggyderne? Kvinder døde, før vi fik »Roe v. Wade«-kendelsen,« har Kamala Harris sagt til MSNBC.
Favoritten til at blive Demokraternes præsidentkandidat, tidligere vicepræsident Joe Biden, er nu også blevet trukket længere til venstre i forhold til abort efter pres fra flere af sine største demokratiske udfordrere.
Som katolik har Joe Biden af personlige grunde været imod abort, og han har derfor gennem årene langt fra været på linje med sit partis kurs.
Analysen fortsætter under billedet.
Han har gennem alle sine mange år i politik - han sad i senatet i 21 år før sine otte år som vicepræsident under Barack Obama - gentagne gange stemt for den såkaldte »Hyde-ændring«, der forbyder føderal finansiering af abort til fattige kvinder, som modtager offentlig lægehjælp.
Men efter at folk fra hans kampagne i sidste uge lod NBC News forstå, at han fortsat ville støtte forbuddet, gik hans demokratiske præsidentkonkurrenter til angreb.
»At ophæve »Hyde-ændringen« er kritisk i forhold til, at ikke mindst kvinder med lave indkomster kan få adgang til den reproduktive omsorg, de behøver og fortjener,« skrev Kirsten Gillibrand på Twitter.
»Kvinders adgang til reproduktiv sundhedspleje bør ikke baseres på, hvor mange penge hun har. Vi skal ophæve »Hyde-ændringen«,« skrev Kamala Harris på Twitter.
»Dette handler ikke om politik, men om hvad der er rigtigt. »Hyde-ændringen« bør ikke være amerikansk lov,« sagde senator Elizabeth Warren.
Derefter meddelte Joe Biden forleden pludselig på Twitter, at han droppede sin årtier lange støtte til »Hyde-ændringen«, der blev indført helt tilbage i 1976.
»Kvinders rettigheder og sundhedspleje er under angreb på en måde, hvor alle de fremskridt, vi har gjort i de seneste 50 år, bliver forsøgt rullet tilbage,« forklarede han sin kovending på Twitter.
Men som netmediet National Review påpeger, er det tvivlsomt, om partiets mere venstreorienterede vælgere tror på, at Biden reelt har flyttet sig, eller om abort bliver det emne, der fører til, at han ikke bliver demokraternes præsidentkandidat.
Et åbent spørgsmål er også, om Demokraternes strategi vil virke i et USA, hvor millioner af konservative og religiøse opfatter abort som drab. Desuden kan det blive en tabersag, hvis demokraterne går for langt og ikke formår at forklare sig tydeligt.
Under præsidentvalgkampen i 2016 sagde Hillary Clinton under den sidste TV-duel med Donald Trump, at hun støtter, at kvinder under særlige omstændigheder kan få abort i tredje trimester af deres graviditet - altså fra uge 29 og frem til fødslen.
Aborter i tredje trimester er yderst sjældne - under én procent af alle aborter i USA foretages så sent og typisk kun, når den gravide er i fare for at dø eller, at barnet er alvorligt hjerneskadet. Omkring uge 29 vejer barnet typisk omkring et kilo, har sin egen søvnrytme og normalt alle de reflekser, som det bliver født med.
Emma Green skriver i en analyse i The Atlantic, at Clintons udtalelser kostede hende dyrt.
»Nogle moderate og konservative, der oprindeligt havde det dårligt med Trump, har specifikt peget på den tredje præsidentdebat, hvor Hillary Clinton godkendte abort i 3. trimester, som det afgørende øjeblik, hvor deres ellers forbeholdne støtte til Trump blev forstærket,« skriver hun.
»I lyset af den måde, som det nuværende demokratiske primærvalg udformer sig, kan denne dynamik tænkes at udspille sig igen i 2020.«
I virkeligheden er det muligvis allerede sket. Da Bernie Sanders for nylig optrådte på Fox News, rodede også han sig ud i en uklar forklaring af støtte til abort i 3. trimester, som kan have skubbet vælgere væk, påpeger forfatteren Sady Doyle i netmediet Medium.
Da Donald Trump for nogle måneder siden bad Kongressen om at forbyde »sene aborter« for at beskytte »børn som kan føle smerte i deres mors mave«, skosede han samtidig delstaten New York.
Den demokratiske stat har vedtaget en tro kopi af Højesterets kendelse fra 1973 af frygt for, at retten pludselig vil tillade flere restriktioner.
Trump hævdede, at lovgiverne i New York »jublede af glæde over vedtagelsen af loven, der vil gøre det muligt for en baby at blive revet fra moderens livmoder få øjeblikke før fødslen«.
Det var en overdrivelse. Men det kan blive hans trumf. For overdrivelse fremmer nogle gange forståelsen, og Trump rammer uden tvivl mange. Målingen fra Marist Poll viser nemlig også, at kun 18 procent støtter abort i 3. trimester.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.
