James Mattis' pludselige afgang som amerikansk forsvarsminister sent torsdag udstiller mere end nogensinde de kaotiske forhold, der udspiller sig i Det Hvide Hus, med en præsident, der ikke vil lytte til sine toprådgivere.
Forud for forsvarsministerens afgang var forløbet flere dramatiske døgn, hvor James Mattis og en stribe andre sikkerhedspolitiske toprådgivere forgæves havde forsøgt at forklare præsidenten, at det ville skade USAs nationale sikkerhedsinteresser alvorligt, hvis han trak alle amerikanske tropper ud af Syrien.
De advarede Trump om, at Islamisk Stat (IS) på ny vil vokse sig stærke i regionen i fraværet af amerikanske soldater i Syrien.
De advarede Trump om, at den syriske diktator, Bashar al-Assad, vil få nyt fodfæste i sit land.
De advarede Trump om, at det vil få katastrofale konsekvenser for kurderne, som har kæmpet på amerikansk side mod Islamisk Stat, da kurderne vil komme i skudlinjen fra flere sider uden amerikansk beskyttelse.
De advarede Trump om, at det i fremtiden vil svække andre grupper af lokale krigeres tillid til at kæmpe på amerikansk side i voldelige konflikter.
De advarede Trump om, at det blot vil styrke to af USAs største fjender, Rusland og Iran, der vil vokse sig stærke i regionen på bekostning af USA.
Og de advarede Trump om, at det vil være et svigt af USAs allierede, herunder Danmark, som har stillet op og kæmpet i amerikanskledede koalitioner i Afghanistan, Irak og Syrien lige siden terrorangrebet på USA 11. september 2001.
Med andre ord: De advarede præsidenten om, at hans idé om at trække alle amerikanske soldater ud af Syrien på alle ledder og kanter er en katastrofe for USAs interesser.
Men Trump ville ikke høre.
Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, det amerikanske udenrigsministerium og amerikanske generaler har de seneste måneder ellers gentagne gange sagt, at Islamisk Stat ikke er »besejret«, sådan som præsidenten onsdag brugte som argument for sin totale tilbagetrækning.
Tre rapporter fra Pentagon, FN og den globale tænketank, CSIS, har uafhængigt af hinanden omvendt anslået, at der alene i Irak og Syrien stadig er mellem 20.000 og 30.000 krigere.
Selv om IS har lidt store nederlag og mistet landområdet, der udgjorde deres kalifat, er deres infrastruktur intakt, og IS kæmper fortsat og vil udnytte det vakuum, som amerikanerne efterlader, til på ny at vinde mere fodfæste.
Men præsident Trump har tidligere sagt, at han »ved mere om IS, end generalerne gør«, og for nylig sagde han, at hans »mavefornemmelse nogle gange fortæller mig mere end nogen andens hjerne nogensinde kan fortælle mig«.
Et gennemgående tema i en række artikler og bøger om forholdene i Det Hvide Hus har været, at Trump stort set intet læser, men som oftest altså blot reagerer på sin mavefornemmelse, som han selv siger.
Eller som Trumps tidligere udenrigsminister, den tidligere topboss for ExxonMobil Rex Tillerson, for nylig formulerede det:
»Det var en udfordring for mig at komme fra det disciplinerede, meget procesorienterede ExxonMobil til at skulle arbejde for en mand, der er temmelig udisciplineret, ikke kan lide at læse, ikke læser briefinger og ikke kan lide at gå ned i detaljerne omkring alt muligt.«
Donald Trump står i dag mere isoleret end nogensinde før.
I forvejen skaber den særlige undersøger Robert Muellers kulegravning af muligt »aftalt spil« mellem Rusland og Trumps kampagnestab dybe bekymringer langt ind i det republikanske parti, i takt med at fordækte sager om blandt andet kampagnesvindel afdækkes.
Men Trumps beslutning om total amerikansk tilbagetrækning fra Syrien – vi taler om godt 2.000 specialstyrker – har oprørt Washington i en grad, som ikke er set siden præsidentens berømte og berygtede pressemøde med den russiske præsident, Vladimir Putin, i Helsinki i sommer.
Stort set ingen senatorer er enige med Trump i retræten fra Syrien, og selv præsidentens normalt dybt loyale republikanske senatorer er oppe i det røde felt.
Såsom den republikanske senator Lindsey Graham, der er så chokeret over præsidentens beslutning, at han har beskrevet den som »en plet på USAs ære« og »en katastrofe for vores egen nationale sikkerhed«.
En stribe senatorer har tryglet præsidenten om at omgøre sin beslutning, og ifølge The New York Times forsøgte James Mattis også torsdag en sidste gang.
Men Trump stod fast, hvorefter Mattis meddelte ham, at han måtte trække sig, og at Trump var bedre tjent med at finde en anden med synspunkter, der »er mere på linje med dine«.
Toppolitikere fra begge partier begræder Mattis' afgang og kalder ham alt fra en patriot til en hædersmand.
For dem var den tidligere firestjernede general en stabiliserende faktor over for en uforudsigelig præsident.
Hidtil havde han haft succes med dette, men i denne uge var det slut.
Og Mattis fandt ikke anden udvej end at gå af i protest.
Hans afgang skaber allerede bekymringer for andre globale udfordringer, herunder Nordkorea, Iran og Afghanistan. Trump vil nu også trække 7.000 soldater hjem fra Afghanistan – et markant kursskifte i den 17 år lange krig i ørkenlandet.
Men lige nu og her står bekymringen primært omkring Syrien.
Konservative medier som The Wall Street Journal og National Review har allerede afsagt deres dom over præsidenten.
Tilbagetrækning fra Syrien er et tegn på svaghed, som venner og fjender vil bemærke.The Wall Street Journal i leder
National Review skriver i sin leder, at Trump er en »uerfaren præsident«, som har begået en »alvorlig fejltagelse« med tilbagetrækningen af de amerikanske styrker.
Og The Wall Street Journal skriver i sin leder, at »mullaherne i Teheran vil blive overlykkelige« over at se »endnu en svag præsident«.
Det sidste er en henvisning til Trumps forgænger, Barack Obama, der også erklærede sejr – dengang over ekstreme sunnimuslimer i Irak – og trak de amerikanske styrker ud af landet, hvorefter Islamisk Stat opstod af det vakuum.
»Trump har i sine to første år som præsident draget fordel af at fremstille sig som en stærk mand, hvilket Obama aldrig gjorde. Han tog til genmæle imod Assads brug af kemiske våben, ophævede Iran-aftalen og solgte dødbringende våben til Ukraine for at modstå russisk aggression,« skriver The Wall Street Journal i sin leder og konkluderer så:
»Tilbagetrækning fra Syrien er et tegn på svaghed, som venner og fjender vil bemærke.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
