Han har skabt sin politiske karriere ved at bruge Twitter som megafon, udsendt over 50.000 tweets og har i dag næsten 80 millioner følgere – men torsdag gik Donald Trump med en præsidentiel ordre i krig mod sit yndlingsmedie.
Med ordren vil han fjerne en beskyttelse, som sociale medier nyder, da han er oprørt over, at Twitter forleden under et par af hans tweets tilføjede et link med henvisning til fakta om hans påstand om stemmesvindel. Trump anklager Twitter for at udøve »censur«, men ironisk nok kan hans ordre ramme ham selv.
Trumps ordre retter sig imod en lov, der blev vedtaget, da internettet var i sin spæde start i 1996. Mark Zuckerberg var dengang 12 år, og der skulle gå endnu otte år før, han lancerede Facebook fra sit kollegieværelse på Harvard University.
Det var bl.a under dette tweet, at Twitter indsatte link med henvisning til et faktatjek af præsidentens påstand.
Loven blev dengang underskrevet af præsident Bill Clinton og gjort til lov i et forsøg på at regulere pornografi.
Men med paragraf 230 i loven blev der givet enhver »interaktiv computertjeneste« beskyttelse mod at blive gjort til ansvar for indhold, der blev lagt ud af brugerne.
Domstole har senere fortolket bestemmelsen sådan, at den giver en omfattende beskyttelse for selskaber som Facebook og Twitter, fordi de lever af at være forum for andre til at udtrykke sig.
Retten til ytringsfrihed er også nedfældet i den amerikanske forfatning, og for mange amerikanere står denne som et helligt princip.
Længe har der dog været en ideologisk kamp i USA om grænserne for ytringsfriheden.
Opgør om grænser for ytringsfrihed
Republikanere har anklaget sociale medier for at censurere konservative stemmer og krænke ytringsfriheden, og de har argumenteret for, at internettet skal være et mangfoldigt kor af stemmer.
Demokraterne har derimod gentagne gange klandret de sociale medier for ikke at gøre nok for at føre selvjustits og fjerne lodrette løgne og grove chikanerier.
Deres krav er kun blevet skærpet af den usædvanlige situation, at Trump som USAs præsident ofte omgås sandheden med en vis letsindighed.
Ifølge Washington Posts løbende faktatjek har præsidenten vildledt eller er kommet med usande påstande 18.000 gange siden sin indsættelse i januar 2017.
Senest har demokrater været i oprør over, at Twitter på det seneste har ladet det passere, at Trump igen og igen på Twitter har anklaget TV-værten Joe Scarborough for mord på en tidligere ansat på sit daværende kontor i Florida tilbage i 2001, selv om det er usandt.
Myndighederne fastslog allerede dengang, at hun blot besvimede og ganske tragisk døde, da hun slog hovedet ned i en bordkant. Joe Scarborough opholdt sig i øvrigt i Washington, 1.300 kilometer derfra.
Da Twitter forleden føjede til Trumps tweets, at hans følgere kunne få fakta andetsteds, handlede det dog om en påstand om stemmesvindel i Californien.
Trump ønsker med sin ordre naturligvis at fastholde, at han kan skrive, påstå og mene hvad som helst i ytringsfrihedens og den frie debats navn.
Men som det blandt andet påpeges i en analyse i The New York Times af Peter Baker og Daisuke Wakabayashi, kan præsidentens ordre ironisk nok få præcis den modsatte effekt.
For hvis beskyttelsen af de sociale medier fjernes, sådan som Trump lægger op til, kan det rent faktisk betyde, at de rent juridisk kommer i store problemer, hvis de tillader, at brugere udsender falsk og ærekrænkende indhold og postulater.
Så uden den nuværende beskyttelse, som der blev givet giganter som Twitter, Facebook og Google allerede inden deres fødsel, bliver det sandsynligvis »nødvendigt for dem at være mere aggressive, når det gælder budskaber, der presser grænserne – som præsidentens«, som Baker og Wakabayashi skriver.
Lukke sin konto »i et hjerteslag«
Om det så var passende eller forkert af Twitter at henvise til, hvor man kunne finde fakta til indholdet i Trumps tweets om stemmesvindel, afhænger helt af øjnene, der ser.
En censurering, som Trump omtalte det, var det ikke, eftersom der var tale om en tilføjelse til hans tweets.
Men præsidenten anklagede torsdag også Twitter for at optræde som en redaktør »med et synspunkt« og beskrev platformens faktatjek af hans tweets som »politisk aktivisme«.
Han sagde også, at han ville slette sin Twitter-konto »i et hjerteslag«, hvis han følte, at mediet ikke var fair over for ham.
Det er der uden tvivl mere end en demokrat, der drømmer om, at han vil gøre alvor af her midt på valgåret.
Men det er næppe sandsynligt.
For hans megafon på Twitter har ikke blot skabt ham. Med den sætter Trump konstant dagsordenen. Tidligt som sent.
Og såvel med som uden anmærkninger fra Twitter er det et af hans stærkeste våben for at opnå genvalg ved præsidentvalget 3. november.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
