Kulegravning nærmer sig Trump
Hvis der er én person, der kan gøre det nye år til et mareridt for Trump, er det den særlige anklager Robert Mueller, der undersøger muligt samarbejde mellem Rusland og Trumps kampagne under præsidentvalget i 2016.
I dag er 12 navngivne russiske agenter tiltalt for at hacke Hillary Clintons kampagne i 2016 for at hjælpe Donald Trump til magten.
Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, har erklæret sig skyldig i at have løjet for FBI. Og Trumps tidligere advokat Michael Cohen blev kort før jul idømt 3 års fængsel for bl.a. kampagnesvindel i en sag, som omhandler betaling af tys-tys penge til en pornostjerne og en playboymodel, og hvor anklagerne anser Trump som bagmanden.
Udover at Muellers endelige rapport måske kan føre til en rigsretssag imod præsidenten, risikerer både hans søn, Donald Trump Junior, og hans svigersøn, Jared Kushner, at blive tiltalt af Mueller – for at have løjet for Kongressen om Trumps bestræbelser på at bygge et Trump Tower i Moskva i 2016.
For at have konspireret med en fremmed magt ved forud for et møde med russere i Trump Tower i juni 2016 at have accepteret at ville modtage »snavs« på Clinton fra Rusland og for at have løjet for Kongressen om Trumps viden om mødet.
Muellers kulegravning står umiddelbart til at blive præsidentens største udfordring i 2019.
Analysen fortsætter under billedet
Trump mister sit magtfulde flertal
De første to år af sin præsidentperiode har Trump stået i den optimale position, at republikanerne havde magten i både Repræsentanternes Hus og Senatet, hvormed de alene formåede at vedtage en historisk skattereform.
3. januar er det slut.
Her er der skiftedag i Kongressen efter det nylige midtvejsvalg, hvor Demokraterne vandt flertallet i Repræsentanternes Hus. Det vil gøre det meget sværere for Trump & co. at vedtage nye love.
Der kan naturligvis være situationer som lige før jul, hvor begge partier blev enige om en retsreform. Den største chance for et nyt tværpolitisk samarbejde er, at partierne samles om en gigantisk investering i USA's nedslidte veje, broer og tunneller.
Spørgsmålet er dog, om de kan blive enige så kort tid før præsidentvalget i 2020, som alt nu drejer om.
Nytårsaftensdag blev senator Elizabeth Warren den første, der formelt meldte sig i ind i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat i 2020. En stribe andre ventes at melde sig på banen de næste uger.
Samtidig har Demokraterne med deres nye flertal i Repræsentanternes Hus fået et nyt magtfuldt våben til at skabe en ny front mod Trump. De ventes at afholde høringer om alt fra Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg til Trumps personlige økonomi. Herunder muligvis at udtage stævning for at se Trumps selvangivelser, hvilket præsidenten har afvist, selv om det har været praksis siden begyndelsen af 1970erne.
Alt sammen vil givetvis udløse juridiske sværdslag mellem Det Hvide Hus og Repræsentanternes Hus.
Artiklen fortsætter under billedet
Økonomien kan tabe pusten
Trumps succes eller fiasko som præsident afhænger af økonomiens styrke.
For det var den afgørende grund til, at han vandt præsidentvalget i 2016. Han blev valgt, fordi han ikke var politiker, men derimod en forretningsmand, der lovede at skaffe amerikanerne job og ny velstand ved at opsige frihandelsaftaler, stoppe udflytning af arbejdspladser og give folk skattelettelser.
På det parameter har han hidtil kunnet sole sig i succes.
Skattereformen, som blev vedtaget for godt et år siden, har medvirket til en blomstrende amerikansk økonomi, den laveste ledighed i næsten 50 år og stigende reallønninger.
Det åbne spørgsmål er dog, om økonomien vil fortsætte med at vokse eller i stedet måske gå i recession. Ikke nødvendigvis i år, men måske inden præsidentvalget i 2020, og måske fordi Donald Trump fører en for vovet økonomisk politik.
Hen over julen angreb præsidenten den amerikanske centralbank på grund af dens stigende renter. Ifølge præsidenten »forstår den ikke nødvendigheden af handelskrige eller en stærk dollar«.
»Centralbanken er som en magtfuld golfspiller, der ikke kan score, fordi han ikke har fornemmelsen – han kan ikke putte,« tweetede Donald Trump juleaftensdag.
Nu og her handler det om, hvorvidt Trump kan løse sin handelskrig med Kina. Det opgør kan underminere den globale økonomi: Straftold og handelsusikkerhed har ramt hårdt, og det amerikanske aktiemarked oplevede i december sit største fald siden 1931.
Hvis præsidenten omvendt går sejrrigt ud af handelskrigen, og økonomien stadig står stærkt forud for præsidentvalget i 2020, vil det være hans stærkeste argument for, at amerikanerne skal genvælge ham.
Analysen fortsætter under billedet
Trump er sin egen værste fjende
Små to år inde i sin præsidentperiode står det klart for de fleste i Washington, at Donald Trump er sin egen værste fjende.
På den ene side kan han fejre en stribe indfrielser af valgløfter – skattelettelser, udnævnelser af konservative højesteretsdommere, en ny frihandelsaftale med Mexico og Canada, ophævelse af klimaaftale og Iran-aftalen.
På den anden side er selv mange fra hans eget parti frustrerede og oprørte over hans kaotiske ledelsesstil, herunder at han nægter at lytte til sine toprådgivere.
Det kom senest til udtryk i forbindelse med Trumps pludselige annoncering før jul af en total tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Syrien.
Dette til trods for at forsvarsminister James Mattis og andre rådgivere advarede præsidenten om, at det var til alvorlig skade for USAs nationale sikkerhedsinteresser. I protest mod beslutningen meddelte Mattis sin afgang.
Mandag skrev Trump på Twitter, at han »blot gør«, hvad han lovede under sin valgkamp.
En hjemkaldelse af soldater falder givetvis også i god jord hos Trumps base.
Udfordringen for ham er, at flere og flere af rådgivere og partifæller i Washington ikke nødvendigvis længere vil komme ham til forsvar, fordi han ikke lytter, og at hans præsidentskab med Muellers kulegravning er indhyllet i en mulig eksplosiv skandale, som de vil undgå at blive trukket med ned af.
Dette illustreres tydeligst ved, at Trump end ikke har kunnet få besat den normalt attraktive stilling som stabschef – tre kandidater trak sig selv – og i stedet har måttet indsætte en fungerende, Mick Mulvaney, fra 2. januar.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
