Han styrer imod en historisk rigsretssag, han har under hele sit præsidentskab haft svag opbakning i nationale målinger, og han kan til næste års præsidentvalg på ny få et par procent færre af alle amerikanske stemmer end sin modkandidat, sådan som han gjorde i 2016.
Alligevel er der stor sandsynlighed for, at Donald Trump genvælges ved valget 3. november 2020 og får yderligere fire år i Det Hvide Hus. Hvorfor? Ja der er tre gode forklaringer.
For det første er det fortsat usandsynligt, at han afsættes som præsident, selv om det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus sandsynligvis inden jul vedtager at rejse en rigsretssag imod præsidenten. Det kræver nemlig efterfølgende to tredjedels flertal i Senatet, der har republikansk flertal, at vælte præsidenten.
For det andet har omkring 90 procent af Republikanerne løbende støttet op om deres præsident, selv om nationale målinger kontinuerligt har vist, at kun omkring 40 procent af amerikanerne bakker ham op.
Og for det tredje er det ikke et flertal af amerikanere, der vælger præsidenten, men derimod primært vælgerne i en håndfuld svingstater, der afgør udfaldet. Så selv om Trump i flere nationale målinger halter bagefter flere af sine mulige demokratiske rivaler, så kan han med sejre i seks svingstater – Michigan, Pennsylvania, Wisconsin, Florida, Arizona og North Carolina – på ny blive præsident.
Og i netop de seks tætte stater, som alle gik til Trump i 2016, står præsidenten ganske godt ifølge en ny omfattende meningsmåling blandt 3.766 registrerede vælgere foretaget af New York Times og Siena College, der har målt, hvordan Trump står i forhold til tre af sine demokratiske rivaler.
Demokraterne vil, som valganalytikeren Nate Cohn skriver i en analyse i New York Times, sandsynligvis få brug for at vinde tre af de seks stater for at få præsidentposten. Dette ud fra den forudsætning at andre og mere sikre demokratiske og republikanske stater stemmer på samme måde, som de gjorde i 2016.
I særdeleshed står præsidenten godt i en valgkamp mod den fremadstormende senator Elizabeth Warren, der har en god chance for at blive Demokraternes endelige præsidentkandidat, men som ifølge målingen vil tabe fem af de seks stater til Donald Trump.
Analysen fortsætter under billedet.
Målingen viser tegn på, at en del demokrater er bekymringede i forhold til både Elizabeth Warrens køn, hendes »likeability« og hendes venstreorienterede ideologiske ståsted.
Trump står også godt over for en anden venstreorienteret senator, Bernie Sanders. Trump står lige nu til at vinde så stor støtte fra de sandsynlige vælgere, at han i dag ville vinde fire ud af de seks stater i en kamp mellem ham og Sanders.
Kun over for tidligere vicepræsident Joe Biden ville Donald Trump tabe. Trump står blandt sandsynlige vælgere kun til at vinde én stat i en kamp mod Biden, der til gengæld altså står til at vinde de fem.
Men Joe Biden er langt fra sikker på at blive den demokratiske kandidat, selv om han i månedsvis har været de demokratiske vælgeres klare favorit.
Han tiltrækker indtil videre stor støtte på grund af sit kendte navn og fordi, mange tror på, at han som midtersøgende demokrat bedst kan slå Trump.
Men ikke mindst Warren er halet ind på Biden, og der er ikke megen entusiasme omkring Bidens kampagne. Til hans valgstævne i den første primærvalgsstat, Iowa, den 3. februar var der for eksempel tomme sæder og kun få hundrede fremmødte. Stort set kun ældre vælgere tiltrækkes af den 76-årige politiske veteran. Sølle to procent af vælgerne under 45 år støtter ham.
Dette står i skarp kontrast til den energi og det store fremmøde, der præger Elizabeth Warrens valgstævner. Hun tiltrækker ikke mindst opbakning fra yngre og mere røde vælgere, der tænder på hendes plan til 20,5 trillioner dollar om at erstatte USAs forsikringsbaserede sundhedsvæsen med et offentligt for alle amerikanere.
Hendes udfordring er, at amerikanere generelt – herunder moderate demokrater – finder det alt for vidtgående, og det er en af årsagerne til, at Trump fører over hende med to procentpoint blandt de registrerede vælgere i de seks stater. Altså det samme som han vandt med over Hillary Clinton i 2016.
Valganalytikeren Nate Cohn peger på baggrund af New York Times' nye måling i de seks svingstater også på flere andre punkter, som burde give Demokraterne panderynker:
Trump fører fortsat blandt hvide arbejderklassevælgere, der gav ham så store fordele i 2016 og sikrede ham præsidentposten. Alle de demokratiske præsidentfavoritter er bagud i de distrikter og amter, som i sin tid stemte på Barack Obama, men som skiftede over til Donald Trump i 2016.
Næsten to tredjedel af dem, der stemte på Donald Trump i 2016, men som derefter stemte demokratisk ved midtvejsvalget i efteråret 2018, vil igen stemme på Trump. Og det uanset om han er oppe mod Biden, Sanders eller Warren.
41 procent af dem, der støtter Biden, anser sig selv som konservative, og de ser Warren og Sanders som alt for venstreorienterede. De støtter Republikanernes skattelettelser fra 2017, og de er både imod gebyrfrie videregående uddannelser og et offentligt sundhedsvæsen.
Ovenstående store gruppe af Biden-støtter er primært mænd fra arbejderklassen og er på en række kulturelle områder konservative: 55 procent af dem mener, at diskrimination af hvide er blevet et ligeså stort problem som diskrimination af minoriteter. 79 procent af dem mener, at den politiske korrekthed er gået for vidt. Og 54 procent af dem vil have mindsket den lovlige indvandring.
Men hallo, der er ét helt år til præsidentvalget, så kan meget ikke nå at ændre sig? Ja og nej, lyder svaret fra Nate Cohn.
Donald Trump kan blive skadet eller måske få sympatistemmer på en rigsretssag. Joe Biden kan enten miste taget eller vinde flere af de konservative vælgere, der i dag støtter ham, hvis han bliver demokratisk præsidentkandidat. Eller noget helt tredje.
Bundlinjen er dog, at målingen peger på, at præsidenten igen vil få gavn af det særlige amerikanske valgsystem, hvor »the winner takes it all« ved en sejr i en delstat, der udløser de valgmænd, som i sidste ende vælger præsidenten.
Dermed kan Republikanerne for tredje gang i løbet af seks præsidentvalg få præsidentposten ved at vinde flest af de i alt 538 valgmænd, der kæmpes om, trods flere stemmer i hele USA på den demokratiske kandidat.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
