Tirsdagens gyservalg i USA stækker og udfordrer Donald Trump som aldrig tidligere i hans præsidentskab.

For resultatet af det nervepirrende midtvejsvalg tirsdag fører til en splittet kongres og dermed afslutningen på en periode, hvor Trump har stået i den magtfulde situation at have en samlet kongres bag sig med republikansk flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet.

Men det er nu slut.

Med en splittet kongres lammes lovgivningsarbejdet i Washington de næste to år frem til præsidentvalget i 2020.

Demokraterne, som nu overtager magten i Repræsentanternes Hus, vil gøre alt for at stoppe Trumps dagsorden, da de er oprørte over præsidenten, hans retorik og nationalkonservative kurs.

»I morgen vil være en ny dag,« som Nancy Pelosi, Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus sagde på en pressekonference sent tirsdag.

Demokraterne vil få magt til at iværksætte den ene undersøgelse og høring efter den anden og sågar til at udtage stævninger.

De vil også med simpelt flertal kunne rejse en rigsretssag mod præsidenten, efter at den særlige undersøger, Robert Mueller, har afleveret sin længe ventede undersøgelsesrapport om muligt samarbejde mellem Rusland og Trumps kampagnestab under præsidentvalgkampen i 2016.

Dog vil det være praktisk umuligt at få afsat præsidenten ved en rigsretssag, da det kræver to tredjedeles flertal i Senatet, der efter midtvejsvalget tirsdag fortsat kontrolleres af Republikanerne.

Trods de sværere tider for Trump kan det ikke udelukkes, at han finder en vej til at regere. Han har vist, at han ikke er en normal præsident, der lader sig skræmme og nemt giver op. Tværtimod.

Og det er meget muligt, at han vil udnytte den mere udfordrende parlamentariske situation til at udstikke flere præsidentielle ordrer.

Amerikanske medier har fastslået det som et faktum, at Demokraterne tager magten i Repræsentanternes Hus.

Demokraternes sejr i kampen om Repræsentanternes Hus er ifølge TV-stationen CNN ikke mindst sikret i forstæderne til de større byer, hvor modstanden mod Trump er dyb blandt bedre uddannede og kvinder.

Set med demokratiske øjne er sejren til Repræsentanterne Hus også særlig, da den tæller et bredt spektrum af nye kongrespolitikere.

Herunder den første kvinde af indiansk afstamning, den første muslimske kvinde, den første latina fra Texas, den første sorte kvinde fra Massachusetts og den yngste valgt til underkammeret nogensinde, 29-årige Alexandria Ocasio-Cortéz fra New York.

Trods nederlaget for Trump og Republikanerne i slaget om Repræsentanternes Hus, var der også gode nyheder for præsidenten.

Præsidenten havde håndplukket kongresmedlemmet Ron De Santis til at gå efter guvernørposten i Florida, og han vandt en kneben sejr over Demokraternes afroamerikanske borgmester fra Tallahassee, Andrew Gillum, der ellers i alle målinger stod til at vinde.

På samme måde havde Trump håndplukket Brian Kemp, der udfordrede Stacey Abrams, som ville være blevet Georgias første afroamerikanske kvindelige guvernør. Men med 90 procent af stemmerne optalt, førte Kemp med 53 procent mod 46 procent.

Santis´ og Kemps succesrige valg står som en sejr for trumpismen.

I Texas fandt Demokraterne til gengæld muligvis den mand, der kan udfordre Trump ved præsidentvalget i 2020. Demokraternes nye superstjerne, Beto O´Rourke, var tæt på at lave sensationen i Texas, der er en af USAs mest konservative stater.

Senator Ted Cruz, der gik efter det republikanske præsidentkandidatur i 2016, genvandt dog sin plads i Senatet med en sejr over Beto på 51,1 procent mod 48,2 procent.

For Demokraterne er det bittert, at ingen af de tre, som de i valgkampen så som deres største nye stjerner, Gillum, Abrams og Beto, blev valgt.

Men med Beto O´Rourkes opsigtsvækkende præstation vil han uden tvivl igen og igen blive nævnt som en mulig præsidentkandidat til valget i 2020. Også selv om Beto, der kaldes »USAs nye Obama«, selv afviser, at han vil stille op mod Trump.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.