Da Joe Biden torsdag rullede ind i Kenosha, blot to dage efter at Donald Trump besøgte provinsbyen med 100.000 indbyggere i Wisconsin, var det meget mere end et almindeligt ophold under hans kampagne op til årets præsidentvalg 3. november.
For det står med ét tindrende klart, at sidste uges optøjer i denne ellers undseelige soveby, hvorfra de fleste hver dag pendler til enten Chicago mod syd eller Milwaukee mod nord for at arbejde, for Demokraternes præsidentkandidat er et wakeupcall.
De protester, der tog fart i byen forrige søndag, da en sort mand blev skudt syv gange i ryggen af en hvid betjent, udviklede sig hurtigt destruktivt. Over 100 forretninger blev vandaliseret, og mindst 40 blev nedbrændt eller på anden vis totalt ødelagt.
Flere butikker blev også plyndret, og en bilforhandler fik afbrændt knap 100 biler.
De dramatiske begivenheder i byen vil – hvis Donald Trump vinder præsidentvalget – med sikkerhed blive trukket frem som en afgørende faktor for, hvordan folkestemningen vendte til fordel for Trumps kontante lov og orden-dagsorden, efter at Biden i meningsmålingerne ellers havde ført i månedsvis.
Med andre ord var der meget på spil, da Joe Biden kom til byen torsdag.
Trump var der to dage tidligere med en stor politieskorte, inspicerede en nedbrændt bygning og talte om »terrorisme« begået af radikale venstreorienterede, som han hævder, at Joe Biden er i lommen på.
Biden tog under en seance i en lokal kirke under sit besøg torsdag også afstand fra uromagere og proklamerede, at enhver, der deltager i plyndringer og destruktion af ejendom, må stå fuldt til ansvar over for loven, »uanset hvor vred man er«.
Men derudover anlagde han en noget anden tone end Trump. For han sagde, at USA nu »endelig« kommer til at tage fat på »arvesynden i dette land«, nemlig »slaveri og alle resterne af det«.
Joe Biden forsøger på denne måde at afbalancere sit budskab. På den ene side tager han afstand fra de destruktive protester. På den anden side anerkender han fredelige demonstrationer imod politivold mod sorte og for mere raceretfærdighed.
Men det er han også tvunget til. For de sortes stemmer var afgørende for hans kandidatur, og sorte stemmer i stort tal er nødvendige for, at han kan gøre sig forhåbninger om at vinde præsidentposten.
Det åbne spørgsmål er dog, om vælgerne køber Bidens forsøg på at adskille tingene på den måde, eller om de i stedet vælger Trumps meget mere kontante linje og retorik, hvor der ikke vises nogen nåde over for demonstranterne, og hvor han hele tiden taler om at sætte Nationalgarden ind for at oprette ro og orden.
Lille by i vigtigt spil
Men hvorfor er Kenosha så afgørende i det spil?
Det er byen, fordi det med Kenosha er første gang, at optøjer har bredt sig uden for venstreorienterede højborge som Portland, hvor der 97 dage i træk har været protester, herunder flere gange optøjer, i kølvandet på politidrabet på George Floyd i Minneapolis i slutningen af maj.
Og konklusionen er klar: Hvis optøjer kan ske i Kenosha, kan det ske i enhver anden by i USA, hvor demokratiske ledere ikke slår hårdt ned og gør alt for at få dem stoppet.
For det er en anden problematik: De værste uroligheder er opstået i demokratisk ledede byer, men når Donald Trump påpeger det og siger, at han vil sende forstærkninger ind, vægrer lokale demokratiske ledere sig.
Dels fordi de givetvis ikke vil give efter over for deres hadeobjekt, præsident Donald Trump, dels fordi de givetvis har haft en berøringsangst over for at slå for hårdt ned på demonstrationerne, da de principielt set støtter kampen for større raceretfærdighed.
Men sagen er bare, at amerikanernes tålmodighed begynder at slippe op.
I de første uger med mange fredelige protester efter George Floyd-sagen viste målinger stor opbakning til sortes opgør mod politivold over for sorte og deres bredere krav om mere raceretfærdighed.
Men støtten falder ifølge målinger og fokusgrupper, i takt med at fredelige protester flere steder har udviklet sig til vold og hærværk, og at destruktive protester synes at fortsætte i en uendelighed.
Derudover har flere demokratisk ledede byer efter pres fra de demonstrerende bekendtgjort, at de vil skære i midlerne til politiet, og nogle steder i landet har lokale demokratiske politikere sågar argumenteret for helt at nedlægge politiet.
Eksempelvis har et demokratisk flertal i byrådet i Minneapolis annonceret, at dets endemål er at opløse byens politikorps.
Det sker i den by, hvor hele sommerens ballade begyndte, og hvor mindst 67 bygninger – fra en politistation til et 100 år gammelt apotek – blev brændt ned til grunden under optøjer.
Byrådets demokratiske formand, Lisa Bender, har fortalt til CNN, at man vil indlede en årelang samtale med byens borgere for at få input til, »hvordan den offentlige sikkerhed skal se ud« i fremtiden.
Hun sagde også, at hun kunne forestille sig en politifri fremtid, selv om hun erkendte, at der stadig var »lang vej igen«.
Da Lisa Bender blev spurgt, hvem man så skulle ringe til, hvis man fik besøg af en indbrudstyv midt om natten, svarede hun, at dette blot var en bekymring for »de privilegerede«.
Den slags holdninger nyder ikke bred opbakning i den amerikanske befolkning, og Joe Biden bakker dem heller ikke op.
Men Donald Trump har dygtigt sidestillet sin modstander med de venstreorienterede demokrater, og det er blevet et problem for Joe Biden.
Trump er til gengæld udfordret på anden vis. For selv om han ganske konsekvent omtaler sig som præsident for lov og orden, synes hans egne tilhængere at være undtaget fra det princip.
Efter at en stribe Trump-tilhængere i sidste weekend drønede ned gennem centrum i Portland i pickuptruck og fra ladet skød med paintballpistoler, kaldte præsidenten dem efterfølgende for »patrioter«.
Og han har også forsvaret en 17-årig Trump-tilhænger, Kyle Rittenhouse, som er anholdt og sigtet for to mord, efter at han i sidste uge optrådte som selvbestaltet bevæbnet vagt uden for forretninger i Kenosha under uroligheder.
Trump vurderede, at Rittenhouse blot havde handlet i selvforsvar.
Men bundlinjen er, at flere og flere amerikanere føler sig utrygge og nu ønsker at få sat en effektiv stopper for urolighederne.
Ironisk nok skulle det kunne ramme Trump, da det er ham, der som præsidenten har magten.
Men da uroen foregår i demokratisk ledede byer, tynger det Joe Biden.
Så hvis urolighederne ufortrødent fortsætter, vil Donald Trump muligvis kunne få et comeback og overraske – som han også gjorde i 2016.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
