Analyse: Det lignede en ydmygelse – men Mette Frederiksens timing er noget nær perfekt

Det tog næsten fire år for statsminister Mette Frederiksen at få en invitation til Det Hvide Hus. Men den lange ventetid kan ende med at blive en fordel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger i dag USAs præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksens (S) besøg i Det Hvide Hus har ikke været nogen stor prioritet for USAs præsident, Joe Biden. Det kan man næsten sige sig selv – Danmark er nok en tæt allieret, men et meget lille land.

Læg dertil, at Joe Biden er en skrøbelig, ældre mand på 80 år. Hans fremskredne alder har medvirket til, at han udelukkende har haft need to have-møder, nødvendige møder. Mette Frederiksen faldt i kategorien nice to have, hvor det bare var belejligt.