Analyse: Bitter magtkamp eksploderer med indrømmelse til Trump

Med udnævnelse af ny undersøger bliver krigen mellem Trump og hans støtter på den ene side og deres demokratiske modstandere på den anden endnu mere konfrontatorisk frem mod præsidentvalget næste år.

Præsident Donald Trump kan nu glæde sig over, at hans justitsminister, William Barr, vil have kulegravet, hvordan Ruslandsundersøgelsen kom i stand. Noget, som Trump har efterlyst mange gange. Chris Kleponis/EPA/Ritzau Scanpix

Præsident Trumps justitsminister, William Barr, har bedt den øverste føderale anklager i Connecticut om at kulegrave, hvad der oprindeligt førte til undersøgelsen af russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Dermed opfylder Barr et dybfølt ønske fra præsidenten, der uophørligt har kaldt undersøgelsen for en »heksejagt«, og som finder dette bekræftet, efter at den særlige anklager Robert Mueller frikendte Trump for aftalt spil med Rusland.