Donald Trump har prøvet stort set alt. Fra at sælge sig selv som en »lov og orden«-præsident til at udstille sin modstander ved præsidentvalget, Joe Biden, som en senil, inkompetent gammel mand. Men intet af det har for alvor hjulpet.
Trump er fortsat langt bagud i forhold til Biden i meningsmålingerne og med under seks uger til, at de første delstater begynder at brevstemme til valget, har han desperat brug for en joker. Men den blev muligvis serveret for ham sent fredag.
Her kollapsede halvanden uges bitre kriseforhandlinger om en ny stimuluspakke, der skulle styrke USAs blødende økonomi og hjælpe fyrede amerikanere i kølvandet på coronapandemiens hærgen.
Men embedsmænd fra Det Hvide Hus meddelte fredag, at de vil anbefale Trump i stedet at køre uden om Kongressen ved at udstede dekreter.
Og Trump sagde fredag aften, at disse vil omfatte en udskydelse for betaling af indkomstskat, en forlængelse af en midlertidig ordning med højere arbejdsløshedsunderstøttelse, udsættelse af tilbagebetaling af studielån og en forlængelse af regler for, hvornår lejere kan smides ud af deres lejemål, fordi de ikke er i stand til at betale leje.
»Hvis demokraterne fortsætter med at holde disse kritiske hjælpepakker som gidsel, vil jeg bruge min autoritet som præsident, så amerikanerne kan få den hjælp, de behøver,« sagde Trump og tilføjede, at han ville gå i gang i løbet af weekenden.
Der hersker dog uklarhed om, i hvilket omfang han juridisk har magt til dette, og om han rent faktisk kan omdirigere ubrugte føderale midler, som han finder passende at bruge på en anden måde, eftersom det hører under Kongressen at blåstemple, hvad der bruges penge på.
Men de kollapsede forhandlinger giver Trump en kærkommen ny chance for at vise lederskab og præsentere de nødvendige løsninger, som de to partier i Kongressen ikke har kunnet finde ud af at blive enige om.
Og det altså på et tidspunkt hvor han er bagud i meningsmålingerne, og hvor amerikanerne har givet ham dumpekarakter for hans håndtering af pandemien i meningsmålinger.
Demokraterne i Kongressen tilbød fredag at reducere deres oprindelige krav om 3.400 milliarder dollar i hjælpepakker med 1.000 milliarder, men Det Hvide Hus afslog dette.
Under de videre forhandlinger fastholdt Demokraterne, at de ikke kunne acceptere en pakke på mindre end 2.000 milliarder, men de republikanske senatorer troede ikke på, at en så stor stimuluspakke havde en chance for at blive vedtaget i Senatet.
Republikanerne havde oprindelig foreslået en pakke på tusind millard.
Hvis Trump med et dekret formår at redde landets millioner af udsættelsestruede lejere, kan han sælge sig på at være præsidenten, der ene mand reddede de mest sårbare familier.
Falliterklæring
Kollapset i forhandlingerne fredag er en falliterklæring for Kongressen.
I måneder har politikerne vidst, at en ekstra check på 600 dollar om ugen til arbejdsløse, som var resultatet af en tidligere stimuluspakke fra foråret, ville udløbe ved udgangen af juli.
31 millioner amerikanere modtog i juli de ekstra 600 dollar om ugen, hvormed de samlet fik 930 dollar om ugen. Dette er nu skåret ned til 330 dollar om ugen – et beløb, som gør, at mange familier ikke har nok til mad, medicin og leje.
Op til 40 millioner amerikanere risikerer at være blevet smidt ud af deres lejeboliger ved udgangen af året, lyder det ifølge CNN i en ny rapport, der blev offentliggjort fredag af Aspen-instituttet.
Rapporten advarer om, at USA muligvis står over for historiens mest alvorlige boligkrise, hvis forholdene ikke ændrer sig, og at hele 43 procent af lejerne i USA risikerer at blive sat på gaden.
Hvis Trump med et dekret formår at redde landets millioner af udsættelsestruede lejere, kan han sælge sig på at være præsidenten, der ene mand reddede de mest sårbare familier og skose Demokraterne for at lade dem i stikken ved at spænde buen så hårdt under forhandlingerne, at de kollapsede.
Republikanerne og Demokraterne har i de bitre forhandlinger stået så splittet, som det overhovedet er muligt.
Og dette fortsatte fredag, til trods for at nye ledighedstal viste, at den begyndende økonomisk bedring, som USA oplevede i juni, sløjede af i juli, hvilket klart signalerede, hvor nødvendigt det var, at Kongressen nåede frem til en løsning.
På den ene side var det en god nyhed fredag, at den månedlige jobrapport og det såkaldte »kongetal« viste, at der i juli blev skabt 1,8 millioner nye job, og at arbejdsløsheden faldt fra 11,6 procent til 10,2 procent.
På den anden side var det betydeligt mindre end i juni, hvor der blev skabt 4,8 millioner job til i USA. Mens der nu er reddet 42 procent af de 22 millioner job, der blev mistet under pandemien i løbet af tre måneder, så er der stadig 10,6 millioner flere ledige amerikanere i dag, end der var i februar.
Forhandlingerne fredag faldt ikke mindst på uenighed om hjælpen til arbejdsløse.
Republikanerne mente, at de ekstra 600 dollar om ugen til ledige var for meget, og at det ikke motiverede folk til at gå tilbage på arbejde, men i stedet at blive hjemme.
Demokraterne mente, at der fortsat langt fra er nok job til alle, der er arbejdsløse, og at det er bedre at holde familier ude af fattigdom og styrke økonomien ved at yde masser af økonomisk støtte.
Republikanerne har ret i, at mange mennesker med de ekstra 600 dollar om ugen har modtaget mere ved at være arbejdsløse end at gå på arbejde, skriver Washington Post.
Til gengæld har fem undersøgelser vist, at der er ikke er meget bevis for, at de ekstra 600 dollar har betydet, at folk har været uvillige til at gå tilbage i arbejde, hvis de kunne.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
