»Migranter fra karavanen i Guatemala træder og pisser på det amerikanske flag, inden de smider det i skraldespanden«, står der i et Facebook-opslag over et billede af to sæt fødder, der tramper på Stars and Stripes. Opslaget er blevet delt mere end 2.500 gange på Facebook og set af langt flere Facebook-brugere.
Men hændelsen har aldrig fundet sted. Det er løgn. I virkeligheden stammer billedet fra en protest mod Donald Trump, da han besøgte Milwaukee, Wisconsin, i 2016. Og fødderne tilhører ikke migranter, men derimod amerikanske studerende, som deltog i protesten.
Facebook-opdateringen er del af en større undersøgelse, som The New York Times står bag. Den kortlægger spredningen af løgnagtig propaganda og misinformation på Facebook op til tirsdagens midtvejsvalg. Og journalisten bag flere af artiklerne om undersøgelsen, Kevin Roose, skriver på Twitter, at omfanget af misinformation er enormt.
»Jeg bliver virkelig nødt til at stoppe med det for ikke at miste forstanden, men spredningen af misinformation på Facebook er sindssyg,« skriver han og præsenterer en række af de mest delte falske oplysninger.
I 2016 fik Facebook hård kritik, da det sociale medie op til præsidentvalget viste sig ude af stand til at stoppe omfattende spredning af misinformation og hyperaktive falske profiler med forbindelse til Rusland. Det sociale medie lovede at sætte hårdt ind mod problemet, men misinformationen trives tilsyneladende i bedste velgående.
Nogle af de tvivlsomme opslag er blevet delt flere gange på Facebook end selv oktobers mest delte opslag fra The New York Times – den næstmest læste avis i USA.
Det gælder for eksempel et opslag, der hævder, at Cesar Sayoc – som er fængslet og sigtet for at have sendt rørbomber til Barack Obama, Clinton-familien og flere andre af Trumps kritikere – i virkeligheden selv er en livslang demokrat. Han er bare gået undercover som republikaner for at skade partiet op mod midtvejsvalget, postuleres det i opslaget.
Tidligere på året viste en undersøgelse fra Oxford Universitet, at det særligt er profiler og grupper med tilknytning til højrefløjen, der deler de såkaldte »junk news« – falske nyheder eller opslag, der stammer fra subjektive medier med en meget klar politisk overbevisning.
Op til midtvejsvalget handler meget af det opdigtede indhold om den såkaldte migrantkaravane – en stor gruppe latinamerikanske migranter, der i disse uger bevæger sig til fods gennem Mellemamerika på vej til USA.
Et hyppigt delt opslag påstår, at personer i karavanen har angrebet det mexicanske politi og såret flere betjente. Men billedet af de blodige politifolk stammer i virkeligheden fra en studenterprotest for seks år siden.
For bare to år siden syntes Facebooks direktør og stifter, Mark Zuckerberg, at det lød »rimelig skørt,« at delingen af nyheder og opslag på Facebook kunne påvirke et valg. I dag tager Facebook angiveligt truslen meget alvorligt. Op til midtvejsvalget har virksomheden oprettet et »kriserum«, hvor flere dataforskere og højtstående medarbejdere kan samarbejde om at bekæmpe, at Facebook bliver misbrugt op til midtvejsvalget.
Her forsøger de blandt andet at stoppe al den falske information, som forsøger at påvirke vælgerne til ikke at stemme. Men de sociale medier har en svær opgave foran sig, skriver Washington Post: På den ene side vil de stoppe undertrykkelsen af vælgere. På den anden side ønsker de ikke at tage monopol på sandheden og krænke brugernes ytringsfrihed.
På Twitter er over 10.000 falske konti blevet slettet. De foregav at tilhøre Demokrater, som opfordrede vælgere til at blive hjemme på valgdagen, skriver Ritzau.
Op til valget har det amerikanske medie Buzzfeed lavet et website, hvor de løbende faktatjekker tvivlsomme påstande, der går viralt på de sociale medier.
