USA set fra Europa

edsheden med Amerika trives i Europa, og den er blevet forstærket som følge af den nuværende Bush-administration. »Folk, der siger noget ufordelagtigt om USA i opinionsundersøgelser, kan alligevel godt dele de værdier, som det amerikanske samfund forfølger«, siger den verdenskendte forsker, professor Robert Keohane fra USA i dagens avis. Selvfølgelig kan man være uenig i konkret amerikansk politik, uden at man er anti-amerikansk. Det er en vigtig pointe. Denne avis ser sig som en støtte af USA, men når der er dele af den amerikanske administrations politik som er angribelig, så bør det naturligvis påpeges - tænk blot på aktuelle eksempler som de drakoniske terrorlove eller opretholdelsen af Guantanamo. Virkeligheden er imidlertid den, at den europæiske kritik ofte er letkøbt. Vi ved, at syv ud af ti europæere sidste år tog afstand fra den udenrigspolitik, præsident George W. Bush står for. Det handler dog ikke kun om Bush, men om noget langt mere grundlæggende. Knap seks ud af ti europæere er rent faktisk også mod selve ideen om amerikansk magt og lederskab. Dette viser først og fremmest, at USA har et kæmpe problem i form af den alt for store afstand mellem magt og legitimitet. Selvom USA besidder magten, opfattes verdens eneste tilbageværende supermagt i brede kredse ikke som en legitim en af slagsen. Men der kan gøres noget for at reparere på dette forhold. I gamle dage var der flere stormagter. Efter Anden Verdenskrig var der reelt kun to stormagter tilbage, USA og Sovjet. Med Sovjets kollaps stod USA alene tilbage på scenen som eneste virkelige magt. Demokratiets sejrsgang syntes indlysende. Først med terroren 11. september 2001 skete en forandring, og USAs regering satte sig for at ændre status quo. Netop dette med at forandre tingene gør mange bange. Særligt halv- og helautoritære regimer frygter for, hvordan det vil gå, hvis USA som den stærkeste bestemmer, hvilke lande der skal forandres. Man skal dog huske det afgørende, at når USA befrier lande som Afghanistan og Irak, er det for at fremme friheden.Men USA kan øge støtten i Europa ved at lytte mere, og noget tyder på, at man er i gang, derved at præsidenten eksempelvis har været åben om de fejltagelser, der er blevet begået i Irak. Men det kræver også aktiv inddragelse af EU og Frankrig og Storbritannien som permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet. Og det ville hjælpe med en større satsning på internationale organisationer, som landet historisk har investeret massivt i. Derved ville de antiamerikanske holdninger blive mindre udbredte. Men Europa må selv blive en ansvarlig spiller, der ikke bare lader USA rydde op i verdenspolitikken. Sker det, vil USA lytte mere. EU har reelt svigtet ved at beskære udgifterne til militær og aktiv sikkerhedspolitik og i stedet overlade regningen til amerikanerne. Mere realisme vil bidrage til bedre relationer.