USA-plan for et fredeligere Irak

Hvis præsident Bush kortvarigt vil sende flere styrker til Irak, kræver det en klar exit-strategi

I nat vil præsident George W. Bush efter alt at dømme annoncere, at der skal 20.000 flere amerikanske tropper til Irak. Det skal ske for, at koalitionen kan assistere den irakiske regering med at kvæle den borgerkrigslignende situation og så irakerne snarest muligt kan overtage det fulde og hele ansvar for sikkerhedssituationen. Hvis Bush udlægger teksten i sin tale til nationen - og til USAs allierede i verden - på denne måde, så bør der følge en klar strategi med for, hvordan USA og dets allierede kommer ud af Irak på en måde, så demokratiet og friheden bliver sikret i Irak. Det er værd at erindre, at Baker-Hamilton-anbefalingerne på ingen måde udelukkede en kortvarig forstærkning af den sikkerhedsmæssige situation særligt omkring hovedstaden Bagdad som forudsætning for, at man dér kan nedkæmpe oprøret. Vi får vente at se, hvor meget af Baker-Hamilton-rapporten, præsidenten vil inkludere i den nye strategi. Men som tidligere anbefalet i disse spalter er det en balancegang. Nemlig at friheden bliver rodfæstet i Irak, at frihedsorienterede kræfter i den muslimske verden fortsat kan se hen til Vesten som garant for udbredelsen af demokrati og retsstatsprincipper, samtidig med at irakerne får ansvaret for deres egen sikkerhed og koalitionen kan erklære opgaven for løst. Og så styrkerne kan komme hjem.USA bærer de tungeste byrder i kampen for at sikre et stabilt og fredeligt Irak. Den menige iraker nyder endnu ikke demokratiets fulde frugter. Men det må være i koalitionens interesse og den irakiske regerings interesse, at irakerne snarest kan stå på egne ben, når det gælder politimæssige opgaver, den militære sikkerhed i samfundet og i forhold til at sikre stabile institutioner. På alle disse felter er der alvorlige udeståender, og det forlyder, at Bush vil adressere en række af disse spørgsmål. Bl.a. er der tale om, at amerikanerne vil iværksætte genopbygningsprogrammer - f.eks. af skoler og institutioner - så hverdagen kan indfinde sig. Men først som sidst er det en forudsætning, at den irakiske regering påtager sig et virkeligt ansvar for at bekæmpe den sekteriske vold. Den irakiske premierminister al-Maliki synes at have forstået budskabet, men spørgsmålet er, om han har magt til at sætte alvor bag de fine hensigter. Det uværdige forløb omkring henrettelsen af Iraks tidligere diktator Saddam Hussein giver således grund til at tvivle på den irakiske regerings evne til at styre situationen.11. september 2001 ændrede afgørende måden, vi tænker sikkerhed på. Før det tidspunkt var man meget forsigtig med at blande sig i andres anliggender. Men det nytter ikke at være så fokuseret på status quo, at tvivlsomme tyranner kan destabilisere verden. Kampen mod terror kræver udbredelse af demokratiske, frihedsorienterede værdier. Denne balance vil forhåbentlig stadig være der, efter at Bush i nat lancerer USAs nye Irak-strategi.