USA må kunne fjerne terrorens rødder

Vi har en fælles interesse i, at den globale terrorisme ikke får fodfæste - heller ikke i Somalia

Efter længe at have holdt sig pænt i baggrunden skiftede USA i denne uge taktik i forhold til islamisterne i Somalia. Flere bombetogter sigtede på at komme de al-Qaeda-folk til livs, som man mener blandt andet stod bag ambassadebomberne mod USA i Afrika i slutningen af 90erne.

Om der var tale om et succesfuldt angreb fra luften på de islamister, som i de seneste uger er jaget ud af Mogadishu, kan man diskutere. Det menes således, at nogle af de centrale bagmænd bag angrebet på ambassaderne i Kenya og Tanzania undslap de amerikanske flyangreb i denne uge.

Til gengæld er det vanskeligt at tilslutte sig den forventelige internationale kritik af, at USA overhovedet foretog angrebene. Både fra FN og fra EUs side har man i meget direkte vendinger taget afstand fra angrebene. Dels fordi der er tale om en unilateral aktion, som ikke er godkendt af det internationale samfund. Dels fordi nogle iagttagere forudser, at bombningerne kan forværre situationen i Somalia, sende flere indbyggere i favnen på islamisterne og gøre det endnu vanskeligere end før at etablere en troværdig og effektiv fredsstyrke i Somalia for at dæmme op over for den indre uro.

Kritikken er forudsigelig, men også forfejlet. USA har givet gennemført disse angreb med åbne øjne og en klar holdning til de eventuelle konsekvenser.

Til den første indvending - omkring det unilaterale - er der det at sige, at det ikke er ønskværdigt, men bestemt set før. Også under George W. Bush' forgænger Bill Clinton foretog USA luftangreb mod al-Qaeda-træningslejre uden først at spørge FN om lov til det, oven i købet i samme anledning - bombeterroren mod ambassaderne i Kenya og Tanzania. Det er ikke en fremgangsmåde, som i entydig grad kan forbindes med Bush-æraens amerikanske udenrigspolitik.

Til den anden indvending må man sige, at konsekvenserne af ikke at kunne slå til mod al-Qaeda kan være uoverskuelige. Det har man smertelige erfaringer med i USA. For nok bombede USA al-Qaedas tilholdssteder i Afghanistan, men man fik aldrig for alvor gjort op med den ulykkelige situation, at det middelalderlige Taleban-regime fik lov at være ét stort beskyttelsesrum for en voldelig og global islamistisk terrorbevægelse.

Resultatet så vi 11. september 2001, og man forstår godt, at USA ikke ønsker en gentagelse.

Så lejlighedsvise og målrettede angreb mod al-Qaeda er en del af krigen mod terroren, som man nok må lære at leve med. Vi har alle en fælles interesse i, at den globale terrorisme ikke får fodfæste i noget land rundt omkring på kloden, hvad enten det er i Afghanistan, Irak eller Somalia. Det må med, når man bedømmer det betimelige i de amerikanske luftangreb i Somalia, uanset at de på kort sigt kan få afledte følger, som ikke er optimale.