Ukuelig Ole Opfinder

Elbilen Kewet er det tætteste, Danmark har været på at blive en bilproducerende nation. Finansieringen gik i vasken, og Kewet fremstilles i dag i Norge i 500 eksemplarer om året.

Campingskubber. Knud Erik Westergaards opfindertrang er upåvirket af nedturen med Kewet. Senest har han opfundet en fiks lille Camper Trolley, der kan skubbe campingvogne de sidste vanskelige meter på plads. Salget af skubberen går strygende. Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere

Iværksætterilden brænder stadig i Knud Erik Westergaard.

Han løb godt nok panden mod både danske, østtyske og amerikanske mure, da han i 1990erne forsøgte at få finansieret produktionen af sin elbil Kewet. Men skrammerne i panden har ikke fået ham til at resignere, trække sig tilbage og nyde pensionisttilværelsen. Selv om han sagtens kunne, da dåbsattesten siger 67. Men KEW, som han kaldes i hjembyen Hadsund ved Mariager Fjord, er ikke sat på denne jord for at sidde uvirksom hen.

Med en energi, der burde være et eksempel til efterfølgelse for alle, fortæller han om sit seneste påhit, et lille fjernstyret bæltedrevet køretøj, der kan spændes på campingvognen og skubbe den de sidste vanskelige meter på pladsen eller hjemme i carporten.

»Jeg så alt for mange familier skændes, så det bragede, når campingvognen skulle bugseres på plads, og det måtte jeg jo løse. Det kan jeg med Camper Trolley - den kan skubbe op til 1.400 kilo,« fortæller Knud Erik Westergaard i sit kontor i en relativ nyopført kontorbygning, der huser flere erhvervsvirksomheder i Hadsund.

Om han og hustruen Jytte skændtes, da de stiftede bekendtskab med campinglivet for tre år siden, undlader han at fortælle noget om. Men Camper Trolleyen er opfundet og udviklet 100 procent af Westergaard selv, og siden foråret har den været i produktion. Ud over ham selv er der to ansatte på kontoret, plus otte personer, der samler campingskubberen på en lokal virksomhed. Foreløbig er markedet Danmark, og med op mod 170.000 danske campingvogne er kundegrundlaget til stede. Den første Camper Trolley stod hos campingforhandlerne i juni, og salget går ifølge Westergaard strygende. Og med sin smittende ukuelighed regner han med næste år at være klar på»konkrete europæiske markeder«, som det udtrykkes.

Keweten fik opfinderen fra Hadsund ideen til i slutningen af 1980erne. Inspirationen kom til Westergaard, ganske som med Camper Trolley - »fordi jeg så et behov«.

KEW er ikke en frelst, miljørigtig jubeloptimist, bedyrer han selv, og ligner sådan set heller ikke en sådan. »Men vi kan jo se, hvor det bærer hen med mængden og forbruget af olie. Oliekilderne rummer ikke uanede mængder, men behovet fortsætter med at stige.«

Westergaard fastholder derfor det vanvittige i ikke at bruge elbiler til at dække folks transportbehov i de større byer, til at dække behov for transport til og fra arbejde.

Da han selv var på sit højeste med Kewet i midten af 1990erne, var batteri-teknologien endnu for ufuldstændig. Batterierne var for tunge, bilerne var for langsomme og kunne ikke køre langt nok, og batterierne var for dyre, når de skulle skiftes ud. Grundlæggende var bilerne for amatøragtigt lavet.

»De problemer er løst i dag,« fastslår Westergaard og viser billeder af sin sidste Kewet.

Den står »et sted i Hadsund«, pakket ned, og er et resultat af hans opfindertrang. Da han efter forgæves bestræbelser på at få investorer til at smide penge i produktion af Kewet valgte at lade firmaet gå konkurs i 1998 - »for at beskytte mig selv og min familie« - fortsatte han udviklingen af elbilen.

Den seneste model stod færdig i 2000, vejer kun 350 kilo mod de knap 800, som den første vejede, og aktionsradiusen er 250 kilometer i stedet for 75, tophastigheden er 130 km/t i stedet for 80. Med fremkomsten af litium-batterierne blev problemerne med strømkilden ifølge Westergaard løst, og det skulle vel være relativt nemt med den nedpakkede grønne elbil at få gang i produktionen?

»Nej, jeg orker ikke at rende rundt med hatten i hånden igen. Og min kone synes bestemt ikke, at det er en god idé,« giver Westergaard som forklaring på, at han ikke kæmper for at skaffe den investering på cirka 100 mio. kr., der skal til.

Så en tilsyneladende kompetent Kewet står altså et sted i Hadsund, og en af grundene til, at den bliver stående dér, er klokkeklar: »Bilproducenterne har ikke en skid interesse i at lave elbiler. De er mere interesserede i knastaksler og håbløse stempelmotorer. Og politikerne er ikke deres opgave voksen, selv om de bør se i øjnene, at alvorlig mangel på olie snart bliver virkelighed.«

Den grønne Kewet, årgang 2000, sjette og foreløbig sidste faceliftede udgave, anslår Westergaard i runde tal vil koste 130.000 kroner.

Leasing kunne være en løsning, og derudover er udgifterne yderst begrænsede. Inkluderet i prisen er et solcelleanlæg, der dagen igennem suger solens stråler til sig, og når man efter arbejde parkerer sin Kewet ved sit hjem, sætter man et stik i, og den opsugede energi overføres til elbilens batterier, så den er kampklar næste dag.

»Alle må da kunne se det fornuftige i at få Vorherre til at tanke bilerne op.«

Resterne af konkurs-Keweten blev i 1998 solgt til ElBil Norge, hvor den stadig fremstilles i cirka 500 årlige eksemplarer. Primært til det norske marked.

Inden Westergaard smed håndklædet, rullede der cirka 650 Keweter ud fra fabrikken i Hadsund, og køberne kom fra Syd- og Nordamerika, hele Europa, og sågar den nu afdøde nordkoreanske diktator med de store briller og Kansas-arbejdstøjet, Kim Il Sung, var blandt køberne.

Selv om uheldige, ydre omstændigheder gjorde, at Westergaard aldrig fik succes med bilen, og selv om han nok er ærgerlig men ikke bitter - »for man kommer ikke gennem livet ved at kigge bagud« - er han stadig tydeligt stolt, når han fortæller om Keweten. Særligt det faktum, at den gik glat igennem en kollisionstest i første forsøg.

Og en dag skal det nok lykkes med elbilerne, er han overbevist om:

»Jeg tror på elbilens fremtid. Ikke på kombi-bilerne, der har både el- og forbrændingsmotor. Og heller ikke på hybrid og brintbilerne - de er alt for dyre og efter min mening vanvittige at bruge penge på, særligt når elbils-teknologien ligger lige for.«