Et katastrofalt dårligt afsnit af DRs danmarkshistorie

Afsnit 9 om danmarkshistorien fra begyndelsen af 1900-tallet til 1943 er et gevaldigt kiks. Traditionel socialhistorie som fra en skolebog, hyldest til Socialdemokratiet som betalt af partiets pressetjeneste og derefter 13 minutters overfladisk lynsnak om besættelsestiden. Det hang ikke sammen.

Afsnit otte i DRs danmarkshistorie fokuserede på bondebevægelsen og arbejderbevægelsen i 1800-tallet. Det var traditionel socialhistorie uden man nævnte kunst, kultur, teknologi eller andre relevante emner. I det afsnit spillede arbejderlederen Louis Pio en hovedrolle som helten. I det nye afsnit ni om danmarkshistorien i det 20. årh. fortsættes denne linje. Nu er det Socialdemokratiets leder Thorvald Stauning, der er helteskikkelsen, der bringer velstand, retfærdighed og lighed til landet. Han og partiets politik spiller hovedrollen i den politiske del af fortællingen og vi ser ham til overflod i sin have og i en kyssescene med sin hustru efter Kanslergadeforliget, som hun har bragt på skinner ved at servere whisky for politikerne. Ikke et øje er tørt og Socialdemokratiets pressetjeneste kunne ikke have betalt for bedre omtale.

Det er igen en yderst traditionel socialhistorisk fortælling i dette nye afsnit, som er fortalt så mange gange før. Vi får historien om det stakkels tyende, arbejderbevægelsen fortsatte vækst og kamp, fattighjælpen, forsøget på at danne en arbejderforening for tjenestepiger og bl.a. kvindebevægelsen. Her er ikke et ord om kunst, kultur, handelsfolk, teknologisk udvikling, de fremmede, udenrigspolitik eller idehistorie. DRs overlod i 1986 den socialistiske forfatter Ebbe Reich Kløvedal at skabe en serie til tv om arbejderbevægelsens historie med titlen »Snart dages det ...« DR genskaber nu Kløvedal Reichs gamle serie uden nye erkendelser, dog uden Reichs revolutionære retorik.

DRs folk lader foruden Stauning kong Christian X være en af de gennemgående personer i dette afsnit. Vi ser ham i arbejdsværelset, hvor han læser Politiken. Den scene er ikke troværdig, for kongen sad næppe afslappet og læste Politiken, men nok nærmere Berlingske Tidende eller Nationaltidende. I næste scene ser man  en skuespiller spille Christian X i dagligstuen sammen med sin hustru og det er igen Politiken, som kongen sidder og læser. Men der ender DR-folkenes fokusering på Politiken ikke. I en scene om kvindernes stemmeret og grundloven af 1915 illustreres grundlovens vedtagelse med en forside fra Politiken. Da Kanslergadeforliget indgås viser serien igen en forside af Politiken. Og da landsfaderen Thorvald Stauning dør gengives endnu en forside fra Politiken. Der er ikke i afsnittet sider fra Berlingske Tidende. Man kan mene, at det blot er en sur Berlingske-medarbejders brokkeri over, at hans egen avis er udeladt, men detaljerne afslører et større problem. DR-folkene kan simpelthen ikke forestille sig, at man kan læse andet end Politiken, for det gør de jo selv, og deres historieopfattelse er farvet af samme avis.

Det fremtræder tydeligt i det sidste afsnit om besættelsestiden. Folkene bag afsnittet har afsat hele 13 minutter til perioden fra Tysklands invasion i Polen indtil 1943 i Danmark. Man skildrer i hastigt tempo tyskernes krav til danske politikere og lader forstå, at der ikke var andet at gøre end at samarbejde. Ikke et ord om, at andre lande kæmpede imod. Det er Politikens radikale fortolkning af besættelseshistorien, der dermed bliver knæsat. Så går det i hastigt tempo videre. Man nævner kort kommunisternes internering, men selvfølgelig ikke et ord om nazisternes pagt med kommunisterne fra 1939 til 19i41, hvilket ellers forklarer, hvorfor man nærede mistillid til kommunisterne, hvilket selvfølgelig ikke undskylder interneringen. Og dernæst i lyntempo får vi henrettelsen af en række unge modstandsfolk. Det er kun omridset af besættelseshistorien DR fortæller og unge mennesker må sidde tilbage med frustration, fordi de kun får mulighed for at forstå historien på overfladen.

Der er gået noget helt galt med planlægningen af denne danmarkshistorie. Noget er kikset i redaktionslokalet. Man kan ikke klare det meste af besættelsestiden på 13 minutter. Det er faktisk en skandale.

DRs danmarkshistorie, afsnit 9: Det svære demokrati
Manuskript: Ane Saalbach. Instruktion: Thomas Roger Henrichsen