Tusindvis af garantiprodukter – uden garanti

Mere end 200.000 danskere har investeret 30 milliarder kroner i såkaldte garantiprodukter. Men navnet på spareproduktet lover mere, end det kan holde. Et par tusinde småsparere har således mistet garantien, og flere risikerer det samme.

»Lehman var det sikreste«
Finanskrisen og kollapset af flere store udenlandske banker har nemlig sendt flere udstedere af garantiprodukter ud af kurs – enkelte er endda gået konkurs.

Eksempelvis mistede en del danskere garantien, da amerikanske Lehman Brothers gik konkurs. Det har ramt køberne af flere spareprodukter, som er solgt af Saxo Bank under ekso­tiske navne som »Dragon 2«, »FX Note«, »Nordic Top 30«, »Commodity Magnum« og »Note 2009.«

Jacob Wester, der er chef for Saxo Banks Private Wealth Management i Europa, siger, at det er under 100 danske kunder, som har købt garantiprodukter, hvor garantien var udstedt af Lehman Brothers.

»Men det er for tidligt at sige, at de har tabt alle deres penge. Lehman Brothers er under konkursbehandling, og udfaldet af det vil så afgøre, om der er penge tilbage i boet eller ej. Men flere af produkterne handles for tiden i et sekundært marked til kurs 30. Det kan være, de er mere værd, men de kan også være meget mindre værd,« siger Jacob Wester, der tilføjer, at dette sætter fokus på, at der er en tæt sammenhæng mellem afkast og risiko.

»Vil man slet ingen risiko løbe, må man købe en statsobligation. Men for bare lidt mere end ét år siden blev Lehman Brothers betragtet som noget af det mest sikre overhoved. De havde den fineste kreditvurdering, men tingene kan åbenbart hurtigt ændre sig.«

Han tilføjer, at en garanti aldrig kan være mere værd, end garantistilleren er værd. Så fremover bliver det op til folk selv at vurdere, om de har tillid til dem, som udsteder garan­tierne.

På globalt plan har Lehman Brothers udstedt garantiprodukter for 55.000 mil­liarder dollar, så der er tale om en alvorlig sag, der dog har et ret begrænset omfang i Danmark.

Også den største bank i Island, Kaupthing Bank, der må opgive sin frihed og lade sig overtage af Islands finansmyndigheder, har været garantistiller på en del spareprodukter, som er solgt herhjemme.

Vildledende
Forbrugerrådet kritiserer sælgerne af garantiprodukterne – ofte bankerne – for at vildlede.

»Ordet »garanti« kommer ind, fordi kunden – på papiret – har en garanti for, at de investerede penge ikke kan tabes. Men i virkeligheden er det en garanti for, at banken tjener en masse penge,« siger chef­økonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum.

Han mener, at det eneste, kunden kan være sikker på, er, at han ikke får et godt afkast.

»Nationalbanken har undersøgt produkterne i foråret 2007, og konklusionen var, at garantiprodukter giver samme afkast som en statsobligation. Til gengæld indeholder de højere risiko. Det fik Nationalbanken til at sammenligne garantiobligationerne med lotto-kuponer,« siger Carsten Holdum.

Det er første gang i garantiprodukternes historie, at garantierne falder.

»Det er en ny problemstilling. Indtil nu er et par tusinde danskere berørt af en mistet garanti, men der er en reel risiko for, at flere fremover bliver berørt, hvis flere udstedere af garanterede produkter går konkurs,« siger Peter Rixen, der er partner hos Coin Fondsmæglerselskab.

Det får Forbrugerrådet til at komme med en utvetydig anbefaling til danskerne: Lad være med at købe garantiprodukter.

»Garantiprodukterne er særdeles komplicerede og derfor er de meget svære at prisfastsætte. Produkterne er faktisk så komplekse, at det er mere end tvivlsomt, om den gennemsnitlige bankrådgiver er i stand til gennemskue, hvad han egentlig sælger. Hvis en kunde køber aktier og obligationer i stedet, har han den store hjælp, at han handler til samme pris, som professionelle har fastsat. Kunden skal altså ikke selv kunne finde en rigtig pris. For strukturerede produkter sætter formidler – altså modparten – prisen. Derfor køber ingen professionelle investorer disse produkter. Derfor er vores råd til forbrugerne: Gør som de professionelle: Lad være,« siger Forbrugerrådets cheføkonom, Carsten Holdum.