Der er enorme variationer i omkostningerne på de såkaldte unit link-pensioner – moderne pensionsopsparinger uden garanti og med valgfrihed blandt investeringsfonde.
Det uafhængige Kirstein Finansrådgivning har for pensionsselskabet Skandia beregnet omkostningerne i de kommercielle selskabers ordninger – inklusive de skjulte omkostninger i de enkelte fonde. Omregnet til en rentemarginal varierer omkostningerne fra under én procent til over tre procent.
Vindere og tabere skifter, alt efter hvilken periode og hvilken blanding af aktier og obligationer, der er tale om. Men i et grundlæggende scenarie med aktier sammensat efter Morgan Stanleys verdensindeks samt 25 procent obligationer kommer Nordea Link ud med de højeste omkostninger i 2006 og i perioden 2004 til 2006.
På længere perioder fra fire til otte år tilbage overgås omkostningerne i Nordea Link af omkostningerne i Topdanmark Link.
PFA Link kan fremvise de laveste omkostninger i 2006, mens SEB Links omkostninger ligger lavest over længere perioder.
"Nogle pensionsselskaber har lidt højere startomkostninger end andre. Vi har netop valgt at have lidt højere startomkostninger, men sætter efterfølgende priserne ned, så de ligger på niveau med andre selskaber," siger Nordea Liv & Pensions investeringschef Peter Schmiegelow.
Han forklarer samtidig det generelt lidt højere omkostningsniveau hos Nordea med, at selskabet har en mere aktiv forvaltning:
"Vi har en meget aktiv forvaltning af vores produkter. Derfor bliver det lidt dyrere, men samtidig ser vi jo også, at det giver pote i form af et højere afkast," siger Peter Schmiegelow.
Selskabernes nettoafkast efter alle omkostninger viser et parallelt billede til omkostningerne. SEB og PFA har de højeste nettoafkast i 2006, mens Nordea Link ligger i bunden i 2006.
Men Nordea Link kan dog glæde sig over, at selskabet målt to til fire år tilbage ligger noget bedre med afkast omtrent midt i feltet. Og på otte års sigt har Nordea Link haft det bedste afkast i feltet på knap 10 procent.
Netop fokus på afkastet efter omkostninger har været Skandias motiv til at hyre Jesper Kirstein til at foretage analysen.
”Diskussionen har hidtil fokuseret på omkostninger, men vi mener, at der skal større fokus på nettoafkastet. For det er det, der gør en forskel for kunderne, når de skal på pension,” siger administrerende direktør i Skandia Charsten Christensen.
Rapporten skal også opfattes som Skandias input til den løbende diskussion om gennemsigtigheden i pensionsordninger.
”Hvis kunden kan se nettoafkastet, så behøver han egentlig ikke flere nøgletal. Så dette her er vores indspil til branchens næste skridt,” siger Charsten Christensen.
Han understreger, at Skandia ikke har blandet sig i udarbejdelsen af analysen eller de forudsætninger, som Kirstein Finansinformation har lagt til grund.
Jesper Kirsteins analyse roses af både den uafhængige finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg og forsikringsmægleren Aon.
”Jeg må nok sige, at jeg er overrasket. Der er et større spænd, end jeg havde regnet med. Det er væsentlige forskelle,” siger Kim Valentin.
Analysen viser kun nettoafkast efter de skjulte og åbne omkostninger, og Kim Valentin efterlyser, at branchen fremlægger et tal for, hvor meget selskaberne tager i omkostninger i kroner.
”Dette er endnu et skridt på vejen. Men det er ikke godt nok. De må gerne arbejde mod et enkelt tal. Men branchen er åbenbart splittet i det spørgsmål,” siger Kim Valentin.
Søren Lindbo, adm. direktør i AON, siger:
”Det er glædeligt, at der kommer yderligere fokus på pensionsselskabernes afkast, men jeg savner noget mere information om de konkrete omkostninger. Det fremgår eksempelvis ikke hvilke direkte omkostninger i form af provisioner til assurandører og mæglere, der er fratrukket. Jeg ved godt, at selskaberne mener, at det er uvedkommende, men jeg må indrømme, at jeg selv godt kan lide at vide, hvor meget jeg betaler og hvad jeg får for de penge."
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
