Biltrafikken i København er for nedadgående. Efter bystyrets årelange kamp mod bilisterne med blodige parkeringsafgifter, overfyldte indfaldsveje og stadig færre P-pladser som våben, ser den trafikale visnepolitik ud til at lykkes. Ifølge tal fra Vejdirektoratet er biltrafikken i det indre København faldet med 7,5 pct. i et konstant fald siden 2002.
Nu skulle man tro, at trafik- og miljøborgmester Klaus Bondam ville være tilfreds. Men borgmesteren, hvis eget transportbehov klares af en borgmesterlig bil i limousineklassen med chauffør, holder fast i, at der skal indføres en »trængselsafgift«, som kan fjerne yderligere en femtedel af bilerne.
Når man bor i byen og ikke behøver en bil for at klare job og børneafhentning, er det jo dejligt med færre biler. Men over for dem, som er afhængige af bilen, er bystyrets trafikfjendske politik dybt usolidarisk. Hvis man tvinger bilerne ud eller gør bilen uoverkommeligt dyr for almindelige familier må man først tilbyde alternativer i form af kollektiv trafik, parkeringshuse i brokvartererne og tilstrækkelige P-pladser ved togstationerne uden for byen. Tænk, hvis P-afgifter og »trængselsafgifter« gik ubeskåret i en fond til gavn for trafikinvesteringer for bilister i en sammenhængende plan for trafikken i og omkring København. Men så langt rækker bystyrets ambitioner ikke. De når ikke længere end til at kradse flere penge ind, indtil bilerne er erstattet af rickshaws og oksekærrer.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
