Trafikal trængsel i råderummet

Private investeringer i veje skal være velkomne, men bilisterne skal ikke have nye regninger.

Trafikpolitik er et af de mest konkrete politikområder, der findes. Enhver borger, der færdes uden for sine fire vægge, kan ved egen smertelig erfaring konstatere, om politikerne lever op til løfterne om fremkommelige veje og jernbaner med tog til tiden. Som enhver borger selv kan konstatere, er løfterne ikke blevet indfriet. Tværtimod er trængselsproblemerne vokset, især på Sjælland omkring hovedstadsområdet og i trekantsområdet i Jylland.

Forleden varslede regeringens infrastrukturkommission så, at netop hovedstadsområdets trafik vil få topprioritet, når kommissionens endelige rapport udkommer senere pååret. Men det blev også klart, at de offentlige kasser næppe forslår til de massive investeringer, der er og bliver hårdt brug for.

Regeringen er selv foreløbig tavs. Den læner sig op ad de allerede vedtagne investeringsplaner, og en ny investeringsplan for tiden efter 2013 vil først blive fremlagt engang næste år, fremgår det af regeringens nye velfærdsudspil. Men man kan have sine bange anelser om ambitionsniveauet. Hidtil har regeringen gjort for lidt for trafikken, og det, der er sket, er besluttet for sent i forhold til behovet.

I en situation, hvor regeringen på forhånd har brugt de næste mange års økonomiske råderum til andre sider af velfærdsudviklingen i Danmark, peger Dansk Industri på muligheden for, at private som eksempelvis pensionskasser får adgang til at investere i veje, broer og tunneler. Trafikanterne skal så efterfølgende betale for at bruge de private betalingsmotorveje og broer. Den form for investering og tilbagebetaling af infrastruktur er velkendt fra mange andre lande.

Men til forskel fra de fleste andre lande betaler danske bilister gennem afgifterne på bil og benzin langt mere, end udgifterne til veje, sundhedsvæsen og miljøomkostninger løber op i. Overskuddet fra beskatningen af bilisterne til statskassen er ifølge FDM på 13 milliarder kroner. Den borgerlige løsning på den trafikale trængsel i regeringens råderum kan derfor aldrig blive at udskrive endnu flere regninger til bilisterne. Private investeringer skal være velkomne, men hvis bilisterne skal betale vejafgifter, må beskatningen på bilisterne sænkes med et tilsvarende beløb. En sådan omlægning fra skat på at eje en bil til skat på noget af kørslen med bilen vil også være i tråd med regeringens skattestop og i pagt med den grønne profil, som regeringens nye skatteudspil bærer præg af.

Det afgørende er imidlertid, at tempoet i trafikinvesteringerne nu sættes op. Til forskel fra mange andre velfærdsopgaver hører trafikale anlægs- og vedligeholdelsesarbejder til dem, der udmærket kan udføres af udenlandske entreprenører med ansatte, som hverken taler dansk eller kender dansk kultur. Trafikal velfærd er i modsætning til størstedelen af det offentliges velfærdsydelser ikke begrænset af antallet af sygehjælpere eller børnehavepædagoger. Trafikal velfærd er sådan set kun et spørgsmål om penge.